18. juni 2012

Hvordan er det at være ny i byrådsgruppen?

John Christensen afløste den 1. januar 2012 Pia Axelsen som medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe. Vi har bedt John om at fortælle om det. 

Det var med glæde og spænding, at jeg modtog oplysningen om at skulle indtræde i byrådsgruppen efter nytåret 2012. Glæde fordi baggrunden for min indtræden ikke havde noget med død, sygdom eller ballade at gøre, men forelskelse på et højt plan – endnu en gang tillykke med det Pia. Spændende var det, fordi jeg jo har siddet i byrådet i en periode på 1½ år for 16 år siden.
Jeg føler, at jeg er faldet godt til i såvel byrådsgruppen som i fagudvalgene, hvor store udfordringer venter, bl.a. med at få etablere et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet til gavn for en bedre beskæftigelse for kommunens borgere. Hermed følger så større skatteindkomster for kommunen, som jo er hele grundlaget for den velstand og service, der forventes på alle niveauer i Helsingør kommune.

Ingen kommentarer: