14. december 2012

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Fodboldbøller får kamp til stregen/DF vil genindføre fattigdom

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Voldelige fodboldtilhængere skal ikke have lov til at ødelægge oplevelsen for det store flertal af fredelige fodboldfans, der går til fodboldkamp for at se fodbold - og ikke slås.

Justitsminister Morten Bødskov sætter sammen med Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne og Rigspolitiet ind over for den lille kerne af voldelige elementer, der benytter fodboldkampe som påskud for at lave ballade.

- Jeg elsker fodbold og holder meget af at stå på stadion og nyde den gode stemning. Desværre er der nogle få ballademagere, som indimellem ødelægger fodboldoplevelsen for de mange. Det vil vi ikke finde os i, siger justitsminister Morten Bødskov.

Handlingsplanen indeholder 21 konkrete initiativer, der gør det vanskeligere for ballademagere at opsøge fodboldkampene for at lave ballade og dermed ødelægge oplevelsen for de øvrige tilskuere. Blandt initiativerne i handlingsplanen er:

  • En forbedring af karantæneordningen, så der kan gives flere karantæner, og kontrollørerne får bedre mulighed for at håndhæve karantæner.

  • Karantænezonen for udebanefans udvides fra 500 meter til tre kilometer fra stadion. Samtidig kan karantæner forlænges ved overtrædelse af karantænevilkår.

  • Stærkere samarbejde mellem klubber og politi, bl.a. ved at klubberne forpligter sig til at drøfte sikkerhedsmæssige aspekter med politiet.

  • Politiet kan fremover stille konkrete krav til den sikkerhedsmæssige afvikling af fodboldkampe. Blandt andet kan politiet i helt særlige tilfælde flytte kamptidspunktet, hvis det er nødvendigt for at beskytte væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltpersoners sikkerhed.

Handlingsplanen er blevet til efter en række møder mellem Justitsministeriet og Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, politiet og en række Superligaklubber. Møderne har resulteret i en lang række gode ideer og forslag til initiativer. Det er blandt andet disse ideer og forslag, som har dannet grundlag for den fælles handlingsplan.

- Vi tager nu et fælles ansvar for at gøre op med fodboldvolden. Vi har haft et godt forløb, hvor alle relevante aktører har bidraget konstruktivt, og det har resulteret i en stærk handlingsplan med en række initiativer, som vi alle sammen står bag, siger Morten Bødskov.

Med handlingsplanen påtager parterne bag planen sig et fælles ansvar for at sikre gode fodboldoplevelser for alle og få gjort op med det mindretal af urolige elementer, som indimellem lykkes med at ødelægge oplevelsen for de andre.

Se hele handlingsplanen på Justitsministeriets hjemmeside: www.jm.dk

 

Det skal ikke længere være lovligt med alkoholreklamer rettet mod børn og helt unge mennesker, mener regeringen.

Danmark er et af de lande i verden, hvor unge mennesker drikker mest og begynder tidligst i deres ungdom. Udviklingen skal bremses, derfor fremlægger regeringen nu et forslag, der forbyder alkoholreklamer rettet mod unge under 18 år.

- Jeg er rigtig glad for, at det ikke længere vil være lovligt for de store producenter af alkoholsodavand, spiritus og øl at opfordre børn og helt unge til at drikke og glorificerer det, som man ser det i mange reklamer i dag, siger Socialdemokraternes forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen.

Forbuddet mod alkoholreklamer rettet mod børn og unge er en del af regeringens samlede indsats, der skal nedbringe alkoholindtagelsen blandt den yngre befolkning.

- Dette tiltag kan ikke stå alene, men det er et vigtigt signal at sende, at industrien ikke skal være med til at opfordre vores børn til at drikke, siger Flemming Møller Mortensen.

Dansk Folkeparti foreslår at genindføre de fattigdomsydelser, som partiet fik indført sammen med V og K. Det sker på trods af, at antallet af familier, der er blevet sat på gaden, er faldet, siden regeringen fjernede de lave ydelser.

Siden regeringen som noget af det første fjernede VKO's fattigdomsydelser, er antallet af familier, der er blevet sat på gaden, fordi de ikke har været i stand til at betale huslejen, styrtdykket.

På trods af den markante forskel, som fjernelsen af de lave ydelser har gjort i mange familiers liv, har Dansk Folkeparti foreslået at genindføre ydelserne. Socialdemokraternes ordfører på Dansk Folkepartis fattigdomsforslag, Jens Joel, ryster på hovedet:

- Jeg forstår ikke, hvordan Dansk Folkeparti kan mene, at man skaber bedre integration og højere uddannelsesniveau ved at lade børn vokse op i fattigdom, siger Jens Joel.

Det er langt fra kun indvandrere fra 3. verdenslande, som Dansk Folkepartis forslag ville ramme, hvilket partiet ellers påstår. Hver tredje modtager af fattigdomsydelserne var danskere eller indvandrere fra lande som Norge, Tyskland og Sverige.

- Selvom forslaget bliver stemt ned, er det en påmindelse om, hvad venter, hvis de borgerlige skulle komme til magten: Flere danskere i gammeldags dyb armod, hvor der ikke engang er råd til huslejen, siger Jens Joel.

Grønland var i centrum af dansk politik i denne uge, da Inatsisartut, det grønlandske landsting, efter en lang debat vedtog storskalaloven. Loven giver udenlandske virksomheder adgang til at ansætte udenlandsk arbejdskraft på udenlandske arbejdsvilkår i forbindelse med store anlægsprojekter, f.eks. anlæg af miner. Socialdemokraternes holdning til spørgsmålet er klar: Grønland har overtaget ansvaret for arbejdsmarkedsforhold i Grønland, og det hverken kan eller skal danske politikere blande sig i.


Socialdemokraterne arbejder for at bekæmpe social dumping - hvorfor kæmper I ikke for det samme, når det gælder Grønland?

Socialdemokraterne bekæmper social dumping der, hvor vi har ansvaret for det, nemlig i Danmark. Her er der tale om en lov, der er vedtaget på fuldt demokratisk vis i Inatsisartut, Grønlands Parlament. Og der er tale om en særlig situation, fordi Grønland ikke selv har arbejdskraft nok i forbindelse med storskalaprojekter. Hvis der skal ændres på lovgivningen, er det folket i Grønland, der må gøre det, og ikke politikere i Folketinget i Danmark.

Men Danmark kan jo blokere ved ikke at give arbejderne opholdstilladelse?

Grønland har endnu ikke valgt at føre sin egen udlændingepolitik. Derfor skal der vedtages en lov i Folketinget, før f.eks. kinesiske arbejdere kan få lov til at arbejde på storskalaprojekterne. Så Folketinget kunne i princippet blokere. Men kontroversen her handler ikke om udlændingepolitik, men om arbejdsvilkår i Grønland. Her er det grønlænderne, der træffer beslutningerne. Derfor skal vi respektere Grønlands beslutning.

Hvad siger Socialdemokraterne til, at fagbevægelsen vil anlægge sag, fordi de mener, at Grønland bryder ILO-konventionen?

Der står i den grønlandske lov, at Grønlands internationale forpligtigelser skal overholdes i storskalaprojekter. Det er vigtigt, for det er det grønlandske selvstyres ansvar, at dets lovgivning lever op til relevante internationale regler og konventioner. Grønland må tage ansvar for, at de respekterer helt grundlæggende spørgsmål om foreningsfrihed og arbejdstageres rettigheder.

Kan storskalaloven ikke betyde, at nogle af de kinesere, der får opholdstilladelse i Grønland, rejser til Danmark og tilbyder sig som arbejdskraft på urimelige vilkår?

Det behøver vi ikke at frygte. Kinesere med opholdstilladelse i Grønland får ikke opholdstilladelse i Danmark.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Nina Juhl Østergaard

Bookmark and Share

 

Ingen kommentarer: