29. maj 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 22

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Regeringen har i dag præsenteret en skattereform, der sætter gang i hjulene, får flere i arbejde og betyder, at danskere med lave og mellemstore lønninger får mere ud af at arbejde. Skatten skal ned med 14 milliarder kroner.

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde og give den en ekstra skalle i Danmark.

Både for den enlige mor, der passer arbejde og børn og for den ufaglærte industriarbejder. Det er hovedoverskriften for den historiske skattereform "Danmark i arbejde", som regeringen har præsenteret i dag. Reformen sætter gang i hjulene og skaber tusindvis af arbejdspladser samtidig med, at den sætter effektivt ind imod østeuropæisk arbejdskraft, der dumper danske lønninger.

- Med vores skattereform sænker vi skatten med 14 milliarder kroner. Vi får et stærkere Danmark med flere i arbejde, penge til velfærd og penge til at investere i fremtiden. Det her kan blive reformen, der løfter Danmark ud af krisen", siger statsminister og formand for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt, der slår fast, at skattereformen vil øge beskæftigelsen med, hvad der svarer til 14.600 job.

Ved at dreje på en lang række håndtag i skattesystemet vil regeringen sænke skatten på arbejde mærkbart for alle danskere med et arbejde. Beskæftigelsesfradraget hæves, så det endnu bedre kan betale sig at komme fra overførselsindkomst og ud på arbejdsmarkedet, ligesom enlige mødre og fædres økonomiske gevinst ved et arbejde også hæves. Folke- og førtidspensionisten uden nogen stor opsparing får også lidt mere til sig selv.

Samtidig hæver regeringen grænsen for, hvornår man betaler topskat. Topskatten skal være en skat for dem, der tjener mest. Det har aldrig været tanken, at skolelærere, metalarbejdere, politibetjente og ufaglærte skulle betale topskat. Derfor foreslår regeringen at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat med 58.000 kroner til 467.000 kroner om året.

- Vi løfter 250.000 danskere ud af topskatten. Det gør, at håndværkere og skolelærere ikke længere vil ramme ind i topskatten, når de påtager sig ekstra arbejde. På den måde skubber vi ekstra gang i økonomien til gavn for hele samfundet", siger Helle Thorning Schmidt.

Med den nuværende økonomiske situation er det uansvarligt at indføre ufinansierede skattelettelser, derfor skal regningen for reformen være betalt. Det er derfor, at bankerne skal betale mere i skat, at børnechecken beskæres for dem, der tjener mange penge, og at de mest velstillede pensionister skal bidrage.

Krisen har paradoksalt nok bevirket, at en række overførselsindkomster er steget mere end lønnen på arbejdsmarkedet. Derfor ønsker regeringen at indføre en langsommere stigning i overførselsindkomsterne, i den periode reformen indfases, men ikke så meget, så nogen vil opleve at gå ned i indtægt.

Skattereformen vil løfte tusindvis af mennesker væk fra arbejdsløshed, derfor er det også stensikkert, at reformen kommer til at hjælpe rigtig mange mennesker, der i dag er på overførselsindkomst.

Forhandlingen om reformen med resten af Folketingets partier begynder allerede i dag tirsdag i Finansministeriet.

Download skattereformen: "Danmark i arbejde" (pdf)

Læs hovedelementerne her:

Lavere skat på løn
Vi letter skatten på arbejde markant både for folk med lave og almindelige gode indtægter.
- Beskæftigelsesfradraget
- Beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere
- Højere topskattegrænse

Håndsrækning til pensionister der har mindst
Vi giver en ekstra håndsrækning til folkepensionister og førtidspensionister med de laveste indtægter.
- Frivillig overgang til ny førtidspension
- Øget suppleret pensionsydelse/ældrecheck
- Forhøjelse af pensionstillægget

Vækstinitiativer
Vi skaber job her og nu ved at gøre det attraktivt for virksomheder og iværksættere at skabe job.
- Job- og investeringspræmie
- Afskaffelse af iværksætterskat
- Hurtigere indfasning af skattelettelser

Indsats mod social dumping
Vi beskytter danske løn- og arbejdsvilkår ved at fjerne de skattehuller, der undergraver den danske model.
- Lavere rejsefradrag
- Slut med kunstige enkeltmandsvirksomheder

Finansiering
Vi finansierer reformen rimeligt og retfærdigt gennem bl.a. højere skat for banker, lavere rentefradrag for store renteudgifter og en regulering af stigningen i overførselsindkomster, der bevarer købekraften og lidt til over perioden.
- Indeksering af punktafgifter
- Højere udligningsafgift for dieselbiler
- Øget beskatning af fri bil - Beskatning af banker mm.
- Aftrappe børneydelse for høje indkomster
- Strammere regler for kontrol
- Ingen fradrag for grundforbedringer
- Afdæmpet regulering af overførsler
- Fremrykning af kapitalpensionsbeskatning

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

 

25. maj 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 21

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Torsdag begyndte de trepartsforhandlinger, der med hjælp fra danskerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne skal bringe Danmark på ret køl igen og sikre et solidt og fremtidssikret velfærdssamfund.

Torsdag eftermiddag lød startskuddet til de vigtigste trepartsforhandlinger i mere end 20 år. Målet er klart. Der skal skabes flere og bedre danske arbejdspladser, fire milliarder kroner til statskassen og 20.000 arbejdspladser.

Derfor er regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne nu gået i gang med at forhandle en aftale på plads, der skal skabe flere praktikpladser til unge, bedre uddannelse, flere ufaglærte, der bliver faglærte, og en styrket indsats mod snyd og social dumping med østeuropæisk arbejdskraft. Men det afgørende for om planen bliver til noget er, at danskerne er villige til at give den en lille ekstra skalle.

- Det er afgørende, at alle parter tager ansvar for at løse de store udfordringer, vi lige nu står med ved at få skabt flere og endnu dygtigere hænder til det danske arbejdsmarked. Det har parterne tilkendegivet, at de vil. Nu er spørgsmålet så bare, hvordan vi når i mål, så alle er tilfredse, siger Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen.

Det står allerede nu klart, at danskerne kommer til at skulle bidrage med lidt ekstra arbejdsmæssigt, for at samfundets fælles kasse kan stemme, så vi har råd til mere velfærd. Hvordan det skal føres ud i livet er endnu ikke på plads. Men regeringen freder ikke noget på forhånd. Heller ikke helligdage, slår Henrik Sass Larsen fast.

Allerede inden forhandlingerne var gået i gang, lød der bitre toner fra oppositionen, der i form af Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, meddelte, at man ikke ville være med til at betale "blodpenge" til fagbevægelsen.

- Det er både uanstændigt og uansvarligt at kalde ambitionen om national samling om økonomien for blodpenge. Det handler om, at ALLE parter skal hjælpe til med, at Danmark kommer på ret køl igen, siger Henrik Sass Larsen.

En historisk dyr dag for Danmark. Det havde været realiteten onsdag, hvis der havde været flertal for Liberal Alliances lovforslag. Partiet ville blandt andet sende 15 milliarder ud i bilisternes lommer.

Meget tyder på, at Liberal Alliance ikke har opdaget, at Danmark stadig står midt i en økonomisk krise. I hvert fald var partiet i denne uge i et milliarddyrt gavehumør, der blandt andet inkluderede en total afskaffelse af arveafgiften og registreringsafgiften på biler.

De to forslag alene ville koste staten omkring 20 milliarder kroner om året.

Finansieringen? Det giver partiet ikke noget bud på. Hamrende uansvarligt, mener Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen.

- Det er både uansvarligt og dårligt politisk håndværk, at Liberal Alliance på en enkelt dag ønsker at brænde mere end 20 milliarder kroner af uden at angive, hvor pengene skal findes. Hvis man slog et så stort hul i vores fælleskasse, så skulle der skæres massivt ned i velfærdsydelser, siger Thomas Jensen.

En af Liberal Alliances begrundelser for at fjerne registreringsafgiften på biler og åbne op for billige store 6- og 8-cylindrede benzinslugere er, at det ville være godt for miljøet.

Par omkring 40-års alderen med adoptionsplaner skal have lidt mere tid at løbe på, mener socialminister Karen Hækkerup. Hun vil derfor hæve aldersforskellen mellem forældre og barn på ansøgningstidspunktet fra 40 til 42 år.

- Jeg vil gerne give lidt mere tid til par, der går i overvejelser om adoption og måske er i behandling for barnløshed. Tiden begynder at blive knap ved de 40 år, så mange par tvinges til hurtige beslutninger. Her vil jeg gerne give to år mere, siger Karen Hækkerup.

Fremover skal par have mulighed for at ansøge om at adoptere et spædbarn, indtil dagen før den ældste af de kommende forældre fylder 43 år. Det betyder, at et par, hvor den ældste ansøger eksempelvis er 45 år, når de søger om adoption, kan godkendes til et barn fra to år.

- Der er på verdensplan mange børn, som måske ikke er helt spæde, men som bestemt stadig kan have gavn af at blive adopteret af forældre, der ønsker at tage børnene til sig og give dem en god opvækst, siger Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup vil i det hele taget arbejde for at gøre reglerne om adoption mere enkle og tidssvarende. For eksempel i forhold til de dokumenter, som ansøgerne skal fremskaffe til myndighederne.

Torsdag blev trepartsforhandlingerne indledt efter flere ugers spekulationer i medierne. Lige på og hårdt stiller skarpt på forhandlingerne.

Hvad skal vi egentlig med trepart?
Danmarks evne til at konkurrere med udlandet har været i frit fald under den finansielle krise, og de private arbejdspladser forsvandt som dug for solen under Lars Løkke Rasmussen, og Danmark blev fattigere. Derfor er vi nu gået i gang med trepartsforhandlinger, som skal ruste Danmark bedre til den internationale konkurrence og skabe vækst og arbejdspladser. Konkret betyder det, at vi beder lønmodtagerne om at yde en ekstra indsats, så vi får råd til at investere i arbejdspladser og uddannelse.

Det er ulogisk, at I beder folk arbejde mere, når der ikke engang er arbejde nok til de folk, der i dag gerne vil have et arbejde?
Det allervigtigste for regeringen her og nu er at skabe arbejdspladser. Det er også derfor, regeringen skaber arbejdspladser, sætter ind mod ungdomsarbejdsløshed m.m. Men vi kan allerede nu se, at der bliver brug for flere hænder om blot få år, fordi flere forlader arbejdsmarkedet, og færre kommer ind.

Hvorfor ikke vente til den dag, vi står og mangler hænder på arbejdsmarkedet?
Vi skal i gang nu, så vi undgår panikløsninger i sidste øjeblik. Det er ikke justeringer, man kan foretage natten over. Hvis vi ikke gør noget nu, så bliver resultatet et fattigere Danmark, hvor vi risikerer at skulle skære ned på børnehaver, sygehuse, skoler osv. Hvis vi handler nu, kan vi sikre, at opsvinget bider sig fast, når det kommer.

Men I lovede jo, at danskerne ikke skulle betale regningen to gange?
Vi står i en meget svær økonomisk situation, og det har regeringen aldrig forsøgt at skjule. Og ja, nu beder vi arbejdsmarkedet parter om at finde fire milliarder kroner, så vi får råd til at investere i arbejdsplader og uddannelse. Det beløb havde været langt, langt større, hvis efterlønnen ikke var blevet amputeret.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

 

23. maj 2012

World Trade Center: Debataften med Niels Harrit

 Socialdemokraterne i Helsingør Centrum inviterer til debataften:
 mandag den 4. juni 2012 fra 19:30 -22:00 på Lo Skolen

Debataften med Niels Harrit
lektor i kemi på Københavns Universitet,
om sammenstyrtningen af World Trade Center

Hvordan kunne det lade sig gøre, at bygning 7 – en 47 etagers kontorbygning – kunne styrte til jorden sidst på eftermiddagen den 11. september 2001, adskillige timer efter at tvillingetårnene var blevet ramt af to passagerfly og styrtet i grus? Det vil Niels Harrit komme med en forklaring på i sit foredrag ”Det syvende tårn – en skæbnesvanger historie fra nutiden”.

Arrangementet holdes på LO-skolen, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør. Der er gratis adgang for medlemmer af Socialdemokraterne, mens det koster 20 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding skal ske til Bent Rasmussen på pedmus@rasmussen.mail.dk eller telefon 2121 1441 inden den 30. maj 2012.

20. maj 2012

Et spørgsmål om strøm

Per Christensen
Onsdag den 16. maj kunne man i Helsingør Dagblads leder læse, at Forsyning Helsingør taler mere om miljø og klima, end de gør noget ved det. Særligt det faktum, at Forsyning Helsingør ikke tilbyder såkaldt ”grøn strøm” til kommunen og deres andre kunder, men kun ”almindelig strøm” blev kritiseret. Lad mig først slå fast, at Forsyning Helsingør gør mere for miljøet end blot at tale om det. Vi arbejder hver eneste dag på at varetage forsyningsopgaverne med mindst mulig belastning for miljøet – både når vi behandler affald, renser spildevandet, leverer miljøvenlig fjernvarme, når vi pumper vand op fra undergrunden, men også når vi driver el-nettet og leverer strøm til ca. 18.000 af Helsingørs hustande.

Den indsats erkender Dagbladets leder da også, og vi er glade for, at vores indsats for miljøet bliver positivt bemærket. Så når vi siger, at vi er en foregangsvirksomhed, så er det fordi, vi er det. Men når man skal diskutere ”grøn strøm” overfor ”almindelig strøm”, bliver det altså en smule mere kompliceret end som så. Det er rigtigt, at andre el-selskaber tilbyder det, de kalder ”grøn strøm”. Det betyder grundlæggende, at man betaler lidt ekstra for at støtte udviklingen af vedvarende energi – det betyder til gengæld ikke, at den strøm, man får ind af døren kommer direkte fra en vindmølle. Det er den samme strøm, du får leveret uanset, om du betaler for ”grøn strøm” eller ”almindelig strøm”. Det ekstra beløb du betaler for den grønne strøm ryger ned i el-selskabets lomme, og de kan så beslutte, om de på et tidspunkt vil opføre en vindmølle et sted i Danmark, Polen, købe CO2-certifikater eller noget helt fjerde. Når Forsyning Helsingør har valgt ikke – på nuværende tidspunkt – at tilbyde vores kunder ”grøn strøm”, så er det fordi, du som ”grøn strøms-kunde” får leveret præcis den samme strøm, som den de almindelige el-kunder får. Hverken mere eller mindre. I stedet har vi valgt at støtte opførslen af vindmøller, og det har vi faktisk gjort siden 2004, hvor vi indgik et samarbejde med andre el-selskaber om opførslen af vindmøller – blandt andre dem på Middelgrunden ved København. På årsbasis har vores anpart i vindmølleparken produceret det, der svarer til strømforbruget for cirka 900 hustande. Det, mener vi, er en langt bedre og mere direkte vej mod mere bæredygtig energiproduktion.

Når det så er sagt, så vil Forsyning Helsingør i fremtiden tilbyde vores kunder ”grøn strøm”, men det skal være på en måde og nogle vilkår, hvor det er tydeligt, præcist hvad kunderne betaler for – og hvad de ikke betaler for. Det er også vigtigt at slå fast, at alle el-kunder i Danmark – også den der køber ”almindelig strøm” – bidrager til udviklingen mod en mere vedvarende energiproduktion i Danmark. I dag går 5-10 pct. af elregningen til at støtte den vedvarende energi. Christiansborg har her i foråret indgået et nyt energiforlig, hvor man yderligere forhøjer den afgift på el-prisen, som skal støtte den vedvarende energi. Det betyder, at støtten til den vedvarende energi stiger til 40 pct. frem mod 2030. Så selv hvis man ikke køber den grønne strøm, støtter man rent faktisk bevægelsen mod vedvarende, fossilfri energi i Danmark. Det er en positiv udvikling, som Forsyning Helsingør glæder sig over, for det sikrer, at der bliver løftet et kollektivt ansvar for overgangen til vedvarende energi.

Det betyder til gengæld ikke, at vi vil stoppe vores indsats for at mindske miljøbelastningen og CO2-udledningen. Vi har fx på fjernvarmeområdet planer om at udvide vores forsyningsområde til hele Helsingør Kommune, så endnu flere Helsingør-borgere kan skrotte deres gamle olie- eller gasfyr og i stedet drage nytte af en langt mere effektiv og miljørigtig opvarmning af deres huse, som fjernvarmen giver mulighed for.

11. maj 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 19

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

To nye kandidater til partiets næstformandsposter og ny gruppeformand. Står det til en af rokadens hovedpersoner, Henrik Sass Larsen, vil Venstre også hurtigt få ændringerne at føle.

Onsdag var store flyttedag i den Socialdemokratiske ledelse. Begge partiets næstformænd må ikke samtidigt besidde ministerposter, hvilket var tilfældet for forsvarsminister Nick Hækkerup og europaminister Nicolai Wammen.

Partiets hovedbestyrelse valgte derfor onsdag at indstille gruppeformand Mogens Jensen og Københavns overborgmester, Frank Jensen, til de to tunge poster, som vælges i september til kongressen. Det skabte plads i gruppeformandsstolen til Henrik Sass Larsen. Et politisk comeback til den markante politiker, der har haft en mere tilbagetrukken rolle i Socialdemokratiet siden valget.

Henrik Sass Larsen hvorfor vender du tilbage nu?

Jeg er blevet spurgt af formanden (Helle Thorning Schmidt, red.) om jeg havde lyst til at tage en tørn for holdet og være gruppeformand. Sådan en opfordring kunne jeg selvfølgelig ikke afvise.

Du sagde nej til at blive minister tilbage i september, fordi der var problemer med PET's sikkerhedsundersøgelse. Hvad har ændret sig siden da?

Det siger sig selv, at det er umuligt at bestride en politisk post, når sådan en sag kører for fuldt styrke i medierne. Den ville jo overskygge alt, hvad jeg måtte finde på at foretage mig politisk. Men nu afventer vi ombudsmandens afgørelse, og så kan jeg sagtens påtage mig en politisk post indtil da.

Hvad bliver din opgave som ny gruppeformand?

Der er ingen tvivl om, at dem ovre på den anden side af hegnet har kørt lidt for meget på frihjul. Det skal vi have lavet om på. Jeg glæder mig rigtig meget til at være med til at sikre, at den socialdemokratiske gruppe kommer til at stå så stærkt som muligt i offentligheden. Vi skal udstille Venstres historiske politiske koma og økonomiske slingrekurs.

Hvad bliver de vigtigste ting i den kommende tid?

Den helt store udfordring er at få skabt flere arbejdspladser og vækst. Regeringen har netop fremlagt sin 2020-plan, der vil betyde 180.000 flere mennesker i arbejde og en markant styrket konkurrenceevne, som den tidligere regering fik ødelagt.

Regeringen har sikret, at der allerede i år afsættes yderligere 4,1 mia. kroner til renovering af almene boliger.

Det var en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der var til at føle på, da regeringen sammen med forligspartierne bag boligaftalen fra 2011, torsdag blev enige om at tilføre ekstra 4,1 mia. kr. til renovering af landets almene boliger i år. Dermed er den samlede investeringsramme til renoveringsprojekter på 6,8 mia. kr. alene i 2012.

- Jeg er utrolig glad for aftalen, som sikrer, at mere end 20.000 almene boliger, der trænger til et løft, nu kan renoveres. Med aftalen skaber vi også cirka 4.500 job inden for bygge- og anlægsbranchen de kommende år, siger Socialdemokraternes boligminister Carsten Hansen og fortsætter:

- Det er vigtigt særligt i en tid, hvor der er mangel på arbejdspladser. Aftalen vil altså både give bedre boliger og stimulere væksten.

Med dagens aftale, som også Venstre, DF og De Konservative er med i, er der i alt afsat 14,4 mia. kr. til renovering af almene boliger i årene fra 2012 til 2016. Regeringen forventer, at der kan renoveres ca. 40.000 boliger og skabes mere end 9.000 job over tre år.

Horsens borgmester og formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jan Trøjborg, der døde pludseligt søndag, bliver begravet i morgen lørdag fra Klosterkirken i Horsens.

Begravelsen afholdes klokken 10, og der vil være deltagelse af blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt og flere socialdemokratiske ministre.

I den forgangne uge er det strømmet ind med mindeord til den afdøde Horsens-borgmester. Mandag aften blev hans alt for tidlige død ligeledes markeret på et fællesgruppemøde mellem Socialdemokraterne, Radikale og SF på Marienborg. Tirsdag holdt Socialdemokraternes folketingsgruppe på Christiansborg mindehøjtidelighed for at markere partikammeraten, ligesom han blev mindet på partiets hovedbestyrelsesmøde onsdag.

Familien til Jan Trøjborg ønsker, at borgere, der vil mindes Jan Trøjborg kan komme og sige farvel ved begravelsen i Klosterkirken. Man vil også kunne følge begravelsen via højtalere uden for kirken.

Jan Trøjborg døde af et hjertetilfælde under et motionscykelløb i forbindelse med Giro d'Italia i Horsens søndag.

Tirsdag var en af de vigtigste dage i denne regerings syv måneder lange historie. Det var dagen, hvor regeringens tre partiformænd fremlagde 2020-planen "Danmark i arbejde". Indrømmet. Det er ikke første gang, en regering fremlægger rammerne for statens husholdningsbudget flere år frem i tiden. Alligevel var denne præsentation historisk.

For "Danmark i arbejde" tegner ikke alene omridset omkring dansk politik de næste otte år. Den giver svaret på, hvordan Danmark kommer videre og løfter sig til nye højder efter en af de værste økonomiske nedsmeltninger i den moderne verdenshistorie. En nedsmeltning der, for Danmarks vedkommende, blev endnu værre, fordi den ramte med en regering ved roret, der så passivt til, mens tusinder af arbejdspladser forduftede ud af landet, bunden forsvandt ud af boligmarkedet sammen med aktiemarkedets, og virksomhedernes konkurrenceevne ramte et nyt bundniveau. Da den socialdemokratiske ledede regering tog over i efteråret, lød den ubetalte regning efter VK's "krisehåndtering" på 75 mia. kr. For Venstre blev tiden ved regeringsmagten til det forsømte årti, hvor der ikke blev investeret i bedre uddannelse og en solid industri, mens der var råd.

Men der findes heldigvis en sikker vej ud af det borgerlige kaos. Med regeringens 2020-plan vil regningen ikke alene være betalt om otte år. Danmark vil på alle måder være et stærkere, grønnere og dygtigere samfund. 180.000 flere danskere vil være i arbejde, danske virksomheder vil kunne konkurrere med de bedste i verden, og vi vil have en velfærdsstat, hvor endnu flere gennemfører verdens bedste uddannelser. Kort sagt. Vi betaler ikke kun regningen. Vi gør Danmark bedre.

Men skyerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Forandringen til det bedre vil kræve, at alle danskere tager en tørn. Men før befolkningen kan træde til, skal et flertal af Folketingets partier bane vejen for, at planen kan føres ud i livet. Og her kommer Venstre ind i billedet - et parti hvis politiske koma kun afbrydes af udmeldinger der stritter i øst og vest. Ikke mindst på det økonomiske område er forvirringen total.

Men nu er det alvor Venstre. Hvis I fortsætter med at brillere i disciplinerne politisk kovending og komasøvn, går det ikke alene ud over det politiske arbejde inden for Christiansborgs mure, det rammer hele befolkningen. Handles der ikke nu, vil krisen bide sig fast, som det er sket i flere europæiske lande. Det må ikke ske for Danmark. Men det, kræver at alle partier tager et politisk ansvar – også Venstre.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

 

10. maj 2012

Helsingørs unge hårdt ramt af krisen

Thomas Horn
Af Thomas Horn

Helt nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at næsten 600  unge helsingoranere under 30 år har mistet deres job i Helsingør siden krisen startede. Det svarer til 25,2%. Dermed ligger Helsingør endnu engang over landsgennemsnittet hvor godt 23,2% af landets unge under 30 år har mistet deres arbejde.

Ifølge AE-rådets analyser er det i særdeleshed unge ufaglærte der har mistet deres job. Det får socialdemokraten Thomas Horn til at råbe vagt i gevær.

”Det er ikke længe siden at vi i lokale medier kunne læse om en stigende ungdomsarbejdsløshed i Helsingør kommune. Senere kunne man læse at over 37 procent af unge i Helsingør dropper uddannelsen efter folkeskolen”.

”Alt i alt en temmelig dårlig cocktail” mener den lokale socialdemokrat.

Hovedstaden klarer sig betydeligt bedre end resten af landet. Således er det her kun godt hver sjette ung under 30 der har mistet sit job.

Horn: Hovedstaden har generelt et højere uddannelses niveau og derfor viser tallene bare det vi egentlig alle sammen godt ved – nemlig at vi skal have hævet de unges uddannelsesniveau. Vi svigter simpelthen de unge ved ikke at få dem videre i uddannelsessystemet, fortæller Thomas Horn.

Horn: Løsningen på kort sigt hedder desværre hverken blå eller rød Regering med derimod et langt sejt træk på at få ændret indstillingen hos de unge og deres familier. Det socialpolitiske og vejledende arbejde skal understøttes og hele den politiske indsats omkring at bryde negative sociale arv skal i fokus.

8. maj 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 19

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her


Regeringen har netop fremlagt sin 2020-plan, der viser, hvordan vi generobrer det tabte terræn efter krisen samtidigt med, at der bliver skabt mere gang i Danmark.

Hvordan sikrer vi en sund økonomi igennem det næste årti samtidigt med, at vi får et bedre og stærkere Danmark? Det svar landede tirsdag på den politiske arbejdsbænk, da regeringen fremlagde sin 2020-plan kaldet "Danmark i arbejde".

- "Danmark i arbejde" viser, hvordan vi kommer sikkert gennem krisen på en måde, så vi også i 2020 har et Danmark, hvor der er råd til omsorg for vores ældre, til gratis uddannelse for vores børn og unge og til fri og lige adgang til sundhed. Det er muligt at bevare og styrke vores velfærdssamfund, men det kan kun ske, hvis flere danskere kommer i arbejde, forklarer Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Det står nu helt klart, at Danmark ikke var ordentligt forberedt, da den verdensomspændende krise ramte i sidste halvdel af 00'erne. Vores samlede indtjening faldt med otte procent, og konkurrenceevnen er i løbet af de seneste ti år rutsjet 20 procent i den forkerte retning.

Nøglen til et stærkere Danmark efter krisen er derfor øget vækst. Det betyder, at regeringen ikke kun fokuserer på at lukke det økonomiske hul i 2020. Der lægges i høj grad også vægt på at forbedre konkurrenceevnen, skabe vækst og job i årene fremover og forbedre den offentlige velfærd.

- Det er regeringens mål, at vi frem til 2020 skal øge vores samlede arbejdsindsats – svarende til, at der er 180.000 flere i job i Danmark. Det er et ambitiøst mål. Men det er også et mål, vi kan nå, hvis vi alle sammen tager ansvar nu. Regeringen har fra den første dag sagt åbent og ærligt til den danske befolkning, at regningen ikke var betalt. Vi har sagt højt og tydeligt, at vi kommer til at træffe svære beslutninger, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt, der sammen med udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fremlagde regeringens 2020-plan i Statsministeriets spejlsal.

For at nå i mål med planen skal der skydes flere vigtige reformer i gang. Regeringen har allerede gennemført en økonomisk kickstart, vedtaget verdens mest ambitiøse plan for en grøn omstilling og fremlagt en reform af fleksjob- og førtidspensionsområdet. I løbet af den kommende tid vil regeringen fremlægge sit udspil til en skattereform og indlede trepartsdrøftelser med det formål at øge beskæftigelsen og styrke uddannelsesindsatsen, så alle danskere kan være med til at løfte Danmark ud af krisen.

Nu er kursen lagt til et stærkere og bedre Danmark. Det næste mål er at få Folketingets øvrige partier til at tage ansvar.

Hent 2020-planen (pdf)

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

 

4. maj 2012

Budget 2013

BUDGET 2013
Af Henrik Møller, Borgmesterkandidat

Byrådet var samlet det meste af en dag på kulturværftet, for at diskutere kommunens kommende budget for 2013.
Som tidligere så er der på dette tidspunkt af året en ubalance som skal findes. På nuværende tidspunkt er der snak om ca. 65 mio. kr. hvilket svarer til under 2 % af kommunes samlede budget, så selvom det er meget, så er det alligevel ikke så meget!!
Hvordan er det, at der mangler penge til det kommende års budget? Det har den simple årsag at der er områder hvor der er stigende udgifter ifht. det budgetterede – primært vedrørende vidtgående specialundervisning, specialskoler og det specialiserede socialområde for både børn og voksne.
Her er der altså tale om meget sårbare grupper som vi socialdemokrater betragter som svage borgere, der er afhængig af kommunens velfærd. Derfor er løsningen heller ikke bare at spare på disse områder. Der skal findes andre løsninger.
Vi får lavet et prioriteringskatalog på 120 mio. kr, som skal se på mulige besparelser, men også muligheder for nye indtægter. Det er et af de områder hvor vi som parti skal være med til at sætte større fokus, fremfor de sidste års stort set udelukkende fokus på besparelser.
Et område, hvor der er noget at hente, er på den gæld som borgerne opbygger til kommunen. Her har der siden gældsinddrivelsen overgik til skat, været mange penge som kommunen er gået glip af. Vi kan ved en målrettet og ihærdig indsats skabe flere penge til kommunen. Det er Allerød et godt eksempel på.
Jeg er fortrøstningsfuld hvad angår opgaven at lave et budget for 2013.

Vi vil fra Socialdemokraternes side gøre vores til at det bliver et socialt ansvarligt budget. Vi vil desuden sikre at I som medlemmer bliver inddraget i processen over sommeren.

3. maj 2012

Regionens Hospitals-Salami!



Af Jørgen Hansen og Henrik Møller, Socialdemokraterne i Helsingør Byråd,
 
For ikke så længe siden fik vi at vide, at Helsingør Sygehus bl.a. måske skulle skulle lukkes allerede i 2013 – og i hvert fald tidligere end det hidtil har været tænkt, nemlig 2020. En af årsagerne til den tidligere lukning skulle være, at borgerne fra Helsingørs optageområde i stadig stigende antal søger til Hillerød Hospital frem for til det lokale sygehus i Helsingør for at blive behandlet.

Grunden til denne ”flugt” fra det nære lokale sygehus til det længere-væk-liggende hospital i Hillerød skyldes først og fremmest, at en række lægelige og behandlingsmæssige funktioner er flyttet fra Helsingør Sygehus til Hillerød Hospital. Det er endda blevet antydet, at det er de praktiserende læger i Helsingør, som ved deres henvisninger bidrager til denne udvikling. Det kunne i øvrigt være interessant at høre deres mening om det!

I tirsdag meddelte så de lokale aviser i Helsingørområdet, at fra den 1. maj har Skadestuen ikke mere åbent hele døgnet. Den nedlægges og erstattes af en akutklinik, der vil holde åbent fra kl. 7.00 til kl. 22.00 hver dag. Regionen har undersøgt besøgstallene på skadestuerne på seks hospitaler langt fra Helsingør og lagt deres gennemsnitstal til grund for nedlæggelsen af Helsingørs skadestue. Resultatet er blevet, at der i Helsingørområdet ikke mere er en døgnåben skadestue, men en akutklinik, som angiveligt kun kan klare mindre skader og akut sygdom.

Vi er ikke ligefrem beroliget af regionformandens pressemeddelelse, som fortæller, at der er millioner af kroner at spare ved denne nyordning – og at det alt sammen gøres for at give borgerne i f. eks. Helsingør den bedste mulige behandling. Vores manglende tillid til udsagnene skyldes ikke alene, at når man den ene dag kan løbe så hurtig som en hest kan rende med sin hensigter om først at lukke Helsingør Sygehus i 2020, kan det måske tænkes, at det sker igen.

Lad os antage, at der i en lang periode ikke kommer ret mange ”kunder” til akutklinikken mellem kl. 20-22, så vil det vel være nærliggende at lukke kl. 20.00. Viser det sig, at der derefter kun kommer ganske få kunder mellem kl. 18-20 – ja så lukker vi kl. 18.00. osv. osv. Denne Salami-fremgangsmåde ligger lige for. 

Godt nok får vi fortalt fra Regionsformanden, at der som supplement er oprettet en døgnåben akutmodtagelse i Hillerød og en akuttelefon 1813, som kan benyttes, hvis der er behov for det. Vi frygter imidlertid, at Regionens opfattelse af, at Helsingørs 61.000 indbyggere, de mange gæster og turister, passagererne på færgerne, den gennemgående biltrafik mv. ved ulykker og sygdom efter kl. 22.00 kan klare sig ved at ringe til 1813, en skønne dag bliver gjort til skamme.

I forbindelse med VORES HOSPITAL-aktionen har vi forsøgt at få Regionsformanden herop til et møde for at forklare borgerne, hvad hun og Regionsrådet har gang i, både nu og i de kommende år. Kan hænde, at vi også ville have spurgt hende om, hvad Københavns ledelse har gjort for at få Regionen til at bevare og udbygge hospitalerne dér – på bekostning af både Helsingør og Frederikssund!
    Men hun kan/vil/tør ikke møde borgernes spørgsmål og forundring.

Vores hospital

Af Jørgen Hansen, Gruppeformand, byrådet

Den aktion, som Henrik Møller og jeg startede i marts måned, da det blev klart, at Region Hovedstaden pludselig arbejdede med planer om at lukke Helsingør Sygehus allerede i 2013 imod det forventede år 2020, ser ud som om det har givet et foreløbigt resultat.
Beslutningen fra Regionen er faktisk blevet skudt ud på ubestemt tid – men er ikke taget af bordet endnu. Derfor skal vi som borgere og politikere i Helsingør stadig interessere os for, hvad der kan sikre vore lokale borgere den mest kvalitative forebyggelse og sygdomsbehandling.
Vi har haft en gruppe partifæller med i arbejdet og der er holdt en række møder i denne gruppe for at finde ud af, hvordan sagen skulle tackles. Vi har naturligvis også haft tæt kontakt med det socialdemokratiske regionsrådsmedlem Peter Kay Mortensen, som har hjulpet os med vurderinger af, hvilken vej det kunne gå. På den måde har vi også kunnet forholde os til de politiske kendsgerninger.
For det første er realiteten, at den socialdemokratiske gruppe i Regionen er med i et forlig, der indebærer at Helsingør Sygehus nedlægges i 2020 og at der på det tidspunkt står et nyt og meget moderne supersygehus i Hillerød. Det forlig ønsker ingen at løbe fra – heller ikke vi.
For det andet blev det aftalt i Regionsrådet, at når Helsingør Sygehus bliver lukket, skal der
etableres et sundhedshus i Helsingør til erstatning og til sikring af, at en kvalitetsbehandling af  borgerne i Helsingør fortsat kunne finde sted. Det løfte vil vi gerne
se indfriet. Det afgørende punkt i sagen for aktion VORES HOSPITAL er derfor blevet, at – uanset om Helsingør Sygehus alligevel bliver nedlagt i 2013   eller måske 2014 eller som lovet i 2020, hvad
skal et sådan sundhedshus indeholde, hvem skal det kunne hjælpe, hvor mange funktioner kan det klare osv. Som formand for Helsingør Kommunes Idræts og Sundhedsudvalg har jeg i et læserbrev  givet et godt bud på, hvad det er for forventninger, som borgerne og jeg som politiker kan have for et kommunalt Sundhedscenter. Jeg mener i korthed, at et sundhedscenter bl.a. skal omfatte skadestue, et ambulatorium med forskellige nødvendige funktioner og et ambulatorium for psykiatriske patienter,
kostvejlederfunktion, medicinsk funktion, terminal pleje, jordemoderfunktion, genoptræning, plads til praktiserende læger og speciallæger samt tilhørende akut- og lægebil funktioner.
I nær fremtid har jeg og forvaltningen et møde med de praktiserende læger, hvor vi vil høre om
deres meninger om flytningen af Helsingør Sygehus` funktioner.

2. maj 2012

NOGET MÅ DER SKE!!

ÅBENT MØDE DEN 7. MAJ KL. 19.00

Socialdemokraternes borgmesterkandidat
Henrik Møller indbyder til:

Åben debataften om erhvervssituationen i
Helsingør.

Indledere:
Susanne Larsen
Formand for Vækst og Viden

Ole Konstantyner
Formand for Udvikling Nord

John Brødbæk
Formand for Cityforeningen

Mødet er åbent for alle

Hvornår man., 7. maj, 19:00 – 21:00
Hvor Kulturværftet (kort)