30. marts 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 13

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Christiansborg summede onsdag endnu mere af liv, end der plejer, da en stor flok borgere var mødt op for at følge med i et samråd om ændringerne af fleksjobordningen.

Normalt er et samråd i Folketinget ikke noget, der tiltrækker mere end en håndfuld lobbyister tilsat lidt journalister og måske nogle studerende. Men onsdag var en undtagelse af de helt store, da der blev afholdt åbent samråd om fleksjob.

Borgere udefra strømmede til Christiansborg på gåben, med rollatorer, og i summende kørestole i så stort antal, at samrådet måtte flyttes fra det sædvanlige udvalgslokale til Landstingssalen på 1. sal, som normalt bruges til større møder og konferencer.

Der blev med interesserede og koncentrerede blikke fulgt med, da regeringen redegjorde for sine planer for en større justering af fleksjobordningen.

På samrådet fik alle berørte at vide, at regeringen har den dybeste respekt for at ændringer altid vil vække en vis usikkerhed. Men fakta er, at udgifterne til fleksjobordningen er løbet løbsk. Der skal handles nu, hvis ordningen ikke skal kollapse under sin egen vægt. Regeringen vil derfor rette fokus mod i højere grad også at åbne ordningen for de personer, som kun kan arbejde ganske få timer hver uge.

Udover Socialdemokraternes beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, deltog også Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro, i samrådet.

- Der er slet ikke nogen tvivl om, at det her interesserer mennesker, som har nedsat arbejdsevne. Og det er forståeligt, at folk bliver bekymrede for, hvad der vil ske i fremtiden. Det er også derfor, det er så vigtigt for os at understrege, at den kommende reform ikke kommer til at betyde, at de nuværende fleksjobbere kommer til at gå ned i løn i deres nuværende fleksjob, siger Maja Panduro.

Socialdemokraterne mener, at det er vigtigt, at så mange som overhovedet muligt deltager i arbejdsfællesskabet.

- Vi vil kæmpe for, at også mennesker, der har mistet størstedelen af deres arbejdsevne kan være en del af fællesskabet, siger Maja Panduro.

Regeringen forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om at nå til enighed for en samlet reform af førtidspension- og fleksjobordningen.

Ufaglærte og faglærte arbejdsløse får nu mulighed for i en periode at være i arbejde, når kommunerne efter aftale med regeringen opretter tusind nye jobrotationspladser, hvor ledige ansættes i en periode, mens de fastansatte er på kursus eller lignende.

- Jobrotation er et rigtig godt instrument. Det giver kommunerne mulighed for at sende f.eks. pædagoger og sosu-hjælpere på kurser, og de ledige får mulighed for at styrke deres kompetencer i den periode, de er ansat i jobrotation, siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

Aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Beskæftigelsesministeriet er det konkrete resultat af regeringens finanslov for 2012, hvor der blev sat 20 millioner kroner af til at skabe mere jobrotation på arbejdsmarkedet.

- Særligt for de unge ledige kan det betyde rigtig meget at få nogle erfaringer fra en arbejdsplads. Det kan være lige det, de mangler for at komme i betragtning til en ordinær ansættelse, mener Leif Lahn Jensen.

De tusind nye jobrotationspladser udløser et tilskud fra staten på 165 kroner for hver time, en arbejdsløs overtager for en fastansat.

Det danske EU-formandskab har netop sikret en aftale, der vil få udlandstaksterne på mobiltelefoni til at styrtdykke allerede fra sommerferien – ikke mindst på datatrafik.

De fleste har prøvet det. At få en mobilregning efter sommerferien så stor, at man skulle tro den var afregnet i islandske kroner. Et par opkald hjem, lidt surf på nettet og et par statusopdateringer på Facebook kan med de nuværende udlandstakster på mobiltelefoni i EU løbe op i svimlende beløb.

Men det bliver der nu lavet om på. Det danske EU-formandskab med Helle Thorning-Schmidt i spidsen har netop sikret en aftale, der fra 1. juli over de næste år tager livet af de tårnhøje takster på udlandstelefoni i EU.

- De handelsmæssige og fysiske grænser i EU er for længst brudt ned. Men på mobilmarkedet virker det som om, at man ikke har opdaget, at folk rejser frit rundt mellem EU's lande. Problemet med de kunstigt høje mobilpriser er kun blevet værre, efter folk har fået data-sultne smartphones. Derfor er det så vigtigt, at vi nu har sikret en aftale, siger Socialdemokraternes IT- og teleordfører, Trine Bramsen.

Aftalen betyder, at maxprisen for en megabyte data, der i dag ligger på cirka 20 kroner, gradvist vil falde til to kroner i 2014. Minutpriserne vil også falde gradvist over de næste to år til omkring det halve. Det samme gælder afsendelse af SMS'er.

- Roamingaftalen har været en højt prioriteret sag for det danske EU-formandskab. Jeg synes, det her illustrerer rigtig godt, hvordan vi kan bruge EU til at skabe konkrete forbedringer for EU's borgere. Uden samarbejdet kunne teleselskaberne fortsætte med at holde priserne oppe på et kunstigt højt niveau, forklarer Trine Bramsen.

I denne uge har der været en debat om, hvorvidt Socialdemokraterne er ved at afvikle velfærdsstaten. Lige på og hårdt stiller skarpt på debatten.


Er Socialdemokraterne i gang med at afvikle velfærdsamfundet?

Nej, tværtimod vi er i gang med at fremtidssikre det. Vi har bygget velfærdssamfundet op sten for sten siden 1920'erne. Vi elsker velfærdssamfundet. Vi kunne ikke drømme om at afvikle det. Men det er vores forbandende pligt at sørge for, at velfærdssamfundet kan overleve i fremtiden, og at de penge vi nu engang har, bliver uddelt rigtigt og kommer flest muligt til gavn. Det er det, vi er i gang med.

Vil Socialdemokraterne i virkeligheden ikke bare det samme med velfærdsstaten som Venstre?

Nej. Venstre forsøger at udstille sig selv som Danmarks blå socialister. Men virkeligheden er, at Lars Løkke Rasmussen allerede nu leger med tanken om flere skattelettelser til de rigeste - han har bare endnu ikke fortalt danskerne, hvor i velfærdssamfundet han vil skære ned for at finansiere dem.

Så forklar, hvor I konkret har ændret VK's angreb på de svageste?

Den nuværende regering har allerede fjernet flere af de VKO-besparelser, som ramte de svageste allerhårdest. Regeringen har blandt andet forlænget dagpengeperioden midlertidigt, regeringen indfører en to-årig ordning med en skattefri jobpræmie for kontanthjælps-modtagere, der har været arbejdsløse i tæt på et år, og prisloftet for seks ugers selvvalgt uddannelse for arbejdsløse til og med erhvervsuddannelsesniveau bliver ophævet. Der er også flere penge til de familier, som passer deres handicappede og syge børn, fattigdomsydelserne er afskaffet, der er fuld børnecheck til familier med mange børn og brugerbetalingen for fertilitetsbehandling, har vi også fjernet.

Men I må da indrømme, at Socialdemokraterne også er i gang med at lave reformer, der kan mærkes af danskerne?

Ja, vi vil ikke løbe fra, at nogle af de reformer, vi er i gang med, vil kunne mærkes af nogle. Det er ganske enkelt nødvendigt, men som socialdemokrater garanterer vi, at de reformer, vi laver, er langt mere solidariske, end hvis VK stod i spidsen for at gennemføre dem. For gennemføres skal de. Ligegyldigt hvilken regering, der har magten. Fleksjobordningen er et godt eksempel på, at vi fremtidssikrer en velfærdsydelse samtidig med, at vi indretter ordningen, så den i endnu højere grad hjælper de svageste i vores samfund med i fællesskabet.

Men hvorfor skal de mest velstillede ikke være med til at betale for krisen?

Det er de også. Får man udbetalt sin løn i aktier, bliver de særlige gunstige regler for aktieaflønning og medarbejderaktier afskaffet, de private sundhedsforsikringer er ikke længere skattefrie, regeringen sænker loftet over fradrag for store pensionsindbetalinger, og derudover kan man blandt andet heller ikke længere undgå beskatning af kursgevinsten, når man overdrager aktier i familieejede virksomheder, der hovedsagligt har karakter af pengetanke, til nære familiemedlemmer.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

 

Ingen kommentarer: