13. juli 2012

Hvad gør vi socialdemokrater?


Af Jørgen Hansen, gruppeformand for S i byrådet

Det er ikke Verdens letteste opgave at være socialdemokrat for tiden. Vores parti bliver kritiseret for ikke at gennemføre sine løfter fra før valget i efteråret og der er ikke de helt store muligheder for, at det skal ændre sig med det første. Det har de borgerlige partier, godt hjulpet af den borgerlige presse, fortalt vælgerne dag for dag siden valget. Når man får smækket ordet løftebrud lige op i ansigtet 4-5 gange om dagen, så nærmer det sig den fulde sandhed. Sådan er det jo.

Måske skulle pressen have interesseret sig lige så meget for Venstre og de Konservative, som vist også var fremme med en række valgløfter, der ikke er blevet til noget. De borgerlige partier blev derimod fredet af pressen. De har derfor siden kunnet køre på frihjul. Når Venstre kan blive Danmarks største parti ifølge de fleste meningsmålinger uden at ville tage ansvar, så er det helt ude i hampen.

Det er måske lige værd at erindre om, at Socialdemokratiets valgløfter forudsatte, at en ny regering blev dannet af S og SF. Det skete som bekendt ikke. Derfor burde debatten om løftebrud ikke have handlet om de brudte løfter fra de fælles S-SF-oplæg fra før valget. Alle partier har jo deres ideer og forslag til, hvordan de vil agere efter et valg – hvis vælgerne stemmer, som partier ønsker det. Men
det gør vælgerne ikke altid (ja faktisk næsten aldrig). Der var derfor ikke mange muligheder for at gennemføre S-SFs politik, når der også skulle tages hensyn til den radikale regeringspartner. Debatten burde/bør derfor koncentrere sig om, hvad de partier, der efter valget dannede den ny regering, har stillet i udsigt i regeringsgrundlaget.

Jeg har med stor glæde set den socialdemokratisk ledede regering komme med reformforslag efter reformforslag. Jeg har som socialdemokrat haft og har store forventninger til, at ministrene kunne få gjort de ventede politiske udspil klar. Ikke alt er blevet som jeg forventede, men det er vel en regeringskoalitions vilkår.

Jeg har valgt at se sådan på det, at den ny regering startede med at skulle konstatere en mangel i statsfinanserne på over 100 mia kroner. Måske ikke dens tore overraskelse, men uha da for et stort underskud. Regeringen fik alligevel en rimelig god finanslov igennem med støttepartiet Enhedslisten. På trods af de borgerlige partiers advarsler om, at det ville blive den rene socialisme.
 Midt i den meget tidsrøvende opgave med at være formand for EU i det første halve år kom hverdagen for regeringen listende. Hvem skulle den lave forlig med? Hvem ville tage medansvar? Hvem ville se bort fra partitaktikken og i stedet være med til at gøre det bedre og mere trygt at være dansker? 

Ærlig talt så er jeg lidt skuffet – men mest over, at alle de politiske partier uden om regeringen ikke har villet samarbejde om at løse de store problemer landet står midt i. Det har betydet, at regeringen ikke har kunnet få sin politik igennem, men har måttet gå på akkord med sine egne ideer for dog at få væsentlig dele af sin politik gennemført. Hvad gør vi socialdemokrater i en sådan situation?
 Jamen så gå dog af !! har jeg hørt nogen sige. Jeg siger derimod: Nej bliv siddende. Vi har brug for en regering, der vil skaffe flere arbejdspladser, skabe større tryghed for alle, som vil skabe større lighed i landet – og som i sidste ende vil overbevise vælgerne om, at en byttehandel for at få de borgerlige partier tilbage til magten kun vil betyde dårligere vilkår for de svageste borgere i dette land.

Ingen kommentarer: