18. juni 2012

Socialdemokraternes grundlovsmøde

Peter Kay Mortensen
Som det har været i mange år har Socialdemokratiet afholdt sit grundlovsmøde ved den gamle ”Håbets sten” i Egebæksvang skov. I år blev grundlovstalerne holdt af borgmesterkandidat Henrik Møller og regionsmedlem Peter Kay Mortensen.
Peter Kay Mortensen kom i sin tale godt rundt om demokratiet og havde bl.a. denne salut om det folkelige demokrati: ”Det er min opfattelse, at det kommunale selvstyre, er under stort pres og at beslutningerne ligger længere og længere væk fra borgerne i takt med, at Staten øger deres styring. Jeg kan huske, hvor svært det var at være folkevalgt i et amtsråd. Og jeg vil godt sige, at
det med dannelsen af regionerne er det ikke blevet nemmere at være folkevalgt, da beslutningerne ligger endnu længere væk.Vi er jo her i Nordsjælland blevet en del af Hovedstadsregionen og skal træffe regionale beslutninger. Som hovedregel sætter jeg mig ind i beslutningerne på vegne af befolkningen. Det er min grundholdning, at vores opgave er at skabe forbedringer for de borgere, der har valgt os."

Ingen kommentarer: