20. april 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 16

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Regeringen har i løbet af sine første syv måneder gennemført halvdelen af det, den satte sig for med regeringsgrundlaget, viser optælling i Berlingskes Politiko.

Mens Venstre tilsyneladende er gået i politisk koma i hængekøjen, knokler regeringen løs med at trække Danmark ud af skyggen efter VK-regeringens ti lange år ved magten.

Og selvom det er en tung opgave at vende skuden, efter Venstre forlod regeringskontorerne med et 100 mia. kroner stort hul i statskassen, kan Danmarks nye regering efter syv måneder vise robuste resultater. Halvdelen af de mål, regeringen satte sig for at gennemføre i den første regeringsperiode, er nu gennemført. Det viser en uafhængig analyse, magasinet Politiko har foretaget.

Magasinet har optalt de 95 politiske programpunkter, som Socialdemokraterne, Radikale og SF har sat sig for skal flytte Danmark i en anden retning end under VKO-styret. Af dem er 42 allerede trådt i kraft, og 52 bliver enten behandlet politisk eller afventer at lande til afstemning i Folketingssalen.

- Optællingen viser, at Danmark har fået en regering, der arbejder hårdt og beslutsomt hver dag for at skabe resultater, så Danmark kommer fri af krisen som en nation, der er grønnere, dygtigere og mere solidarisk. Og det er sket på trods af, at oppositionens største parti, Venstre, har været mere interesseret i at surmule i hængekøjen end at hjælpe med at skabe arbejdspladser, siger Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke.

Han glæder sig især over, at der allerede er vedtaget så meget politik med et klart socialdemokratisk aftryk. Det gælder ikke mindst kickstarten med nye arbejdspladser i den private sektor, afskaffelsen af fattigdomsydelser, en grøn energireform, styrket indsats over for social dumping, styrket indsats mod sort arbejde og multinationale selskabers manglende skattelyst, 3.000 flere praktikpladser, mere retfærdige regler for familiesammenføring af små børn - og listen fortsætter…

Men selv om regeringen allerede i sin første tid har fået mange ting gennemført, venter der stadig store politiske udfordringer. Derfor er der ikke tid til at hvile på laurbærrene, mener Magnus Heunicke.

- Foran os venter nu forhandlinger om en række store reformer, der er nødvendige for at sikre fremtidens velfærdssamfund. Som socialdemokrater vil vi måles på vores resultater og vurderes på vores værdier, og denne opgørelse er et godt fundament at arbejde videre på, siger Magnus Heunicke.

Det er regeringens tilbud til kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i længere tid og dermed har risiko for at hænge fast i ledigheden.

Fra 1. juni kan kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i lang tid, få en skattefri præmie for at skaffe sig et arbejde. Regeringen indfører en skattefri jobpræmie på fire procent af arbejdsindkomsten på op til 15.000 kroner om måneden. Det svarer til et beløb på op til 600 kroner.

- Langtidsledighed skal bekæmpes. Derfor prøver vi nu at belønne kontanthjælpsmodtagere, der finder et arbejde. Jobpræmien skal være en gulerod, der gør det ekstra attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at få et job, forklarer Leif Lahn Jensen, Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører.

Leif Lahn Jensen henviser til, at der under den borgerlige regering i høj grad blev brugt pisk frem for gulerod for at tilskynde arbejdsløse til at komme i arbejde.

Jobpræmien bliver indført i en toårig forsøgsperiode fra 1. juni 2012 til 31. maj 2014. Kontanthjælpsmodtagere skal have været ledige i 329 ud af 365 kalenderdage for at få jobpræmien.

Lovforslaget om en skattefri jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere er en del af finanslovsaften mellem regeringen og Enhedslisten.

Mobiltilskud og lange afbetalingsordninger har gjort det danske mobilmarked til en jungle. Det skal der nu gøres noget ved, mener Socialdemokraterne.

Mindsteudgift i 24 måneder, smart-aftale, afbetalingsperiode, engangsbeløb, oprettelsesafgift, mobiltilskud, betaling på første regning og betalingsadministration. Forvirret?

Selvom der findes masser af forskellige udbydere på det danske mobilmarked, kan et hurtigt blik ned over tilbudsavisernes pangfarvede mobilannoncer hurtigt udløse en seriøs omgang mobilmigræne. Og det er kun blevet mere uoverskueligt med de nye afbetalingsaftaler, som mobilselskaberne nu knytter med købet af en mobiltelefon.

Derfor kommer regeringen nu de mobilrundtossede forbrugere til hjælp med en arbejdsgruppe bestående af Forbrugerrådet og teleindustrien, som inden 1. oktober skal komme med bud på, hvordan mobil-gennemsigtigheden kan blive bedre.

- Det er glædeligt, at det danske telemarked er et af de mest konkurrenceprægede i EU, men nogle af fordelene forsvinder, når markedet er så svært at finde rundt i, fortæller Socialdemokraternes IT- og teleordfører, Trine Bramsen, der understreger, at det ikke er meningen, at staten vil bestemme, hvordan teleselskaberne skal drive forretning:

- Vi skal have nogle standarder på plads, så forbrugerne lynhurtigt kan afgøre, hvad der er det bedste produkt.

"Den almene dannelse forsvinder fra læreruddannelsen" mener Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, fordi regeringen i denne uge har meldt ud, at faget kristendom skal være valgfrit på læreruddannelsen. Lige på og hårdt stiller skarpt på, hvad det handler om.


Vil Socialdemokraterne afskaffe faget kristendom i folkeskolen?

Nej, vi vil ikke afskaffe faget. Tværtimod vil vi sikre, at de lærere, der fremover skal undervise eleverne i kristendom i skolen, har bedre kompetencer til det. Vi vil gøre kristendom til et valgfrit fag på læreruddannelsen, så vi i stedet for at give alle de studerende et obligatorisk minikursus sikrer, at studerende, der vælger faget, bliver gode undervisere i faget.

Kristendom har været et obligatorisk fag for alle kommende lærere siden 1700-tallet. Mister man ikke noget almen dannelse ved at gøre faget valgfrit?

Almen dannelse vil stadig være til stede i læreruddannelsen. Alment dannende elementer skal integreres i den nye læreruddannelses pædagogiske og lærerfaglige fag. Vi mener, at det er dårlig prioritering af de lærerstuderendes tid, at de skal have obligatorisk undervisning i kristendom, hvis de skal ud og undervise i matematik og hjemkundskab.

Betyder det, at Socialdemokraterne ikke mener, at kristendom er et vigtigt fag i folkeskolen?

Nej. Når vi gør faget til undervisningsfag på læreruddannelsen, betyder det faktisk, at eleverne i folkeskolen fremover vil få bedre undervisning i faget. Når det bliver et fag, som de lærerstuderende kan vælge at fordybe sig i, får vi fagligt stærkere lærere i folkeskolen.



Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

 

Ingen kommentarer: