30. marts 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 13

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Christiansborg summede onsdag endnu mere af liv, end der plejer, da en stor flok borgere var mødt op for at følge med i et samråd om ændringerne af fleksjobordningen.

Normalt er et samråd i Folketinget ikke noget, der tiltrækker mere end en håndfuld lobbyister tilsat lidt journalister og måske nogle studerende. Men onsdag var en undtagelse af de helt store, da der blev afholdt åbent samråd om fleksjob.

Borgere udefra strømmede til Christiansborg på gåben, med rollatorer, og i summende kørestole i så stort antal, at samrådet måtte flyttes fra det sædvanlige udvalgslokale til Landstingssalen på 1. sal, som normalt bruges til større møder og konferencer.

Der blev med interesserede og koncentrerede blikke fulgt med, da regeringen redegjorde for sine planer for en større justering af fleksjobordningen.

På samrådet fik alle berørte at vide, at regeringen har den dybeste respekt for at ændringer altid vil vække en vis usikkerhed. Men fakta er, at udgifterne til fleksjobordningen er løbet løbsk. Der skal handles nu, hvis ordningen ikke skal kollapse under sin egen vægt. Regeringen vil derfor rette fokus mod i højere grad også at åbne ordningen for de personer, som kun kan arbejde ganske få timer hver uge.

Udover Socialdemokraternes beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, deltog også Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro, i samrådet.

- Der er slet ikke nogen tvivl om, at det her interesserer mennesker, som har nedsat arbejdsevne. Og det er forståeligt, at folk bliver bekymrede for, hvad der vil ske i fremtiden. Det er også derfor, det er så vigtigt for os at understrege, at den kommende reform ikke kommer til at betyde, at de nuværende fleksjobbere kommer til at gå ned i løn i deres nuværende fleksjob, siger Maja Panduro.

Socialdemokraterne mener, at det er vigtigt, at så mange som overhovedet muligt deltager i arbejdsfællesskabet.

- Vi vil kæmpe for, at også mennesker, der har mistet størstedelen af deres arbejdsevne kan være en del af fællesskabet, siger Maja Panduro.

Regeringen forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om at nå til enighed for en samlet reform af førtidspension- og fleksjobordningen.

Ufaglærte og faglærte arbejdsløse får nu mulighed for i en periode at være i arbejde, når kommunerne efter aftale med regeringen opretter tusind nye jobrotationspladser, hvor ledige ansættes i en periode, mens de fastansatte er på kursus eller lignende.

- Jobrotation er et rigtig godt instrument. Det giver kommunerne mulighed for at sende f.eks. pædagoger og sosu-hjælpere på kurser, og de ledige får mulighed for at styrke deres kompetencer i den periode, de er ansat i jobrotation, siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

Aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Beskæftigelsesministeriet er det konkrete resultat af regeringens finanslov for 2012, hvor der blev sat 20 millioner kroner af til at skabe mere jobrotation på arbejdsmarkedet.

- Særligt for de unge ledige kan det betyde rigtig meget at få nogle erfaringer fra en arbejdsplads. Det kan være lige det, de mangler for at komme i betragtning til en ordinær ansættelse, mener Leif Lahn Jensen.

De tusind nye jobrotationspladser udløser et tilskud fra staten på 165 kroner for hver time, en arbejdsløs overtager for en fastansat.

Det danske EU-formandskab har netop sikret en aftale, der vil få udlandstaksterne på mobiltelefoni til at styrtdykke allerede fra sommerferien – ikke mindst på datatrafik.

De fleste har prøvet det. At få en mobilregning efter sommerferien så stor, at man skulle tro den var afregnet i islandske kroner. Et par opkald hjem, lidt surf på nettet og et par statusopdateringer på Facebook kan med de nuværende udlandstakster på mobiltelefoni i EU løbe op i svimlende beløb.

Men det bliver der nu lavet om på. Det danske EU-formandskab med Helle Thorning-Schmidt i spidsen har netop sikret en aftale, der fra 1. juli over de næste år tager livet af de tårnhøje takster på udlandstelefoni i EU.

- De handelsmæssige og fysiske grænser i EU er for længst brudt ned. Men på mobilmarkedet virker det som om, at man ikke har opdaget, at folk rejser frit rundt mellem EU's lande. Problemet med de kunstigt høje mobilpriser er kun blevet værre, efter folk har fået data-sultne smartphones. Derfor er det så vigtigt, at vi nu har sikret en aftale, siger Socialdemokraternes IT- og teleordfører, Trine Bramsen.

Aftalen betyder, at maxprisen for en megabyte data, der i dag ligger på cirka 20 kroner, gradvist vil falde til to kroner i 2014. Minutpriserne vil også falde gradvist over de næste to år til omkring det halve. Det samme gælder afsendelse af SMS'er.

- Roamingaftalen har været en højt prioriteret sag for det danske EU-formandskab. Jeg synes, det her illustrerer rigtig godt, hvordan vi kan bruge EU til at skabe konkrete forbedringer for EU's borgere. Uden samarbejdet kunne teleselskaberne fortsætte med at holde priserne oppe på et kunstigt højt niveau, forklarer Trine Bramsen.

I denne uge har der været en debat om, hvorvidt Socialdemokraterne er ved at afvikle velfærdsstaten. Lige på og hårdt stiller skarpt på debatten.


Er Socialdemokraterne i gang med at afvikle velfærdsamfundet?

Nej, tværtimod vi er i gang med at fremtidssikre det. Vi har bygget velfærdssamfundet op sten for sten siden 1920'erne. Vi elsker velfærdssamfundet. Vi kunne ikke drømme om at afvikle det. Men det er vores forbandende pligt at sørge for, at velfærdssamfundet kan overleve i fremtiden, og at de penge vi nu engang har, bliver uddelt rigtigt og kommer flest muligt til gavn. Det er det, vi er i gang med.

Vil Socialdemokraterne i virkeligheden ikke bare det samme med velfærdsstaten som Venstre?

Nej. Venstre forsøger at udstille sig selv som Danmarks blå socialister. Men virkeligheden er, at Lars Løkke Rasmussen allerede nu leger med tanken om flere skattelettelser til de rigeste - han har bare endnu ikke fortalt danskerne, hvor i velfærdssamfundet han vil skære ned for at finansiere dem.

Så forklar, hvor I konkret har ændret VK's angreb på de svageste?

Den nuværende regering har allerede fjernet flere af de VKO-besparelser, som ramte de svageste allerhårdest. Regeringen har blandt andet forlænget dagpengeperioden midlertidigt, regeringen indfører en to-årig ordning med en skattefri jobpræmie for kontanthjælps-modtagere, der har været arbejdsløse i tæt på et år, og prisloftet for seks ugers selvvalgt uddannelse for arbejdsløse til og med erhvervsuddannelsesniveau bliver ophævet. Der er også flere penge til de familier, som passer deres handicappede og syge børn, fattigdomsydelserne er afskaffet, der er fuld børnecheck til familier med mange børn og brugerbetalingen for fertilitetsbehandling, har vi også fjernet.

Men I må da indrømme, at Socialdemokraterne også er i gang med at lave reformer, der kan mærkes af danskerne?

Ja, vi vil ikke løbe fra, at nogle af de reformer, vi er i gang med, vil kunne mærkes af nogle. Det er ganske enkelt nødvendigt, men som socialdemokrater garanterer vi, at de reformer, vi laver, er langt mere solidariske, end hvis VK stod i spidsen for at gennemføre dem. For gennemføres skal de. Ligegyldigt hvilken regering, der har magten. Fleksjobordningen er et godt eksempel på, at vi fremtidssikrer en velfærdsydelse samtidig med, at vi indretter ordningen, så den i endnu højere grad hjælper de svageste i vores samfund med i fællesskabet.

Men hvorfor skal de mest velstillede ikke være med til at betale for krisen?

Det er de også. Får man udbetalt sin løn i aktier, bliver de særlige gunstige regler for aktieaflønning og medarbejderaktier afskaffet, de private sundhedsforsikringer er ikke længere skattefrie, regeringen sænker loftet over fradrag for store pensionsindbetalinger, og derudover kan man blandt andet heller ikke længere undgå beskatning af kursgevinsten, når man overdrager aktier i familieejede virksomheder, der hovedsagligt har karakter af pengetanke, til nære familiemedlemmer.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

 

18. marts 2012

VORES HOSPITAL som valgtema – nej tak!

Af Jørgen Hansen, Gruppeformand for Socialdemokraterne i Helsingør Byråd


I sidste uge skrev jeg om borgmesteren og SF, at de har diskvalificeret sig selv. Det skete i forbindelse med den aktuelle sag om, hvorvidt Regionen er ved at løbe fra et løfte til Helsingør Byråd. Både borgmesteren og SF løb så hurtigt de kunne til håndvasken og forsøgte på at se bort fra, at virkeligheden var ved at indhente Helsingør. Løftet fra Regionen så de stort set bort fra. De ville ikke slås for det – for som borgmesteren sagde: Det hospital er jo dødsdømt. SF lod som om der ikke var fare på færde – og brugte mange ord til at forklare det.

Vi, der er valgt til Helsingør byråd, har pligt til at varetage borgernes interesser, når der er nogen andre (Regionen), som vil lade Helsingør sejle sin egen sø. Derfor faldt det naturligt for Henrik Møller og jeg, så snart vi fik et vink med en vognstang om, at der var noget i gære, at gå vi i gang med at samle partierne. Til hvad? Såmænd blot til en fælles fastholdelse af Regionens løfte til vores 60.000 borgere om, at først når et nyt sygehus i Hillerød er opført og fungerer, vil sygehuset i Helsingør blive lukket ned.

Til gengæld var både borgmesteren og SF hurtig til at fortælle borgerne, at vores initiativ blot er et led i en allerede påbegyndt valgkamp forud for kommunevalget i 2013. Ærlig talt – vi drømmer ikke om at føre  valgkamp på en sag om et lukket sygehus, som vi ikke kan ændre ved at få flere mandater i byrådet.

Aktionen VORES HOSPITAL var derimod ment som en øjenåbner for borgerne og for de politikere, som har så travlt med at ville alt andet end at hjælpe Helsingør i kampen for at få Regionen til at handle i overensstemmelse med sine løfter og den efterfølgende accept fra Helsingør Byråd.

Vi har forsøgt at få det samlede byråd med i aktionen. Borgmesteren, hans parti Venstre og minsandten også SF ville ikke være med. Det er svært at mene noget andet end, at de har diskvalificeret sig selv som ansvarlig for Helsingørs udvikling.

På trods af dette har Henrik Møller og jeg nu besluttet, at sagen tages op igen og denne gang i byrådet, ja så er håbet stadig at vi får samlet hele byrådet.

17. marts 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 12


Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Danmark fik i går verdens mest ambitiøse energireform, der kort sagt betyder flere arbejdspladser, større uafhængighed og starten på et grønt industrieventyr af en anden verden.
Syv af Folketingets otte partier satte torsdag eftermiddag deres underskrift på et dokument, der ikke alene skriver danmarkshistorie, men udstikker kursen for verdens mest ambitiøse energireform.

Ud over at spare miljøet og atmosfæren for skadelige gasser og partikler, skaber energireformen en solid grobund for tusindvis af nye arbejdspladser, og den sikrer, at Danmarks opsving ikke trues af oliepriser, der tordner i vejret.

- I dag er ikke bare en god dag for alle dem, der nu får et arbejde gennem energiaftalen. Det er også en god dag for vores børn og børnebørn. Aftalen betyder, at Danmark bliver førende i verden inden for grøn teknologi. Det bliver vores fodspor resten af verden vil følge, når oliepriserne før eller siden tvinger dem til finde alternativer til olien. Det vil komme os til gode i form af tusindvis af arbejdspladser, fortæller en stolt og glad Pernille Rosenkrantz-Theil, der er klima- og energiordfører for Socialdemokraterne.

Den historiske aftale betyder, at halvdelen af Danmarks elforbrug i 2020 vil komme fra vindenergi, det er en klar verdensrekord. Det skal blandt andet ske med etableringen af to gigantiske hav-vindmølleparker, der sammen med andre initiativer vil kaste 8.000 job af sig. Samtidigt er aftalen det første skridt på vejen til ønsket om, at Danmark bliver helt uafhængige af fossile brændstoffer i 2050. Ud over de mange vindmøllejob, vil der også blive skabt tusindvis af andre job, i det grønne industrieventyr, reformen skyder i gang.

Det er ikke gratis at gøre sig uafhængig af den olie, som på godt og ondt har holdt samfundet kørende de sidste 150 år. Men i det lange løb vil energireformen tjene sig ind, fordi vi netop bliver uafhængige af oliepriserne, der kun kender en vej; opad. Prisen på ren energi derimod afhænger ikke af internationale spændinger og oliesheikers humør.

- Den nye grønne energireform skal betales af danskerne, men de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Lidt hovedregning: Den fattige familie slipper med 6 kr. om måneden i 2012, mens en gennemsnitsfamilie skal af med godt 8 kr., en mere velstående skal betale 11 kr. Herefter trappes det op til om otte år at koste hhv. 71 kr., 108 kr. og 141 kr. – men altså kun hvis familien slet ikke sænker deres energiforbrug eller energiforbedrer på anden måde, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Energireformen har også vakt stor opsigt i udlandet, hvor politikerne stadig slås om at nå op på det vedvarende energiniveau, vi allerede har i Danmark. Et TV-hold fra BBC besøger i disse dage Danmark, for at finde ud af, hvordan det er lykkedes os at gå forrest i kampen for en oliefri fremtid.
Hvordan får Danmark mere ud af danskernes hårde arbejde? Det skal en bred kommission nu finde svarene på.
Regeringen arbejder hver dag hårdt på at skabe flere job til danskerne. Men skal dansk økonomi ud af krybesporet, er det ikke nok kun at hælde mere benzin på den økonomiske motor. Benzinen skal også have mere kraft. Eller sagt på en anden måde. Der er brug for, at danskerne får mere produktivitet ud af deres hårde arbejde.

Derfor har regeringen nedsat en kommission, der skal levere konkrete bud på, hvordan Danmarks produktivitet kan bringe os tilbage til en international førerposition igen.

- Hvis den svage produktivitetsudvikling fortsætter, som vi har set de seneste 10 år, kan vi risikere at gå glip af nogle af frugterne ved det opsving, som regeringen lige nu arbejder på at bringe Danmark ind i, forklarer Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby.

Danmark har i flere perioder været blandt de fem rigeste OECD-lande – senest i slutningen af 90'erne. Men op gennem 00'erne med Venstre ved regeringsroret er Danmark sakket mere og mere agterud. Det skyldes blandet andet den lave vækst i produktiviteten i forhold til vores nabolande.

- Danmark skal ikke konkurrere på lønnen med lavtlønslande som Kina og Indien. Det hverken kan eller vil vi. Men vi skal kunne konkurrere med vores nabolande uden at sætte danske lønninger under voldsomt pres, og derfor er det nødvendigt, at vi gør tingene smartere – både i den private og den offentlige sektor. Det er en kompliceret problemstilling, så det glæder jeg mig rigtig meget til at få nogle konkrete bud på, forklarer John Dyrby Paulsen.

Produktivitetskommissionen skal afslutte sit arbejde senest ved udgangen af næste år og komme med delkonklusioner undervejs.
Regeringen fjernede torsdag en af VK-tidens store beskæftigelsesbrølere og har nu givet hundredvis af kurser tilbage til de arbejdsløse, så de får en vej ud af arbejdsløsheden.
Midt i en af de værste økonomiske kriser i nyere tid, gjorde den tidligere regering ondt værre ved at begrænse arbejdsløses mulighed for at videreuddanne sig.

Regeringen har nu udvisket denne borgerlige skamplet ved at genindføre retten til seks ugers selvvalgt uddannelse uden prisloft for faglærte og ufaglærte. Det betyder, at arbejdsløse nu uden skelen til et økonomisk loft får adgang til et hav af uddannelser, der kan give dem kompetencerne inden for alverdens fag.

- Når en slagteriarbejder bliver fyret, er det altafgørende, at vi kan tilbyde opkvalificering, så vedkommende kan få et job, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det kan f.eks. være en uddannelse i forarbejdning af glasfiber, målrettet mod et job i vindmøllesektoren, siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen og fortsætter:

- En undersøgelse har for nyligt klokkeklart konkluderet, at seks ugers selvvalgt uddannelse er en af de aller bedste muligheder for såvel faglærte som ufaglærte til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Den tidligere VK-regering lagde i januar 2011 et prisloft på 140.000 kr. ved seks ugers selvvalgt uddannelse, som forsikrede ledige eller fleksjobbere har ret til. Prisloftet betød konkret, at hundredvis af uddannelser reelt blev umulige at tage for de ledige, da kommunerne selv skulle refundere det resterende beløb.

Fjernelsen af prisloftet træder allerede i kraft 1. april 2012.

I denne weekend går hundredvis af socialdemokrater i aktion og stemmer dørklokker for at fortælle danskerne, hvordan vi konkret bringer Danmark styrket ud af krisen ved at skabe flere job samtidigt med, at vi ruster os til en olie-uafhængig fremtid med den historiske energiaftale vi netop har indgået.

Mens Venstre bruger al sin energi på at lave spin i stedet for politik, vil vi ansigt til ansigt fortælle danskerne, hvordan vi gør en forskel i forhold til den tidligere regering, der soldede Danmarks grønne forspring op gennem deres 10 lange år ved magten.

Vi vil fortælle, hvordan en målrettet grøn strategi er den eneste måde, vi beskytter virksomhedernes bundlinje og skåner forbrugerne for olieprisernes himmelflugt og oliesheikers uforudsigelige humør. Kun ved så hurtigt som muligt at skabe de bedste muligheder for grøn innovation og fossil uafhængighed kan vi sikre, at danskerne og erhvervslivet ikke bliver ruineret af stigende energiudgifter.

Vi vil fortælle, at vi modsat den tidligere regering har modet til at trække samfundet i den rigtige retning og stille de svære spørgsmål. Vi følger ikke altid den mest populære vej, men altid den rigtige.

Under Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister forsvandt omkring 100 job hver eneste dag, og klimaindsats var noget, man betragtede som venstrefløjsromantik. Dén politiske passivitet råder vi nu bod på - i byer og på land, i storbyerne og provinsen. Vi gør Danmark til verdens førende grønne nation. Det skaber sammen med kickstarten 8.000 job i år og det samme antal næste år. Men det er kun begyndelsen. Energireformen er startskuddet til et grønt industrieventyr uden sidestykke.

Med indgåelsen af verdens mest ambitiøse energireform viser vi os som en nation, der har styrken og den politiske vilje til at træde ud af flokken og udpege retningen, ikke bare vores eget samfund, men også for alle andre.

Forestil dig en fremtid, hvor nyheder om olieprisernes himmelflugt blot bliver mødt med et træk på skulderen. Det bliver nu virkeligheden i Danmark inden for en overskuelig årrække. Allerede i år 2020 skal halvdelen af den danske strøm produceres med vindenergi. Og vi arbejder hen imod et endeligt farvel til fossile brændstoffer i 2050. Tro mig. Andre lande kommer til at følge trop, når olieprisernes himmelflugt tvinger dem til det, men det bliver i Danmarks fodspor.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

16. marts 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 11


Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Vi socialdemokrater skabte velfærdssamfundet og vil ikke lade det forsvinde. Vi erkender, at ændringer ikke er lige populære. Men hvis vi vil noget andet og bedre, er vi nødt til prioritere. Så enkelt er det desværre, siger socialminister Karen Hækkerup.
Danmark er i den værste økonomiske krise i mange år. Det betyder, at velfærdssamfundet kører med underskud. Vil vi gøre noget anderledes, må vi skære noget fra for at gøre noget andet bedre. Tager vi ikke diskussionen, vil den velfærd, vi har, langsomt blive udhulet, og så kan konsekvensen blive et forsikringssamfund, fordi de mennesker, der har pengene til det, vil vælge halvdårlige offentlige løsninger fra til fordel for private løsninger.

Det var med disse realiteter i tankerne, at socialminister Karen Hækkerup i sidste uge skød en debat i gang om, hvordan vi bruger den pose penge, vi nu engang har, så den kommer flest muligt, der har mest brug for den, til gavn.

For socialministeren handler det om at gøre Danmarks socialpolitik bedre for at kunne hjælpe blandt andre udsatte børn, der lever et alt for hårdt liv.

- Jeg mener, at vi bør diskutere, om folk der godt selv kan betale et bidrag, fortsat skal tilbydes gratis rengøring. Og jeg mener, vi bør diskutere, om det ikke er rimeligt nok, at forældre til handicappede børn ud over den hjælp de selvfølgelig stadig skal have fra samfundet, som tabt arbejdsfortjeneste, dækning af medicin, merudgifter og transport, selv betaler for det særlige dagtilbud for deres børn - på lige vilkår med alle andre forældre, der betaler for at få deres barn passet. Det vil sige friplads eller nedsat betaling til dem, der ikke har mange penge eller som har flere børn, men højere betaling fra forældre med en større indtægt. Jeg synes bestemt ikke, at det er lige til at spare hos nogle grupper, men vi er nødt til at begynde diskussionen nu, siger Karen Hækkerup, der er fuldstændig klar over, at hun stikker hovedet i en politisk hvepserede.

- Selvom det danske velfærdssamfund snart har mere end 80 år på bagen, er der stadig masser af ting, som velfærdssamfundet kan gøre bedre. Social arv i Danmark er på godt ondt desværre en kæmpe faktor. Hvis der skal ændres på det, må vi forbedre vilkårene for de udsatte børn og styrke indsatsten over for de allersvageste. Men for at det kan lade sig gøre, er der andre ting, der må skæres væk, uddyber socialministeren.

Diskussionen Karen Hækkerup nu har skudt i gang er første led i en proces frem mod en socialreform, som skal munde ud i konkrete forslag til en omfordeling af velfærden på socialområdet til efteråret.
Årsregnskaber, revision, regler og indberetninger… Der er nok at holde styr på for selvstændige forretningsdrivende i Danmark. Regeringen vil nu gøre det lettere at starte og drive virksomhed.
- Vi synes, at virksomhederne skal bruge deres tid og kræfter på det, de er bedst til - at drive forretning - og ikke på unødvendigt administrativt arbejde, siger Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht.

Det er baggrunden for regeringens indsats for færre administrative byrder til erhvervslivet, der blev offentliggjort i går.

- Særligt de mindre virksomheder kommer til at mærke det her. Vi forenkler kravene til deres årsregnskaber og indfører en erklæringsstandard, så de små virksomheder kan spare omkring en fjerdedel af udgifterne til revision. Uden at gå på kompromis med den nødvendige myndighedskontrol, forklarer Benny Engelbrecht.

Derudover nedsætter erhvervs- og vækstministeriet et virksomhedsforum, som skal rådgive regeringen om, hvor virksomhederne oplever de største administrative byrder, og hvordan man kan forenkle kravene.
Efter seks måneder med et rødt flertal er der allerede sket massevis af resultater. Her får du et overblik over de vigtigste.
Det er nu seks måneder siden, at danskerne med kryds på stemmesedlen satte et punktum for Venstre og De Konservatives ti lange år ved magten. Seks måneder med en ny bredt funderet regering. Det kræver politisk muskelkraft i den helt store skala at ændre den kurs, Venstre har sendt Danmark ud på. Men allerede nu har regeringen med Socialdemokraterne i spidsen skabt håndgribelige resultater på afgørende områder. Resultater som psykiatriske patienter, arbejdsløse, homoseksuelle og indvandrere kun kunne drømme om for et halvt år siden.

Der er stadig masser af ting at tage fat i, men her er et lille udsnit af de ting regeringen allerede har gennemført eller skabt flertal bag:

  • Vi har vedtaget en økonomisk kickstart, der skaffer 8.000 job i 2012 og 8.000 i 2013.
  • Vi har afskaffet VKO’s pointsystem og revideret familiesammen-føringsreglerne, så små børn kan leve sammen med deres forældre.
  • Vi har afskaffet fattigdomsydelserne.
  • Vi har hævet den kriminelle lavalder, så børn ikke længere sendes i fængsel.
  • Vi har aftalt at skabe ligestilling i folkekirken, så også homoseksuelle kan få en kirkelig vielse.
  • Vi har kraftigt forbedret 6 ugers selvvalgt uddannelse for arbejdsløse og midlertidigt forlænget dagpengeperioden.
  • Vi har aftalt at give 1 mia. hvert år fra 2013 til bedre og billigere offentlig transport.
  • Vi har afsat ½ mia. årligt fra 2013 til flere pædagoger i daginstitutioner.
  • Vi har givet psykiatrien et varigt løft.
  • Vi har styrket kontrollen med udenlandske virksomheder på det danske arbejdsmarked for at undgå social dumping.
  • Vi har skaffet over 10.000 ekstra praktikpladser i 2012.

I denne uge har det været sagt, at det kun er de svageste i Danmark der betaler for krisen. Lige på og hårdt stiller skarpt på denne påstand.

Hvorfor fører en socialdemokratisk ledet regering højreorienteret politik?

Det er en myte, at regeringen fører højreorienteret politik og kun lader de fattige betale for krisen. Tværtimod har regeringen på under et halvt år afskaffet nogle af de gaver, VKO gav de mest velstillede i Danmark. Samtidig har vi annulleret flere VKO-besparelser, som ramte de mennesker i vores samfund med størst behov.

Men det er jo de svageste der betaler, når I laver fx en fleksjobreform?

Vi er glade for fleksjobordningen, det er en ordning, der giver mennesker mulighed for at bidrage til samfundet med deres viden og kundskaber, selv om de ikke er i stand til at arbejde på fuld kraft. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, har vi ikke råd til ordningen i sin nuværende form. Udgifterne er løbet løbsk, derfor ændrer vi nu ordningen, så vi har råd til at bevare den. Og ja, man kan ikke stramme op på økonomien, uden det kan mærkes. Men hvis vi ikke gør noget, vil fleksjobordningen kollapse under sin egen vægt.

Hvor kan man se, at også de mest velstillede betaler for krisen?

Regeringen sænker loftet over fradrag for store pensionsindbetalinger, de private sundhedsforsikringer er ikke længere skattefrie, og får man udbetalt sin løn i aktier, bliver de særlige gunstige regler for aktieaflønning og medarbejderaktier afskaffet. Derudover kan man heller ikke længere undgå beskatning af kursgevinsten, når man overdrager aktier i familieejede virksomheder, der hovedsagligt har karakter af pengetanke, til nære familiemedlemmer.

Men hvad har Socialdemokraterne gjort for at hjælpe dem med de største behov?

Vi hjælper dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Regeringen har blandt andet forlænget dagpenge-perioden midlertidigt, regeringen indfører en to-årig ordning med en skattefri jobpræmie for kontanthjælps-modtagere, der har været arbejdsløse i tæt på et år, og prisloftet for seks ugers selvvalgt uddannelse for arbejdsløse til og med erhvervsuddannelsesniveau bliver ophævet. Der er også flere penge til de familier, som passer deres handicappede og syge børn, fattigdomsydelserne er afskaffet, der er fuld børnecheck til familier med mange børn og brugerbetalingen for fertilitetsbehandling er fjernet.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

14. marts 2012

Debataften om vejen ud af den økonomiske krise

Af Claus Christoffersen, formand for partiforeningen Centrum


Partiforeningen inviterer til debataften med direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen. Her vil han give sit bud på den økonomiske krises udfordringer og løsninger.
Debataftenen holdes den 11. april fra klokken 19 til 21 på LO-skolen, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør.
Arrangementet er åbent både for medlemmer og ikke-medlemmer. For ikke-medlemmer koster det dog 20 kr. at deltage i debataftenen.

Hvis du ønsker at deltage, skal du tilmelde dig inden den 4. april til formand Claus Christoffersen enten på mail claus@cckommunikation.dk eller på telefon 2372 5123.

13. marts 2012

Borgmesteren og SF diskvalificerede sig selv!

Af Jørgen Hansen, Gruppeformand for Socialdemokraterne i Helsingør Byråd


Så kom den besked, som vi er mange, der har frygtet. Efter at debatten i sidste uge begyndte at tegne et billede af, at Regionsrådet ønsker at løbe fra det løfte, som var helt klart: Helsingør Sygehus vil først blive lukket, når der står et nyt sygehus færdig i Hillerød omkring år 2020.

Nu er det en realitet. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor det er så afgørende for Regionen at gennemføre slagtningen af VORES HOSPITAL så lang tid før lovet.

Men jeg vil have lov til at undre mig. Hvorfor ville borgmesteren og Venstre ikkevære med til en fælles henvendelse til Regionen, da fem af byrådets politiske partier syntes, at nu skulle der reageres igen? Er det ikke en borgmesters opgave at tale sin
kommunes sag – uanset om den er dødsdømt, men dog ikke besluttet!

Tre ganske gode og realistiske indsigelser kunne ikke få borgmesteren til at gå med i den fælles henvendelse. Det er jo bare rygte, sagde han. Nej borgmester: Det var ikke rygter! Det var den skinbarlige sandhed, som nogen af os havde fås nys om fra pålidelige kanaler, men som borgmesterens kanaler ikke kunne skaffe ham.

Sandheden er, at det for borgmesteren har været vigtigere at agere som Venstremand og arbejde for at nedlægge Helsingør Sygehus frem for at varetage Helsingørs interesser. Æv og ærgerligt.

I øvrigt havde borgmesteren jo fint selskab af SF, som i skikkelse af Bente Donkin syntes, at det var vigtigt at fremhæve det som vi alle sammen er enige om, nemlig at Helsingørs borgere skal have den bedste og mest kvalificerede behandling, men kunne det ikke lige så godt ske i Helsingør som Frederikssund, jo det kunne det.

Men efter SFs mening kan det altså godt vente til efter år 2020, når et nyt sygehus står klar i Hillerød – måske. Men indtil da ville SF altså ikke drømme om at gå med i de fem partiers fælles henvendelse til Regionen om at vente med nedlæggelsen af VORES HOSPITAL.

Næh sammen med Venstre gik SF faktisk den modsatte vej med deres seks mandater tilsammen ud af byrådets 25 medlemmer. De lod VORES HOSPITAL lukke til næste år – i overensstemmelse med et flertal i Regionsrådet, som desværre også omfatter Socialdemokratiet.

8. marts 2012

Ses vi?

I marts måned afholder alle 3 partiforeninger i Helsingør Kredsen generalforsamlinger. Som medlem har du modtaget indkaldelsen og vi håber at du har lyst til at deltage. Se mere om tidspunkt og sted i kalenderen.