25. maj 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 21

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Torsdag begyndte de trepartsforhandlinger, der med hjælp fra danskerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne skal bringe Danmark på ret køl igen og sikre et solidt og fremtidssikret velfærdssamfund.

Torsdag eftermiddag lød startskuddet til de vigtigste trepartsforhandlinger i mere end 20 år. Målet er klart. Der skal skabes flere og bedre danske arbejdspladser, fire milliarder kroner til statskassen og 20.000 arbejdspladser.

Derfor er regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne nu gået i gang med at forhandle en aftale på plads, der skal skabe flere praktikpladser til unge, bedre uddannelse, flere ufaglærte, der bliver faglærte, og en styrket indsats mod snyd og social dumping med østeuropæisk arbejdskraft. Men det afgørende for om planen bliver til noget er, at danskerne er villige til at give den en lille ekstra skalle.

- Det er afgørende, at alle parter tager ansvar for at løse de store udfordringer, vi lige nu står med ved at få skabt flere og endnu dygtigere hænder til det danske arbejdsmarked. Det har parterne tilkendegivet, at de vil. Nu er spørgsmålet så bare, hvordan vi når i mål, så alle er tilfredse, siger Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen.

Det står allerede nu klart, at danskerne kommer til at skulle bidrage med lidt ekstra arbejdsmæssigt, for at samfundets fælles kasse kan stemme, så vi har råd til mere velfærd. Hvordan det skal føres ud i livet er endnu ikke på plads. Men regeringen freder ikke noget på forhånd. Heller ikke helligdage, slår Henrik Sass Larsen fast.

Allerede inden forhandlingerne var gået i gang, lød der bitre toner fra oppositionen, der i form af Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, meddelte, at man ikke ville være med til at betale "blodpenge" til fagbevægelsen.

- Det er både uanstændigt og uansvarligt at kalde ambitionen om national samling om økonomien for blodpenge. Det handler om, at ALLE parter skal hjælpe til med, at Danmark kommer på ret køl igen, siger Henrik Sass Larsen.

En historisk dyr dag for Danmark. Det havde været realiteten onsdag, hvis der havde været flertal for Liberal Alliances lovforslag. Partiet ville blandt andet sende 15 milliarder ud i bilisternes lommer.

Meget tyder på, at Liberal Alliance ikke har opdaget, at Danmark stadig står midt i en økonomisk krise. I hvert fald var partiet i denne uge i et milliarddyrt gavehumør, der blandt andet inkluderede en total afskaffelse af arveafgiften og registreringsafgiften på biler.

De to forslag alene ville koste staten omkring 20 milliarder kroner om året.

Finansieringen? Det giver partiet ikke noget bud på. Hamrende uansvarligt, mener Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen.

- Det er både uansvarligt og dårligt politisk håndværk, at Liberal Alliance på en enkelt dag ønsker at brænde mere end 20 milliarder kroner af uden at angive, hvor pengene skal findes. Hvis man slog et så stort hul i vores fælleskasse, så skulle der skæres massivt ned i velfærdsydelser, siger Thomas Jensen.

En af Liberal Alliances begrundelser for at fjerne registreringsafgiften på biler og åbne op for billige store 6- og 8-cylindrede benzinslugere er, at det ville være godt for miljøet.

Par omkring 40-års alderen med adoptionsplaner skal have lidt mere tid at løbe på, mener socialminister Karen Hækkerup. Hun vil derfor hæve aldersforskellen mellem forældre og barn på ansøgningstidspunktet fra 40 til 42 år.

- Jeg vil gerne give lidt mere tid til par, der går i overvejelser om adoption og måske er i behandling for barnløshed. Tiden begynder at blive knap ved de 40 år, så mange par tvinges til hurtige beslutninger. Her vil jeg gerne give to år mere, siger Karen Hækkerup.

Fremover skal par have mulighed for at ansøge om at adoptere et spædbarn, indtil dagen før den ældste af de kommende forældre fylder 43 år. Det betyder, at et par, hvor den ældste ansøger eksempelvis er 45 år, når de søger om adoption, kan godkendes til et barn fra to år.

- Der er på verdensplan mange børn, som måske ikke er helt spæde, men som bestemt stadig kan have gavn af at blive adopteret af forældre, der ønsker at tage børnene til sig og give dem en god opvækst, siger Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup vil i det hele taget arbejde for at gøre reglerne om adoption mere enkle og tidssvarende. For eksempel i forhold til de dokumenter, som ansøgerne skal fremskaffe til myndighederne.

Torsdag blev trepartsforhandlingerne indledt efter flere ugers spekulationer i medierne. Lige på og hårdt stiller skarpt på forhandlingerne.

Hvad skal vi egentlig med trepart?
Danmarks evne til at konkurrere med udlandet har været i frit fald under den finansielle krise, og de private arbejdspladser forsvandt som dug for solen under Lars Løkke Rasmussen, og Danmark blev fattigere. Derfor er vi nu gået i gang med trepartsforhandlinger, som skal ruste Danmark bedre til den internationale konkurrence og skabe vækst og arbejdspladser. Konkret betyder det, at vi beder lønmodtagerne om at yde en ekstra indsats, så vi får råd til at investere i arbejdspladser og uddannelse.

Det er ulogisk, at I beder folk arbejde mere, når der ikke engang er arbejde nok til de folk, der i dag gerne vil have et arbejde?
Det allervigtigste for regeringen her og nu er at skabe arbejdspladser. Det er også derfor, regeringen skaber arbejdspladser, sætter ind mod ungdomsarbejdsløshed m.m. Men vi kan allerede nu se, at der bliver brug for flere hænder om blot få år, fordi flere forlader arbejdsmarkedet, og færre kommer ind.

Hvorfor ikke vente til den dag, vi står og mangler hænder på arbejdsmarkedet?
Vi skal i gang nu, så vi undgår panikløsninger i sidste øjeblik. Det er ikke justeringer, man kan foretage natten over. Hvis vi ikke gør noget nu, så bliver resultatet et fattigere Danmark, hvor vi risikerer at skulle skære ned på børnehaver, sygehuse, skoler osv. Hvis vi handler nu, kan vi sikre, at opsvinget bider sig fast, når det kommer.

Men I lovede jo, at danskerne ikke skulle betale regningen to gange?
Vi står i en meget svær økonomisk situation, og det har regeringen aldrig forsøgt at skjule. Og ja, nu beder vi arbejdsmarkedet parter om at finde fire milliarder kroner, så vi får råd til at investere i arbejdsplader og uddannelse. Det beløb havde været langt, langt større, hvis efterlønnen ikke var blevet amputeret.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe

 

Ingen kommentarer: