11. januar 2013

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Regeringen strammer grebet om økonomisk kriminelle

En ny stor lovpakke fra justitsministeren skal gøre livet surt for den beskidte del af erhvervslivet, rockergrupper og andre, der begår økonomisk kriminalitet.

Finanskrisen har skabt en betydelig stigning i antallet af anmeldelser af økonomisk kriminalitet. Alt for mange fristes til at overtræde loven med kursmanipulation, bestikkelse, insiderhandel, hvidvaskning af penge osv.

Udover at økonomisk kriminalitet betyder store tab for de mennesker og virksomheder, der bliver ramt, har kriminaliteten også store samfundsmæssige konsekvenser. Derfor fremlægger Socialdemokraternes justitsminister, Morten Bødskov, nu en lovpakke, der skal stramme grebet om dem, der begår eller forsøger sig med økonomisk kriminalitet.

- For os socialdemokrater er økonomisk kriminalitet en mærkesag, og jeg insisterer på, at det skal være lettere at komme efter folk, der spiller hasard med hårdtarbejdende danskeres værdier. Det er simpelthen ikke acceptabelt, at kriminelle i toppen af samfundet kan snyde og slippe af sted med det, siger Morten Bødskov.

Lovpakken skærper strafferammen for kursmanipulation, insiderhandel og bestikkelse. Derudover lægges der blandt andet op til at udvide muligheden for at frakende lidt for kreative kriminelle erhvervsfolk retten til at drive virksomhed i selskabsform, ligesom det bliver lettere for politiet at spore ulovlige pengestrømme og spærre beløb på en bankkonto i syv dage, hvis der er grund til at tro, pengene stammer fra hvidvask.

- Vi har set en uhyggelig tendens til, at øjensynligt pæne erhvervsfolk arbejder sammen med rockere og andre organiserede kriminelle. Det samarbejde spænder vi nu ben for. Med de her lovændringer får politiet og anklagemyndigheden en lang række nye redskaber, så deres arbejde bliver gjort lettere, uden vi går på kompromis med folks retssikkerhed, siger Morten Bødskov.

Lovpakken er nu sendt i høring og vil blive fremsat senere i denne folketingssamling.

 

Danske Banks nye standarder betyder, at svage kunder bliver presset ud. Lovindgreb kan blive nødvendigt, advarer Socialdemokraterne.

Danmarks suverænt største bank, Danske Bank, har glemt at fortælle danskerne, at bankens såkaldte nye standarder også vil betyde, at titusindvis af svage kunder ikke længere er velkomne som konsekvens af deres såkaldte ansvarlighed. Danske Banks direktør, Eivind Kolding, har i en kronik meddelt, at Danske Bank ikke tjener penge på 40 procent af deres kunder.

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, mener derfor, det kan blive nødvendigt at skride politisk ind, hvis Danske Banks nye kyniske kurs over for svage kunder vil betyde, at danskere står tilbage uden en bank.

- Hvis ikke branchen selv kan finde en løsning på at finde plads til de svage kunder, så svigter de det samfundsansvar, som ikke mindst Danske Bank har, siger Benny Engelbrecht, der minder om, at banken tilbage i 1995 i form af Bikuben overtog den statsejede GiroBank og på den måde også et vigtigt samfundsansvar.

- Jeg har fuld forståelse for, at Danske Bank gerne vil drive en så effektiv forretning som muligt, men på grund af dens størrelse har Koldings tropper et særligt samfundsansvar. Ønsker Danske Bank fortsat at være det førende pengeinstitut i kongeriget, følger forpligtelsen for de svage kunder også med, siger Benny Engelbrecht.

Det er langt fra godt nok, at der kun er ansat to lærlinge på det store metrobyggeri i København. Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, opfordrer entreprenøren til at vise større ansvar.

Omkring 400 ansatte knokler for at bygge Københavns nye cityring. Men kun to lærlinge har fået uddannelsesplads i det milliardstore byggeri.

- Det er skandaløst. Vi står i en situation, hvor der er stor mangel på lærlingepladser, og derfor skal der selvfølgelig være flere lærlinge ved de store offentlige anlægsarbejder, siger Leif Lahn Jensen.

Metroselskabet forklarer, at det er den italienske underleverandør, der ikke lever op til en frivillig aftale, der blev indgået i sommeren 2011. Det var den daværende borgerlige regering, der lavede den frivillige aftale om, at fem til syv procent af de timelønnede ansatte skulle være lærlinge.

- Man kan overveje, om den frivillige aftale skal erstattes med håndfaste krav. Men nu afventer vi i første omgang, at Metroselskabet selv tager initiativ til at tage deres ansvar for uddannelsesdimensionen ved byggeriet alvorligt, siger Leif Lahn Jensen.

I flere kommuner er der penge i kassen til byggeri af skoler, børnehaver og institutioner. Men til borgmestrenes fortrydelse betyder et anlægsloft, at kommunerne må udskyde byggerierne til de kommende år.


Socialdemokraterne kæmper for at skabe arbejdspladser. Hvorfor lader regeringen ikke kommunerne sætte gang i byggeriet, så arbejdsløse kan komme i arbejde?

Det er god socialdemokratisk politik at investere i offentligt byggeri og anlæg og på den måde skabe arbejdspladser. Og det gør vi også. Men vi har en henstilling fra EU, som betyder, at vi i 2013 har et loft over de offentlige udgifter. Loftet betyder, at kommunerne maksimalt må bruge 16 milliarder kroner i 2013 på byggeri og anlæg. Henstillingen stammer fra 2010, hvor den tidligere regering fik besked om, at det danske underskud senest i 2013 skal ligge under tre procent.

I f.eks. København og Aarhus siger borgmestrene, at de har pengene til at bygge for, og at det vil forbedre økonomien ved at skabe arbejdspladser. Hvorfor kan det så ikke lade sig gøre – det vil jo ikke give underskud?

Henstillingen fra EU er meget klar, og den må vi forholde os til. Hvis vi bryder anlægsloftet, risikerer vi endnu skrappere henstillinger. Det er vigtigt at finde den helt rigtige balance mellem at sætte gang i økonomien og stadig have en høj økonomisk troværdighed, så vi kan holde renten lav. Hvis vi ikke overholder kravet fra EU, vil det skade Danmarks økonomiske omdømme, og det kan give rentestigninger, hvilket i hvert fald ikke er gavnligt for dansk økonomi.

Hvor længe skal EU bestemme, hvor meget de danske kommuner må bygge for?

Henstillingen fra 2010 gælder for årene 2011 til 2013. Så vi kan se frem til, at tingene ser lysere ud til næste år. Men fakta er, at vi faktisk bygger mere end nogensinde i 2013. Vi har Metro Cityringen, Femern Bæltforbindelsen, klimatilpasningsindsatsen i kommunerne og de nye supersygehuse. Så det er jo ikke sådan, at anlægsloftet har sat en stopper for alt offentligt byggeri.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Nina Juhl Østergaard

Bookmark and Share

 

Ingen kommentarer: