19. august 2012

Nyt spændende initiativ: Socialdemokratiske Seniorer

Den socialdemokratiske partiforening Helsingør Centrum tager i den kommende sæson et nyt initiativ, som skal give ældre medlemmer og andre interesserede mulighed for at blive orienteret om dagens aktuelle politiske emner – om eftermiddagen et centralt sted i kommunen.

Initiativet kaldes Socialdemokratiske Seniorer, men tilbuddet gælder alle interesserede – både partimedlemmer og andre. Der er planlagt et månedligt møde, hvor lokale byrådsmedlemmer eller andre politikere vil orientere om aktuelle politiske emner. Det helt nye er, at disse politiske møder finder sted på et tidspunkt, hvor det er lyst og hvor det er nemt at komme til for langt de fleste.

Det første politiske møde i Socialdemokratiske Seniorer finder sted:

Onsdag den 5. september kl. 13.30 – 15.30
i METALS lokaler, Strandgade.


Den første politiker, som får mulighed for at få de socialdemokratiske seniorer og andre i tale, er Socialdemokratiets borgmesterkandidat HENRIK MØLLER.

Månedens emne er:
• Kommunens budget for 2013.
• Planerne vedr. et Sundhedshus i Helsingør.
• Desuden arrangeres en speciel spørgetime, hvor Henrik Møller svarer på alt, hvad deltagerne vil spørge om!

Alle er velkomne til arrangementet. Det er gratis. Man behøver ikke være medlem af Socialdemokratiet for at kunne deltage.

Yderligere oplysninger om Socialdemokratiske Seniorer:
Grethe Leerbech 20224250 eller Erik Stubtoft – 28401726 og Erik@Stubtoft.com

Ingen kommentarer: