7. december 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Uge 49 2


Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Det er regeringens mål, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Derfor har vi fremlagt en plan, der skal gøre den danske folkeskole endnu bedre.
Regeringen har i denne uge fremlagt sin plan for fremtidens folkeskole – en folkeskole for alle og en folkeskole, der er et opgør med 10 års borgerlig stilstand, hvor det eneste svar var mere kontrol og flere test. Der skal skabes en mere sammenhængende skoledag. Børnene skal have flere timer på en mere spændende måde. Leg og undervisning på kryds og tværs
gennem dagen. Med bevægelse hver dag, værkstedsundervisning, it-projekter og undervisningsforløb med det lokale erhvervsliv eller foreninger. Kort sagt ønsker regeringen at forandre og udvikle folkeskolen, så den kan danne fundamentet for den dygtigste generation nogensinde.

Socialdemokraternes børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, svarer her på nogle af de spørgsmål, der har været stillet i ugens løb til regeringens udspil til et løft af folkeskolen:

Skal lærerne arbejde flere timer, end de gør i dag?

- Lærerne skal ikke arbejde mere, men arbejde anderledes, så de kan være mere sammen med eleverne. Det er vigtigt, for at eleverne får den bedst mulige skoledag. For eksempel kan de opgaver, som læreren i dag løser alene, i højere grad og med et bedre resultat løses sammen med andre og på skolen.

Hvis lærerne skal undervise mere, hvad skal de så lave mindre af?

- I dag underviser en lærer i gennemsnit 16 timer ud af en arbejdsuge på 37 timer. De resterende 21 timer bruges på forberedelse, skole-hjem-samarbejde mm. Hvis lærerne for eksempel underviste to timer mere om ugen, ville der stadig være 19 timer tilbage til forberedelse, skole-hjem-samarbejde mm.

Bliver der reelt tilført ekstra penge til folkeskolen?

- Der er afsat ca. 4 mia. frem til 2020 til at finansiere løftet af folkeskolen og derudover ½ mia til IT løft Heraf går 1 mia. til at forbedre lærernes efteruddannelse. Ekstrabevillingen er altså på ca. 500 mio. om året og vil fortsætte også efter 2020. Disse ekstra penge er en reel merbevilling og har ikke noget med lærernes arbejdstidsaftale at gøre.

Hvorfor er lærerne ikke blevet inddraget i processen?

- Det er de også. Vi har haft et godt partnerskab i foråret, med politikere, lærere, elever, skoleledere, forældre og pædagoger. Udspillets indhold bygger i høj grad på tanker fra partnerskabet, hvilket parterne og nu senest også DLF (Danmarks Lærerforening) har meldt positivt på. Partnerskabet fortsætter nu, hvor vi skal til at diskutere udspillets indhold. Lærerforeningen har naturligvis ikke været med til at skrive selve udspillet. Det er regeringens opgave.

Hvorfor blander regeringen sig i den danske model og de kommende overenskomstforhandlinger?

- Det gør regeringen naturligvis ikke. Det er Kommunernes Landsforening og DLF, der forhandler overenskomster. Men det siger selv, at regeringen sagtens kan have en holdning om, at vi gerne vil give børnene mere tid med deres lærere. Det er ikke at blande sig. Det svarer jo til, at regeringen også har en holdning til, at sosu'erne giver de ældre en værdig pleje, at pædagogerne stimulerer børnene i dagtilbud med både leg og læring, eller at social dumping skal bekæmpes på det private arbejdsmarked.
Omkring 2.500 akutjob har indtil nu været slået op på Jobnet. Ordningen er begyndt at fungere, men der er brug for, at arbejdsgiverne slår endnu flere stillinger op.
- Vi er ikke nået i mål endnu, men det er positivt at se, at der nu bliver slået stillinger op, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen.

Beskæftigelsesministeriet har lavet en optælling, der viser, at der frem til 4. december i alt har været opslået 2.466 akutjob på Jobnet. Målet er 12.500 stillinger inden sommeren 2013.

- Vi kan se, at der nu er kommet gang i ordningen, og at mange arbejdsgivere er begyndt at tænke på akutjob, når de slår stillinger op. Nu opfordrer vi alle arbejdsgivere - og især de private - til at fortsætte kursen og oprette endnu flere akutjob, så vi kan få jobbene til at rulle nu og i begyndelsen af 2013, hvor behovet er rigtig stort, siger Leif Lahn Jensen.

Aftalen om akutjob blev indgået mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Indtil nu har den offentlige sektor slået flest stillinger op som akutjob.
I denne uge kom det frem, at Venstre løber fra endnu en af de afgifter, de har fået indført.
Efter først at have fortrudt fedtafgiften og dernæst brændselsafgiften fortryder Venstre nu den kørselsafgift på lastbiler, som partiet vedtog i 2009.

I en opsigtsvækkende udmelding torsdag, lægger Venstre afstand til afgiften, som partiet nu mener er ekstremt skadelig for erhvervslivet. Det er selvfølgelig et legitimt synspunkt. Problemet er bare, at Venstre allerede har brugt de penge, som afgiften vil bidrage til statskassen med, siger Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen.

- På det tidspunkt, hvor Venstre indførte kørselsafgiften, mistede Danmark omkring 100.000 private arbejdspladser på et år. I dag arbejder vi på at få stoppet blødningen efter Venstres svigtende økonomiske politik, siger Thomas Jensen.

Venstre forklarer kovendingen med, at "virkeligheden er en anden nu" end i 2009.

- Ja heldigvis. I 2009 var erhvervslivets virkelighed langt værre, end den er i dag. Vi har sat gang i tiltag bl.a. med en økonomisk kickstart, der betyder, at der bliver 21.000 flere job næste år, fortæller Thomas Jensen.
Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Trine Maria Ilsøe
Bookmark and Share

Ingen kommentarer: