13. april 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 15

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Venstre og Konservative forlod onsdag forhandlingerne om en revision af rygeloven. Hensynet til tobaksindustrien vandt over hensynet til børn og unges sundhed, mener Socialdemokraternes forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen

Rygning er farligt og slår hvert år 14.000 danskere ihjel. Derfor er det vigtigt, at vi som ansvarlige politikere gør alt, hvad vi kan for at vores børn og unge mennesker ikke begynder at ryge. Det skal ikke være sådan, at den seje klike står under halvtaget på skolen og ryger og lokker andre børn til, fordi de ellers er bange for at være uden for. Derfor ønsker regeringen en ændring af rygeloven, så det bliver forbudt at ryge på skoler og ungdomsuddannelser. Men på sædvanlig vis har Venstre og Konservative blokeret for en bred aftale til gavn for vores børn og unge.

- Vi har i forvejen en lov, der forbyder salg af tobak til børn og unge under 18 år. Den lov står Venstre og Konservative også bag. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor de nu ikke vil være med til at tage næste naturlige skridt i forebyggelseskampen, nemlig at forbyde rygning på skoler og ungdomsuddannelser, siger Flemming Møller Mortensen.

Regeringen lagde i sit udspil samtidig op til skrappere sanktioner med hævet bødestraf til de butikker, der sælger tobak til børn og unge under 18 år. Bedre håndhævelse af rygeloven er et punkt, som Venstre tidligere har været tilhænger af.

- Jeg har meget svært ved at se, hvordan Venstre politisk kan forsvare, at de nu alligevel ikke vil være med i en bred aftale. Venstre har turneret med falske påstande om, at regeringen var ude på at forbyde landmanden at ryge i sin traktor, det har aldrig været en del af forhandlingerne. Men i det hele taget er Venstres ageren måske ikke så underlig, når man ser på, hvor ofte Venstre i øvrigt skifter holdning for tiden, siger Flemming Møller Mortensen.

Hvorfor deltog Danmark i krigen mod Irak? Fik Folketinget retvisende oplysninger, og blev der fortiet noget, da Anders Fogh Rasmussen som statsminister i 2003 stod bag beslutningen om, at Danmark skulle deltage i krigen.

De spørgsmål skal Irak-kommissionen svare på. Kommissionen blev nedsat torsdag i denne uge og har fået fem år til at finde svarene.

- Kommissionen skal foretage en saglig, objektiv vurdering af, om der er givet retvisende og fyldestgørende oplysninger til Folketinget, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod og fortsætter:

Det er godt, at vi nu får en uvildig vurdering af beslutningen om at deltage i krigen mod Irak. Andre lande har haft deres undersøgelser, og det er på tide, at vi også i Danmark bliver klogere, siger Jeppe Kofod.

Udover baggrunden for beslutningen om at deltage i krigen skal kommissionen undersøge forhold i forbindelse med danske soldaters tilbageholdelse af fanger. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt VK-regeringen har fortiet oplysninger for Folketinget, efter det har vist sig, at antallet af fanger i Irak er væsentligt større, end den tidligere regering sagde.

Kommissionen der skal færdiggøre sit arbejde senest i foråret 2017 kommer til at bestå af en dommer, som er formand, samt en advokat og en universitetsjurist. Medlemmerne er endnu ikke udpeget.

Dårlig luft og alt for meget støj har længe været et problem på landets gymnasier. Det sætter regeringen nu en stopper for med et fleksibelt loft på 28 elever i klasserne på alle gymnasiale uddannelser.

Afslutningen på VK-regeringens ti lange år ved magten kommer nu i bogstaveligste forstand til at kunne mærkes i luften på landets gymnasier.

Med førstebehandlingen af regeringens lovforslag fredag om et fleksibelt loft på 28 elever i klasserne på landet gymnasier, sikres det, at der allerede efter sommerferien bliver mere luft til hjernen og indlæring på alle landets gymnasiale uddannelser. Det fleksible loft betyder konkret, at der på en årgang i gennemsnit ikke må være mere end 28 elever i en klasse på den enkelte uddannelsesinstitution. På den måde sikrer man den fleksibilitet, som i det daglige kan være nødvendig.

- Som det er nu, stoppes der mange steder 35 elever ind i et enkelt klasselokale for at spare penge. Det ville man aldrig tillade på en arbejdsplads, og det kan vi selvfølgelig ikke byde vores unge. Især ikke når vi ved, hvor vigtigt det er, at man i gymnasiet får maksimalt udbytte ud af de få år, man går der, siger Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn.

Venstre er imod forslaget, som der dog allerede er sikret flertalt til med Enhedslisten. Oppositionspartiet mener ikke, at der er noget problem i at proppe så mange mennesker ind i et klasselokale, så luftkvaliteten og støjniveauet nærmer sig noget, man finder i en kinesisk kulmine.

- Det her er endnu et godt eksempel på, hvordan Venstre på den ene siden har talt om at skabe verdens bedste uddannelser og så ikke har leveret noget som helst, når de har opdaget, at deres store ord koster penge, siger Troels Ravn.

Når aftalen er fuldt indfaset, vil den koste 206 millioner kroner årligt.


Fem timer. Det var så lang tid Venstres første konkrete politiske udmelding siden valget fik lov til at stå, inden partiets gruppeformand pakkede forslaget sammen i en klodset politisk håndbremsevending, der skabte endnu mere røg omkring partiets slingrende økonomiske linje.

På forsiden af Berlingske onsdag havde Venstres kronprins, Kristian Jensen, ellers proklameret, at kernen i partiets økonomiske politik nu var nulvækst i det offentlige frem til 2020. Nulvækst? spurgte journalisterne. "Ja, det vil reelt betyde en nulvækst," svarede Kristian Jensen. Det er sådan, Venstre vil få råd til de skattelettelser, Lars Løkke Rasmussen siden valget har brugt som sit store slagnummer, lod han forstå.

Helt konkret ville Venstres forslag betyde, at det offentlige skulle spare 30 milliarder kroner. Omsat til velfærdsforringelser vil Venstres besparelse betyde, at man stort set skulle lukke sygehusene i Jylland og på Fyn og fyre tusindevis af offentligt ansatte. Hvad skulle pengene fra velfærds-angrebet bruges på? Skattelettelser til de rigeste danskere.

Jeg har gang på gang efterlyst, at Venstre fremlagde en eller anden form for politik. Taktikken har indtil videre været at gemme sig i hængekøjen og undgå enhver politisk udmelding, der kunne skræmme vælgerne.

I lyset af Venstres seneste vanvidsudmelding giver taktikken egentlig god mening. For i Venstres maskinrum ved man selvfølgelig godt, at hvis danskerne opdager, at Venstres virkelige politiske vision er mammut-beskæringer i den offentlige velfærd, ja så løber de med stor sandsynlighed skrigende væk.

Så hellere holde mund end fortælle danskerne, hvad de virkelig mener. Derfor turde Venstre også kun stå ved deres første store politiske udmelding i fem klokketimer. Kristian Jensen måtte hårdt presset af sit parti trække de politiske drømme med en mærkværdig undskyldning om, at Berlingske havde misforstået ham.

Nuvel. Ud over at bevise, at Venstre er dødsens angst for sin egen politik, udstiller sagen et andet centralt spørgsmål. Hvad er Venstres økonomiske politik? Svaret flagrer totalt i vinden. Lars Løkke Rasmussen bruger en hver given lejlighed til at love skattelettelser, men hvor skal pengene komme fra? Efter denne uge tyder det på et 30 milliarder kroner dyrt frontalangreb på velfærdsstaten. Pengene kan i hvert fald ikke findes i den 2020-plan, som Venstre har turneret rundt med det seneste år. Her står der specifikt, at der ikke er råd til skattelettelser.

Socialdemokraterne lover danskerne at fremtidssikre velfærdssamfundet. Hvad vil Venstre? Tilsyneladende pønser de på at suge milliarder ud af velfærden, så de kan foræres til de rigeste danskere. Nu venter vi bare på, at Venstre tør stå ved det, de mener, i mere end fem timer.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

 

 

Ingen kommentarer: