18. januar 2013

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Sådan skaber vi nye arbejdspladser


Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Kære socialdemokrat
For Socialdemokraterne vil den vigtigste opgave i en krisetid altid være at skabe flere arbejdspladser og sikre en ansvarlig økonomisk politik, hvor der er styr på pengene. Derfor sørger vi for, at de offentlige budgetter ikke skrider år efter år. Det giver tillid til dansk økonomi og bidrager til en lav rente. Det alene vurderes at sikre 40.000 danske arbejdspladser hvert år.

Vi har gennemført en kickstart, der holder hånden under beskæftigelsen. Uden kickstarten ville vi have haft 10.000 færre job sidste år, og i år vil kickstarten skabe 20.000 arbejdspladser. Vi sætter gang i byggeriet af nye supersygehuse, bedre veje, Metro Cityringen og Femern Bælt-forbindelsen. Faktisk er de offentlige investeringer i 2012 de højeste i 30 år. Vi gør alt, hvad vi kan for at trække Danmark fri af krisen.

I onsdags indgik regeringen en aftale med kommunerne om, at de kan flytte to milliarder kr. fra drift til anlægsinvesteringer. Aftalen flytter penge inden for den nuværende ramme, og dermed overholder vi EU-henstillingen og fortsætter en ansvarlig økonomisk politik. Aftalen giver mulighed for, at penge, der lige nu ikke bliver brugt, kan gå til eksempelvis byggeri af nye børnehaver og vuggestuer eller renovering af skoler.

Krisen har været hård ved Danmark. Det skyldes blandt andet, at vi brugte de gode tider dårligt. Danmark tabte 170.000 arbejdspladser, lige efter krisen brød ud i 2008. Og 10 år under den
borgerlige regering forringede Danmarks konkurrenceevne med næsten 20 procent. Danmark taber terræn. Udenlandske unge bliver dygtigere. Og virksomheder uden for Danmark haler ind på gode danske virksomheder.

Vi skal skabe nye arbejdspladser i Danmark. Og vi skal passe på dem, vi har. Det gælder arbejdspladser, som besættes med højtuddannede. Men det gælder i høj grad også de produktionsarbejdspladser, som kommer under pres, når vi taber konkurrenceevne.

Derfor satte jeg tirsdag gang i et arbejde, der skal munde ud i konkrete forslag til, hvordan vi forbedrer Danmarks konkurrenceevne og skaber flere private arbejdspladser. Der er ikke kun én vej til nå de mål. Danmark bliver kun dygtigere til at konkurrere med andre lande, hvis vi gør flere ting på en gang.

Vi skal se på de afgifter og skatter, som betyder noget for danske virksomheder. Som forhindrer arbejdspladser i at komme til Danmark. Og som måske sender job ud af landet. Bedre konkurrenceevne og flere private arbejdspladser handler ikke kun om skatter og afgifter. Men der skal ikke være tvivl om, vi gerne vil fjerne flere afgifter og skatter, hvis vi kan finde pengene til det. For de skatter og afgifter, vi retter mod dansk erhvervsliv, har selvfølgelig også betydning for virksomhedernes muligheder for at tjene penge hjem til Danmark og sikre arbejdspladser her i landet.

Vi har allerede gjort op med den fedtafgift, som Venstre stod bag, og som flere frygtede ville skade danske arbejdspladser. På samme måde har vi afskaffet Venstres multimedieskat og iværksætterskatten.

Vi skal også investere i mennesker. Derfor skal den næste generation være den dygtigste i danmarkshistorien. Vi er i gang med et ambitiøst løft af folkeskolen med blandt andet flere timer i dansk og matematik. Vi satser på forskning. Vi har taget fat på at forbedre erhvervsuddannelserne. Vi gør det nemmere at skaffe praktikpladser – og vi styrker uddannelsesgarantien.

Vi skal også sikre, at det kan betale sig at arbejde. Derfor har vi sænket skatten på arbejde for almindelige lønmodtagere. Enlige forsørgere får tredoblet beskæftigelsesfradraget, og vi trækker 275.000 danskere ud af topskatten.

Det er vores opgave at styrke konkurrenceevnen og genvinde de arbejdspladser, som blev tabt under den borgerlige regering. Vi har allerede gjort meget. Men vi skal gøre endnu mere. Så Danmark bliver dygtigere og stærkere. Så der går arbejdspladser til Danmark og ikke fra Danmark. Og så vi har råd til vores solidariske velfærdssamfund i årene fremover.

Mange hilsener

Helle Thorning-Schmidt
Danmark bidrager med transport af soldater og materiel i Mali, hvor regeringen har bedt FN og Frankrig om hjælp til at bekæmpe islamistiske oprørsgrupper, der hærger det nordafrikanske land.
Efter anmodning fra Frankrig har et bredt flertalt i Folketinget besluttet at sende et transportfly og omkring 40 mand til Mali. Flyet og dets besætning skal bistå med transportopgaver af tropper og militært isenkram i det nordafrikanske land, hvor den lokale regering har bedt FN og Frankrig om hjælp til at bekæmpe et islamistisk oprør.

- Vi har som et lille land en oprigtig interesse i, at det er lov og orden, som styrer verdenssamfundet, og ikke den stærkes eller brutales ret der styrer. Derfor skal vi være klar, når FN spørger, om vi vil bidrage, siger Socialdemokraternes forsvarsminister, Nick Hækkerup, der understreger, at missionen ikke er ufarlig, selvom Danmark ikke skal i kamp.

- Vi bidrager udelukkende med transport - vi skal ikke bombe nogen. Men derfor kan det danske mandskab godt risikere at blive skudt på. Det er ikke en hyggeopgave, siger Nick Hækkerup.

Men det avancerede Hercules transportfly har talrige sikkerhedsforanstaltninger - blandt andet såkaldte flares, der kan vildlede missiler, og et effektivt panser.

Nick Hækkerup vil ikke udelukke, at Danmark på sigt vil bidrage med yderligere militær bistand.

- Hvis Malis befolkning bliver udsat for et egentligt folkemord, og FN beder Danmark om hjælp, så vil jeg overveje, om Danmark skal hjælpe med at beskytte civilbefolkningen, siger Nick Hækkerup.
35.000 førtidspensionister vil få et økonomisk løft ud af et lovforslag, som netop er landet til behandling i Folketinget.
Mere luft i budgettet og bedre råd til lidt ekstra i hverdagen. Det bliver virkeligheden for omkring 35.000 af landets fattigste førtidspensionister, efter regeringen i denne uge har behandlet et lovforslag om førtidspension. Forslaget, der er en del af regeringens skattereform, vil give førtidspensionister på den gamle ordning mulighed for at komme over på den nye. En håndsrækning, som glæder Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro.

- Jeg er simpelthen så glad for, at vi på trods af en meget meget svær økonomisk situation og presset økonomi, lykkes med at prioritere et målrettet løft til de dårligst stillede. Vi har gjort det, da vi afskaffede de særligt lave, fattigdomsskabende ydelser som starthjælpen og timereglerne. Vi har gjort det med løftet for de pensionister, der har mindst. Og nu gør vi det for de førtidspensionister, der har mindst. Intet af det ønskede den gamle regering at gøre, selv i de tider da de svømmede i penge, og vi 'kunne købe hele verden', siger Maja Panduro, der understreger, at det er helt frivilligt for folk at gå over på den nye ordning.

En enlig førtidspensionist på mellemste førtidspension i ejerbolig vil modtage ekstra 7.680 kr. ekstra om året i forsørgelsesydelse efter skat ved overgang til førtidspension efter den nye ordning. Tallet vil dog kunne veksle meget i forhold til den enkelte. Alene næste år har regeringen sat 1,4 mia. kr. af til de forbedrede vilkår for førtidspensionisterne.

Loven vil efter planen træde i kraft 1. april, men med tilbagevirkende kraft fra 1. januar.

Af politisk ordfører Magnus Heunicke

Som politiker er jeg vant til at skulle kæmpe for mine og mit partis holdninger. Jeg er vant til at komme med argumenter for og imod og begrunde, hvorfor de skridt, vi vælger at tage, er de bedste for Danmark – også når de ikke er de letteste eller mest populære.

Men jeg har aldrig før prøvet at skulle bruge min tid på at kæmpe for sandheden. Men det er tilfældet i øjeblikket, efter Venstre har valgt en ny strategi, hvor fakta ikke længere spiller nogen rolle.

Sidste sommer så vi de første tegn på den nye taktik, da Lars Løkke på Youtube fremlagde partiets bud på en skattereform. Økonomer slog lynhurtigt og samstemmende fast, at planen havde et hul på mere end 10 milliarder kroner. Venstre ignorerede fuldstændig problemet og fastholdt uden skelen til fakta, at der skam var dækning for hver en krone.

Værre blev det i efteråret, da Venstre først beskyldte regeringen for en brændeafgift, som Venstre selv er med til at indføre. Herefter kom turen til fedtafgiften, som Venstre og Løkke som bekendt selv står bag.

Men helt slemt er det blevet i det nye år, hvor Venstre har set sig gal på "regeringens kørselsafgift på lastbiler". I et koordineret angreb med debatindlæg i aviser og på Facebook kører Venstre de store kanoner i stilling. Der er nu ikke grænser for, hvor meget den grønne afgift på lastbiler ville skade erhvervslivet.

Det eneste problem er bare, at kørselsafgiften på lastbiler blev udtænkt af Lars Løkke, da han var finansminister og vedtaget af VK-regeringen i 2009. Hvad værre er. Venstre har allerede brugt en stor del af pengene fra afgiften på skattelettelser i Forårspakke 2.0 - allerede inden den første lastbil har betalt en krone. Venstre er selvfølgelig godt klar over, at afgiften er deres egen. Præcis som med fedt- og brændeafgiften. På samme måde ved Venstre udmærket, at der er milliardhul i deres Youtube-plan. Men Venstre har lavet en iskold analyse af, at det kan betale sig at tale usandt for at skade sin politiske modstander, i stedet for at tage ansvar for de beslutninger partiet har truffet, som ikke alle er lige populære.

Men Venstre skal vide, at hver gang de prøver at fortælle usandheder om os socialdemokrater, så bliver de mødt med fakta - og med et socialdemokratisk parti, der kæmper for sin politik – og for sandheden.
Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Martin Justesen
Bookmark and Share

Ingen kommentarer: