30. november 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 48


Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Dom slår nu fast, at 3F godt må konflikte mod dårlige løn- og arbejdsvilkår i sagen om restaurant Vejlegården. Samtidigt dropper Venstre tankerne om forslag, der kan føre til polske lønninger. En sejr for den danske model, mener Socialdemokraterne.
Torsdag d. 29. november 2012 blev en god dag for de danske lønmodtagere. Først meldte Venstre ud, at de foreløbigt trækker deres beslutningsforslag om at begrænse danskernes ret til at sige fra over for dårlige løn- og arbejdsvilkår. Herefter erkendte Dansk Folkeparti, at
selv samme forslag, som partiet sammen med Venstre indtil nu har støttet, vil kunne føre til polske mindstelønninger, som Socialdemokraterne og eksperter hele tiden har advaret om. Men de gode nyheder stoppede ikke her.

Klokken 14.25 faldt der dom i arbejdsretten, der slår fast, at 3F lovligt måtte iværksætte en konflikt og en sympatikonflikt mod restaurant Vejlegården, der har tegnet overenskomst med en konkurrerende fagforening. Afgørelsen glæder Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen.

Konflikten begyndte, da restaurant Vejlegårdens ejer, Amin Skov, lockoutede sine medarbejdere og lavede en ny overenskomst med Kristelig Fagbevægelse, der har dårligere løn og arbejdsvilkår. Venstre førte an i den politiske kamp mod lønmodtagers ret til at sige fra og kaldte blandt andet konflikten for "bøllemetoder" og "chikane".

- Set i lyset af sommerens debat om Vejlegården og Venstres klodsede indblanding og ønske om at begrænse konfliktretten til ugunst for danske lønmodtagere, er det en vigtig kendelse, der slår fast, at lønmodtagerne fortsat har ret til at sige fra over for dårlige arbejdsvilkår. Det er en sejr for den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Leif Lahn Jensen, der mener, at hele forløbet omkring Vejlegården, herunder Arbejdsrettens kendelse, gør kritikken af den danske model til skamme.

- Venstre har igennem hele forløbet bogstavelig talt været fedtet ind i sagen. De har forsøgt at slå plat på historien og undergrave den danske model ved at foreslå at danske lønmodtagere ikke skulle kunne sige fra over for dårligere vilkår, siger Leif Lahn Jensen, der bemærker at der har været bomstille fra de liberale politikere fra Venstre, der ellers i sommer stod i kø for at spise stegt flæsk på Vejlegården.

- I den her sag har ejeren af Vejlegården lockoutet sine medarbejdere, mens 3F har konfliktet mod virksomheden. Det er helt lovligt og normalt, og er der tvivl om rammerne inddrages Arbejdsretten. Det er systemet, det virker, og det er lige præcis, hvad vi har set i sagen om Vejlegården, siger Leif Lahn Jensen.
Ny lov skal skabe langt større åbenhed i den lukkede danske bankverden, så Danmark ikke igen kastes ud i krise på grund af finansverdenens skødesløshed
Aldrig mere et 2008. Det er hovedlinjen i et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er kommet under behandling i Folketinget.

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, kalder lovforslaget for et stort opgør med hele den finansielle sektor, der alt for længe har haft for løse tøjler, når det gælder risikovillighed, tilsyn og bestemmelse af fælles renter, den såkaldte CIBOR-rente.

Loven betyder bl.a., at statens vagthund over for bankerne, Finanstilsynet, får bedre redskaber til at holde øje med bankerne og hænge dem ud, hvis de træder ved siden af.

- Tilsynet får langt bedre mulighed for at gå tilbage i bankernes regnskaber og historik, så det blandt andet kan komme helt frem i lyset om den fællesrente, der har betydning for mange danskeres lån, er blevet fastsat korrekt og efter reglerne, siger Benny Engelbrecht, der satser på, at loven kan blive vedtaget inden juleaften.

I det hele taget giver lovforslaget en langt større åbenhed i en branche, som traditionelt set har været meget lukket og uigennemsigtig.

- Bankernes gøren og laden har ekstremt store konsekvenser for både Danmark og danskernes økonomi. Forslaget giver øget åbenhed, man kan vel kalde det en offentlig gabestok for bankerne, siger Benny Engelbrecht.
Skal vi gøre forskel på børn alt efter, om de er født på traditionel vis, adopterede eller undfanget ved kunstig befrugtning? Nej, mener Socialdemokraterne.
I denne uge førstebehandlede Folketinget et lovforslag, der sikrer, at enlige kvinder, der er blevet kunstigt befrugtede og eneadoptanter får samme særlige børnetilskud som andre enlige forsørgere. Lovforslaget udspringer af finansloven for 2013, som regeringen har indgået aftale med Enhedslisten om.

- Vi har sat barnets tarv i centrum, og vi vil ikke fortsætte den forskelsbehandling af børn, som VK-regeringen indførte. Flyverdragter og fødselsdage bliver jo ikke billigere, fordi barnet er adopteret eller kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning, siger Maja Panduro, der er Socialdemokraternes socialordfører.

Det særlige børnetilskud udbetales til børn af enlige forsørgere, hvor kun en af forældrene lever, eller faderskabet ikke har kunnet fastslås. VK-regeringen fik indført en undtagelse, der betød, at der ikke blev ydet særligt børnetilskud til børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning. Den undtagelse bliver nu ophævet, og samtidig får eneadoptanter nu også mulighed for at modtage det særlige børnetilskud.
Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe
Bookmark and Share

Ingen kommentarer: