28. februar 2013

Stop salget af hospitalet, mens der forhandles

Af Jørgen E. Hansen, Formand for udvalget for Idræt, Sundhed og Medborger


Regionsborgmester Vibeke Storm Rasmussen både i et brev til kommunen og en pressemeddelelse fortalt, at hun gerne vil mødes med repræsentanter for Helsingør Kommune. 

Angiveligt for at tale om, hvordan en ny samarbejdsmodel kan udvikles. Målet skal være, at patienterne kan hjælpes så tæt på deres hjemsted som muligt, at kvaliteten af behandlingen skal sikres osv. Med den erfaring vi har med regionens udmeldinger og deres spin, kan jeg godt have min betænkelighed over, hvad den snak – reelle forhandlinger bliver det jo næppe – fører til.

Men lad os håbe, at der er noget fornuft tilbage i Regionen endnu.

En måde, som Regionsborgmesteren kunne vise sin gode vilje til samarbejde på, er hvis hun vil standse de forhandlinger om salg af Hospitalet via det statslige ejendomsselskab Freja, som er godt i gang. Der er så meget gang i den sag, at regionens forretningsudvalg (ikke Regionsrådet!!) forventes at indgå en endelig aftale om salget inden sommerferien.

Men da en del af ønsket om samarbejde fra et flertal i Helsingør Byråd fortsat er, at Helsingør Hospital kan komme i spil til det helt rigtige og endelige sundhedshus, er det selvfølgelig nødvendigt, at hospitalet ikke er på vej til at blive solgt, mens vore forhandlingerne står på.

I en pressemeddelelse meddeler Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen også, at en række af Region Hovedstadens politikere nu ønsker dialogen med lægernes organisation PLO om en lægevagt placeret i sundhedshuset i Helsingør. Dette hilser jeg velkomment.

Med venlige samarbejdshilsner
Jørgen E. Hansen

Socialdemokratisk Forening Espergærde-Snekkersten


Organisatorisk generalforsamling afholdes tirsdag den 5. marts kl. 19.00 i Laden på Egegården, Egegårdsvej 3a, Espergærde.
Dagsordenen er:
1) Valg af dirigent, 2) Bestyrelsens beretning v/formanden, 3) Foreningens regnskab v/kassereren, 4) Indkomne forslag, (forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen) 5) Valg iflg. lovene og 6) Afslutning.
Efter generalforsamlingen afholdes et LYTTEMØDE med de socialdemokratiske byrådskandidater.

Medlemsafstemningen om kandidater til byrådsvalget


Af Vibeke Schmidt, Kredsformand,

Listen med Socialdemokratiets kandidater til byrådsvalget den 19. november er nu klar til urafstemning blandt partiets medlemmer. I starten af marts måned vil alle medlemmer modtage en stemmeseddel og en kuvert til at lægge stemmesedlen i.
Der vil også følge en vejledning med om, hvordan afstemningen skal ske og hvordan stemmesedlen skal afleveres. Medlemmer stemmer om placeringen på den socialdemokratiske kandidatliste. Dermed også i hvilken rækkefølge kandidaterne skal placeres på den endelige stemmeseddel på valgdagen.
Medlemmernes urafstemning slutter lørdag den 23. marts kl. 12.00, hvorefter valgudvalget tæller stemmerne op. Samme dag kl. 15.00 vil partiets borgmesterkandidat, Henrik Møller, præsentere kandidaterne i den rækkefølge, som medlemmerne har bestemt. Dette møde foregår på LO skolen.
Medlemmerne har mulighed for at træffe kandidaterne og stille dem spørgsmål ved et cafemøde tirsdag d. 12. marts kl. 19.00 på LO skolen. Jeg håber, at rigtig mange medlemmer vil benytte sig af tilbuddet til at lære vores kandidater nærmere at kende. Socialdemokratiets kandidat til Regionsrådet, Peter Kay Mortensen, vil også blive præsenteret og vil svare på spørgsmål.


Byrådskandidaterne
Som bekendt er Henrik Møller partiets borgmesterkandidat. Han står dermed som nr. 1 på partiets kandidatliste. Her er en alfabetisk oversigt over Socialdemokratiets øvrige kandidater til byrådsvalget, som altså vil være fra nr. 2 og videre:
Steffen Agger, Morten Bådstorp, Duygu Aydinoglu, John Christensen, Per Christensen, Silas Drejer-Poulsen, Jørgen Elkorn, Jørgen E. Hansen, Thomas Horn, Gitte Kondrup, Margit Ottow, Peter Poulsen, Betina Svinggaard, Peter Sønderby, Palle Wørmann, Fuat Yalan.

27. februar 2013

Kan du li´os på Facebook?

Af Martin Nesheim, webredaktør og næstformand i Helsingør Kredsen

Vores Facebook-side er kommet rigtigt godt igang siden vi startede den op i januar. Hjælp os med at udbrede kendskabet til siden ved at "Synes godt om". Vi ses på http://www.facebook.com/sochelsingor

Hvad skal der ske med Siemensgrunden?


Af Vibeke Schmidt, Kredsformand

Den 13. marts kl. 19.00 holder Helsingør Kommune et borgermøde på Kulturværftet. Emnet er, hvad borgerne vil foreslå, at der skal være på Siemensgrunden ved siden af Kulturværftet, når den snart bliver fri til andet brug.
Det er rigtig godt, at kommunen har lært af tidligere dårskaber, hvor store beslutninger ikke først kom ud til debat blandt og med borgerne. Vi har jo set, at det ofte fører stribevis af negative – andre kalder det positive – reaktioner fra borgerne med sig.
Dette borgermøde kommer så tidligt i processen, at der er grund til at tro på en reel borgerindflydelse i form af, at der både bliver lyttet til de mange ideer og forslag – men også, at borgerne får mulighed for i åbenhed at følge, hvad der sker i sagen om brugen af arealet. Knap var jo nyheden blevet kendt om, at Siemensgrunden bliver ledig, før forslagene fra politikerne begyndte at komme på bordet.
I Socialdemokratiet har vi valgt den position, at nu skal borgerne på banen fra starten. Derefter igangsættes et åbent arbejde med udredning af muligheder – praktiske og økonomiske. Efter vor opfattelse skal borgerne også løbende have mulighed for at påvirke den videre proces så meget som muligt.
Kun derved får vi fuld udnyttelse af det gode initiativ med et borgermøde som start på processen. Det hele skal gerne ende med, at Helsingør kommune igen kommer på landkortet med et tiltag til gavn for byens borgere – og gerne dens turister.

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Vækstplan DK

Socialdemokraternes nyhedsbrev

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Kære socialdemokrat

Danmark har brug for flere private arbejdspladser. Arbejdspladser skaber velstand. Arbejdspladser giver råd til velfærden. Og som socialdemokrater forstår vi værdien af at kunne forsørge sig selv og sin familie. Det at være en del af et arbejdsfællesskab er en kilde til udvikling, glæde og tryghed.

Men vi har et problem i Danmark. Under krisen har vi mistet 170.000 private arbejdspladser. Og under den borgerlige regering blev vores konkurrenceevne 20 procent dårligere.

Mange produktionsvirksomheder er presset på omkostningerne.

Mange danske lønmodtagere er bekymrede for deres job. Arbejdspladser flytter i dag ikke bare til lande som Kina og Indien. De flytter også til Tyskland og andre lande i Europa.

Kort sagt, så har vi brug for at gøre en fælles indsats, så vi sikrer vores virksomheder nogle vilkår, så de får lettere ved at fastholde de arbejdspladser, vi har i Danmark. Og så de får lettere ved at skabe nye arbejdspladser.

Hvis ikke vi handler nu, risikerer vi, at Danmark går glip af det næste opsving. Derfor har regeringen i dag fremlagt vores plan for at få stærke virksomheder og flere job i Danmark. Den hedder Vækstplan DK.

Vi kan ikke rette op på den dårlige konkurrenceevne fra den ene dag til den anden. Der er ingen snuptagsløsninger. Men med Vækstplan DK tager vi et stort skridt i den rigtige retning.

Vi tager fat. Vi går i gang med det lange seje træk.

For det første vil vi sikre markante skatte- og afgiftslempelser for virksomhederne. Kørselsafgiften for lastbiler bliver ikke indført. Det er godt for de virksomheder og arbejdspladser, der ligger uden for de store byer.

Vi sænker flere energiafgifter. Det er godt for mange produktionsvirksomheder. Det sikrer arbejdspladser. Men vi gør det på en måde, hvor Danmark stadig har en skarp grøn profil.

Vi sænker spildevandsomkostningerne. Det er godt for eksempelvis slagterierne og andre virksomheder, som har mange arbejdspladser.

Vi afskaffer den vægtbaserede emballageafgift, fordi den er en belastning for virksomhederne.

Og vi sænker selskabsskatten, så den i 2016 er på niveau med Sverige. På den måde tiltrækker vi investeringer og arbejdspladser til Danmark.

Det er ikke nyt, at vi Socialdemokrater sænker selskabsskatten. Det gjorde vi også i 1990'erne. Denne gang målretter vi lettelsen, så den kommer produktionsvirksomhederne til gavn. Banker og olieselskaber skal stadig betale det samme.

For det andet vil regeringen skabe mere aktivitet i samfundet gennem flere offentlige investeringer. Næste år sætter vi gang i nye aktiviteter for 6 milliarder kroner.

Vi viderefører BoligJob ordningen, fordi den giver arbejdspladser. Vi øger investeringerne i renovering af almene boliger.

Vi fremrykker investeringerne i Femern Bælt-forbindelsen. Vi investerer i kystsikring. Hele Danmark skal med.

For det tredje vil vi styrke danskernes uddannelsesniveau. Som en del af Vækstplan DK er der afsat en milliard kroner til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Uddannelse er nøglen til fremtidens job.

Pengene skal passe. Og derfor har regeringen også fundet en holdbar finansiering. Vi finder pengene ved en lidt lavere vækst i det offentlige forbrug de næste år. Der vil fortsat være plads til, at det offentlige forbrug kan vokse år for år, men vi skruer lidt ned for stigningstakten. Nulvækst er ikke løsningen.

Det er en stor og omfattende plan regeringen i dag har fremlagt. Der er mange gode spørgsmål at stille. Og derfor vil der bliver holdt medlemsmøder i løbet de kommende uger i de fem regioner.

Vækstplan DK er ambitiøs. Den er med til at sikre private arbejdspladser. Den er med til at sikre velfærden for hele Danmark.

Mange hilsener

Helle

Bookmark and Share

26. februar 2013

Partiposten for februar


Vi kan lære af Aarhus


Af Morten Bådstorp, Byrådskandidat, Socialdemokraterne

Endelig en god Århushistorie! I smilets by har de indført nye udbudsmetoder, hvor de små og mellemstore virksomheder får en chance for at komme til fadet. Derved er det lettere for de lokale virksomheder at få skabt arbejdspladser - og hvem ved måske oven i købet lærepladser til de unge, som jo har et gigantisk problem med at få taget en uddannelse i dag. Og med flere arbejdspladser følger jo mere velfærd i Helsingør Kommune med større økonomisk råderum til at hjælpe også vore svage medborgere. Ovenikøbet kan Århus kommune notere sig en besparelse i størrelsesorden dkk 20 mio.  - penge der kan benyttes til yderligere velfærd.
Så nu må vi i Helsingør Kommune også komme ind i kampen og ændre vore udbud, så små og mellemstore virksomheder, der udgør et kæmpe flertal af vore virksomheder, får mulighed for at byde ind på opgaverne. Vi skal ikke udelukke andre - vi skal blot give vore egne mulighed for at komme til også! Og hvordan skal kommunens medarbejdere så magte at styre alle disse små virksomheder, når der ikke er en storentreprenør i spidsen for opgaverne? Simpelt: her hyrer kommunen eksterne rådgivere fra sag til sag. Og der er stadig overskud!

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Vækstplan DK

Socialdemokraternes nyhedsbrev

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Kære socialdemokrat

Danmark har brug for flere private arbejdspladser. Arbejdspladser skaber velstand. Arbejdspladser giver råd til velfærden. Og som socialdemokrater forstår vi værdien af at kunne forsørge sig selv og sin familie. Det at være en del af et arbejdsfællesskab er en kilde til udvikling, glæde og tryghed.

Men vi har et problem i Danmark. Under krisen har vi mistet 170.000 private arbejdspladser. Og under den borgerlige regering blev vores konkurrenceevne 20 procent dårligere.

Mange produktionsvirksomheder er presset på omkostningerne.

Mange danske lønmodtagere er bekymrede for deres job. Arbejdspladser flytter i dag ikke bare til lande som Kina og Indien. De flytter også til Tyskland og andre lande i Europa.

Kort sagt, så har vi brug for at gøre en fælles indsats, så vi sikrer vores virksomheder nogle vilkår, så de får lettere ved at fastholde de arbejdspladser, vi har i Danmark. Og så de får lettere ved at skabe nye arbejdspladser.

Hvis ikke vi handler nu, risikerer vi, at Danmark går glip af det næste opsving. Derfor har regeringen i dag fremlagt vores plan for at få stærke virksomheder og flere job i Danmark. Den hedder Vækstplan DK.

Vi kan ikke rette op på den dårlige konkurrenceevne fra den ene dag til den anden. Der er ingen snuptagsløsninger. Men med Vækstplan DK tager vi et stort skridt i den rigtige retning.

Vi tager fat. Vi går i gang med det lange seje træk.

For det første vil vi sikre markante skatte- og afgiftslempelser for virksomhederne. Kørselsafgiften for lastbiler bliver ikke indført. Det er godt for de virksomheder og arbejdspladser, der ligger uden for de store byer.

Vi sænker flere energiafgifter. Det er godt for mange produktionsvirksomheder. Det sikrer arbejdspladser. Men vi gør det på en måde, hvor Danmark stadig har en skarp grøn profil.

Vi sænker spildevandsomkostningerne. Det er godt for eksempelvis slagterierne og andre virksomheder, som har mange arbejdspladser.

Vi afskaffer den vægtbaserede emballageafgift, fordi den er en belastning for virksomhederne.

Og vi sænker selskabsskatten, så den i 2016 er på niveau med Sverige. På den måde tiltrækker vi investeringer og arbejdspladser til Danmark.

Det er ikke nyt, at vi Socialdemokrater sænker selskabsskatten. Det gjorde vi også i 1990'erne. Denne gang målretter vi lettelsen, så den kommer produktionsvirksomhederne til gavn. Banker og olieselskaber skal stadig betale det samme.

For det andet vil regeringen skabe mere aktivitet i samfundet gennem flere offentlige investeringer. Næste år sætter vi gang i nye aktiviteter for 6 milliarder kroner.

Vi viderefører BoligJob ordningen, fordi den giver arbejdspladser. Vi øger investeringerne i renovering af almene boliger.

Vi fremrykker investeringerne i Femern Bælt-forbindelsen. Vi investerer i kystsikring. Hele Danmark skal med.

For det tredje vil vi styrke danskernes uddannelsesniveau. Som en del af Vækstplan DK er der afsat en milliard kroner til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Uddannelse er nøglen til fremtidens job.

Pengene skal passe. Og derfor har regeringen også fundet en holdbar finansiering. Vi finder pengene ved en lidt lavere vækst i det offentlige forbrug de næste år. Der vil fortsat være plads til, at det offentlige forbrug kan vokse år for år, men vi skruer lidt ned for stigningstakten. Nulvækst er ikke løsningen.

Det er en stor og omfattende plan regeringen i dag har fremlagt. Der er mange gode spørgsmål at stille. Og derfor vil der bliver holdt medlemsmøder i løbet de kommende uger i de fem regioner.

Vækstplan DK er ambitiøs. Den er med til at sikre private arbejdspladser. Den er med til at sikre velfærden for hele Danmark.

Mange hilsener

Helle

Bookmark and Share

Sundhed på åben gade



Af Jørgen E. Hansen, Formand for udvalget for Sundhed, Idræt og Medborgerskab.


Hvorfor skal kommunen tage et sådan initiativ?
Som formand for Udvalget for Sundhed, Idræt og Medborgerskab gør man sig mange tanker om, hvad det er vi bør fortælle folk om sundhed og hvordan vi får borgerne i tale om det. Det handler om at få kommunens mange gode tilbud om sundhedstiltag og livskvalitet mere direkte ud til borgerne. Det at man som borger kan møde kommunens tilbud om råd og vejledning på gaden, hvor de også handler, vil være en perfekt timing. Samtidig vil bedre sundhed for de mange være en økonomisk hjælp til vore hårdtrængte kommunale finanser.

Samarbejde med apotekerne
Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab vil i foråret som et forsøg prøve på en ny og aktiv måde at præsentere nogle spændende initiativer. Vi kalder det Sundhed på åben gade! Der er som et forsøg indgået en aftale med Apoteket på Stengade og deres filial i Prøvestenscentret om, at kommunen i nogle aftalte perioder vil informere interesserede borgere om de gratis rygestopkurser og såkaldte patientkurser.
   Hvis forsøget falder i god hos borgerne kan det tænkes, at andre apoteker vil indgå i et samarbejde. Sundhedsudvalget vil følge det nøje. Der vil naturligvis komme yderligere oplysninger i den lokale presse om, hvornår forsøget starter og hvornår kommunens medarbejdere er klar til på apotekerne at give råd og vejledning på en mere direkte facon.

Ud på arbejdspladserne
Derudover er vi i gang med at undersøge mulighederne for, om Sundhedsudvalgets konsulenter kan komme ud på kommunens arbejdspladser, hvor der er mere end 10 medarbejdere. Opgaven her vil være at fortælle medarbejderne om, hvilke muligheder kommunen har for at hjælpe dem til at gøre

22. februar 2013

Mød op hos DSU - eller send dine børn!


Er du interesseret i at debattere regeringens SU-reform og hvilken indflydelse, den får for dig og dine studiekammerater? Vil du være med til at undersøge, hvordan vi får unge hurtigere gennem uddannelserne, og er hastværk egentlig lastværk? 
--
DSU HELSINGØR HOLDER INTROMØDE PÅ KULTURVÆRFTET OM SU-REFORMEN TORSDAG DEN 7. MARTS KLOKKEN 17-19.


På dagen skal vi høre et lille oplæg om reformplaner, diskutere deres rimelighed og så ellers konstruere vores egen reform på 10 punkter, som vi sender til uddannelsesminister Morten Østergaard.

17-17:30 – Oplæg om SU-reform;
17:30-18:30 - "Byg-din-egen-reform"
18:30-19 - Skriv et læserbrev mod forringelserne.

ARRANGEMENTET ER ÅBENT FOR ALLE - især hvis du har blod på tanden ift. ungdomspolitik

Link til DSU Helsingørs Intromøde den 7. marts:

Socialdemokraternes nyhedsbrev: En nænsom SU-reform

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

SU-systemet skal målrettes, så unge kommer hurtigere og bedre gennem uddannelserne.

Der bliver stillet krav til de studerende om at komme hurtigere i gang og gøre uddannelserne færdige til tiden. Til gengæld bevares muligheden for 12 måneders ekstra SU, hvis man skifter uddannelse.

- Det er lykkedes at lave en reform, der bevarer SU-systemets princip om, at alle unge uanset social baggrund har mulighed for at tage en uddannelse. Det er vigtigt, for vi har en målsætning om at gøre danske børn og unge til den bedst uddannede generation, siger Socialdemokraternes SU-ordfører, Mette Reissmann.

For at tilskynde unge til at komme hurtigere i gang med en videregående uddannelse, vil det fremover være sådan, at der højst må gå to år fra man er færdig med en ungdomsuddannelse til man påbegynder en videregående uddannelse, hvis man vil bevare retten til 12 måneders ekstra SU - udover den tid, uddannelsen er nomineret til. Hvis man starter senere end to år efter endt ungdomsuddannelse, og studietiden forlænges på grund af studieskift, har man stadig ret til at få ekstra SU. Samtidig vil der blive stillet krav om, at man er aktiv på uddannelsen og går til eksamen, hvis man vil modtage SU.

- Jeg synes, det er rigtig fint, at vi tilskynder de unge til både at komme hurtigere i gang og komme igennem studiet uden for mange forsinkelser. I den forbindelse stiller vi krav til universiteterne om, at de fjerner blindgyder og barrierer, siger Mette Reissmann.

Derudover indeholder reformen forslag om et loft over, hvor mange ungdomsuddannelser, man kan få SU til, hvor meget SU, man kan modtage som hjemmeboende og en ændret regulering af SU-taksten, så den fremover stiger i takt med andre overførselsindkomster.

Reformen skønnes at forbedre de offentlige finanser med to milliarder kroner frem til 2020.

Regeringen skrotter Løkkes mislykkede lastbilafgift, som Venstre allerede har brugt løs af pengene fra.

For dyr og for bøvlet. Så kort kan Lars Løkkes lastbilafgift beskrives. Derfor har regeringen nu besluttet at droppe afgiften. Det er især en lettelse for danske virksomheder i Danmarks yderområder.

- Jeg er glad for, at vi fjerner endnu en af Venstres mislykkede afgifter. Erhvervslivet blev udsat for et sandt byrdeboom under Løkkes tid som statsminister med mere 101 nye skatter og afgifter, forklarer Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen.

Det er ikke første gang, regeringen fjerner en af Løkkes afgifter. Løkkes fedtafgift og iværksætterskat er seneste eksempler. Desværre har Venstre allerede brugt løs af pengene fra Løkkes lastbilafgift. Derfor samler regeringen nu Venstres ubetalte regning op.

Fjernelsen af Løkkes lastbilafgift sker som led i regeringens kommende pakke, der skal rette op på erhvervslivets konkurrenceevne og på den måde skabe flere arbejdspladser.

Fødevareminister Mette Gjerskov vil til bunds i sagen om den europæiske skandale om svindel med hestekød.

Hestekød mærket som oksekød truer forbrugernes tillid til vores mad. De brodne kar i branchen skal findes og stilles til ansvar. Og forbrugernes tillid skal genoprettes:

- Forbrugerne skal kunne have tillid til, at maden indeholder det, der står på pakken. Vi har været vidner til noget svineri, hvor der bevidst er blevet svindlet med fødevarer. Nu skal hver en sten vendes, og derfor har jeg besluttet at skærpe kontrollen, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Afsløringerne af færdigretter, der indeholder hestekød, selvom der står oksekød på pakken, betyder, at Fødevarestyrelsen nu er i gang med ekstra kontrol af færdigretter i de danske kølediske. Det bliver også undersøgt, om virksomhederne trækker de mistænkte varer tilbage.

Samtidig er det på europæisk plan aftalt, at der gennemføres en koordineret screening for at afdække problemets omfang.

- Hestekødsskandalen er en international skandale, og derfor er det vigtigt, at EU-landene står sammen om at opklare sagen og drage konsekvenser. Og på det punkt er jeg optimistisk. EU-landenes fødevareministre har handlet kontant og hurtigt i denne sag, siger Mette Gjerskov.

Af politisk ordfører Magnus Heunicke

I mandags fremlagde Venstre deres såkaldte byrdestop. En ægte klassiker i Venstre-kategorien navneord, der ender på stop. Nu skal det være slut med flere skatter og afgifter på erhvervslivet. Stop-ordet fra hængekøjen er det nye sort i Venstre, lod Venstres pressesky formand Lars Løkke Rasmussen forstå, da han for en sjælden gangs skyld viste sig for offentligheden.

Regeringen har sagt det meget tydeligt. Vi har ikke nogen planer om at indføre nye skatter og afgifter for erhvervslivet. Mindre klar har linjen været fra Venstre.

Partiet er løbet fra den fedtafgift, de indførte før valget, ligesom Venstre har forsøgt at tørre Lars Løkkes lastbilafgift af på regeringen. Senest er Venstre zigzagget uden om grønne afgifter på el, som partiet var med til at indføre for under et år siden.

Alt imens vokser listen over afgifter, Lars Løkke indførte, men som vi nu fjerner:

Fedtafgiften

Multimedieafgiften

Iværksætterskatten

Lastbilafgiften.

Fælles for dem er, at Løkke har opfundet dem og brugt pengene. Socialdemokraterne har konstateret, at de går ud over danske arbejdspladser. Derfor har vi fjernet dem.

Venstres nye byrdestop er altså intet andet end en politisk fortrydelsespille fra det byrdeboom, Løkke lavede lige inden valget. Løkke bebyrdede i sin korte tid som statsminister erhvervslivet med 101 skatter og afgifter for 24 mia. kr. Nu hvor Venstre ikke længere har ansvaret, løber de i zigzag fra regningen for alle de skatter og afgifter, de bebyrdede erhvervslivet med.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Martin Justesen

Bookmark and Share

 

20. februar 2013

Thomas Horn: Nedsæt et uddannelses-task-force nu


Pressemeddelelse
36 procent af Helsingørs unge har stadig ingen anden uddannelse end Folkeskolen

Helsingør unges uddannelsesniveau synes stagneret. Således er der over de sidste 4 år nærmest ikke ske nogen udvikling på området og blandt de 20-29 årige har mere en hver tredje stadig ingen anden uddannelse end folkeskolen.

Helt præcist drejer det sig om 36% eller hvad der svarer til 1796 unge mennesker. 
Udviklingen er altså nærmest stagneret og uddannelsesmæssigt er der tabt en tredjedel af en generation. Dette til trods for at alle har kendt til problematikken. 
Tallene påvirker den socialdemokratiske byrådskandidat Thomas Horn.

Horn: Tallene burde ikke komme som nogen overraskelse for dem som arbejder med området. De er helt officielle og har i øvrigt været fremme i medierne tidligere.  Derfor er det underligt at der ikke er sket nogen udvikling på området.
Horn: Det er et uhørt højt antal unge. Som samfund har vi pligt til at hjælpe de unge mennesker.  Vi ved at de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse står med meget dårlige kort på hånden til fremtidens arbejdsmarked. Vi ved også at børn af ufaglærte tilsvarende forbliver ufaglærte. Den negative sociale arv trives i bedste velgående. 
Horn: Der skal ske noget nu. Mit forslag vil være at nedsætte et kommunalt task-force bestående af fx uddannelsesvejledere fra UU-Øresund, udskolingslærere og skoleledere.  De må granske indsatsen og komme med et bud på hvordan vi få langt flere af vores unge igennem uddannelsessystemet.

Horn: Kommissoriet er ganske klart. Hvilke tilbud og indsatser skal etableres eller styrkes til de unge der efter
folkeskolen af den ene eller anden grund har brug for at blive gjort uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse.

For yderligere kommentarer,


Thomas Horn
Byrådskandidat (S)
Mobil: 51946546



17. februar 2013

Idrætten er en vigtig faktor i kommunen

Af Jørgen E. Hansen (S), Formand for Udvalget for Idræt, Sundhed og medborgerskab


Det politiske udvalg for Idræt, Sundhed og Medborgerskab har for nylig vedtaget en ny – og i parentes bemærket den første – formulerede idrætspolitik for Helsingør. Det næste skridt i den proces er, at vi skal have en ny organisation for Idrætten og en for Foreningerne.
   Den løsning er jeg meget glad for. Jeg har nemlig i mange år talt for, at Idrætten skal være en kamporganisation, som er parat til at slås for rimelige vilkår for de mange frivillige ledere og trænere, som vi har. Men naturligvis også - og ikke mindst – de mange aktive udøvere af idræt. Hvad enten man som ung eller Old Boys/Girls ønsker at holde sig i form, skal det være med de bedst mulige lokaler og/eller baner.
   Nu melder Idrættens ledere sig klar til at tale med samme tunge. Det gælder uanset om man er fra breddeidrætten eller fra eliten. Det har jeg forsøgt at anspore til og er derfor meget tilfreds med resultatet. Om det så skal være en fond eller som et råd med kompetence, er jeg meget i tvivl om, men jeg hælder mest til rådstanken.
   Idrætsudvalget sætter nu den proces i gang, som er besluttet i og med vedtagelsen af den nye idræts- og fritidspolitik. Den lægger som bekendt op til en ny organisationsform, der skal sikre idræts- og fritidsområdet en højere grad af brugerinddragelse. Det endelige resultat af den proces skal vedtages i Idrætsudvalget. Det skal meget gerne føre til positiv en beslutning i udvalget. Dette arbejde starter 28. februar i år og forventes færdigt inden sommerferien.
   Peter Herk-Hansen fra partiet Venstre skriver i avisen, at det ikke er formandskabet, som skal bestemme det. Nej og du ved udmærket godt, kære Peter, at det kan formandskabet ikke beslutte alene. Du ved også godt, at Idrætten i sin tid selv bestemte, hvilke idrætsområder, der skulle være med i Elite 3000.
   Derfor Peter Herk-Hansen! Nu får du og dit parti muligheden for at hjælpe Idrætten med bedre faciliteter til gavn for alle borgere i Helsingør kommune. Jeg ser gerne, at I er med og at I aktivt vil bidrage til at sikre bedre tiltrækningskraft for tilflyttere, som kan lægge deres skattekroner i vores kommune.
   Idrætten er en vigtig factor, når kommunen skal tiltrække nye skatteborgere. Det ved vi begge to. Idrætten er også en social faktor og giver samfundet meget af den forebyggende sundhed for alle aldre, som der er så hårdt brug for.

11. februar 2013

Værftsområdets fremtid og kommuneplanen


Af Steffen Agger, Byrådskandidat for Socialdemokraterne

Alle kan være enige om, at værftsområdets anvendelse og bebyggelse får stor betydning for byens borgere og erhvervsliv, og derfor er det vigtigt, at alle gode ideer kommer på banen og undersøges grundigt, inden der tages videre beslutninger.
Af den Kommuneplan der i øjeblikket er i høring, fremgår det imidlertid, at området er udlagt til offentlige formål, og at  Offentlige formål i denne ramme dækker kun anvendelser til kultur- og turistmæssige formål, samt i tilknytning hertil privat service.”.
Nu har jeg ikke undersøgt baggrunden for den relativt snævre anvendelsesmulighed, på stedet hvor der har været værfts- og anden industri i over hundrede år, men bestemmelsen giver unægtelig nogle begrænsninger for hvilke projektideer, der kan komme på banen i denne vigtige fase.
På den baggrund ville det være hensigtsmæssigt, hvis der i Kommuneplanrevisionen, blev set på om ikke andre anvendelsesmuligheder kunne tillades på stedet i fremtiden. Eksempler på dette kunne være uddannelsesformål, eller mulighed for at statslige eller internationale institutioner anvendte området, eller andet der også kunne skabe gode arbejdspladser til byen.
Det ville en flytning af Teknisk Museum til værftsområdet muligvis også skabe, men det kunne være interessant, hvis Kommuneplanen blev ændret, så andre projekttyper kunne blive realistiske alternativer i beslutningsprocessen.
Da høringsperioden for kommuneplanen er i fuld gang, og løber til 12. marts, skal der med dette indlæg stilles forslag til bredere anvendelsesmuligheder for værftsområdet, end den nuværende plan giver mulighed for, så debatten om fremtiden for området kan blive med så åbne perspektiver som overhovedet muligt.

8. februar 2013

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Ingen syge skal stå uden indtægt/Jobindsats skal forbedres/Mød ministeren

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Beskæftigelsesindsatsen skal gås igennem med tættekam. Resultatet af det kommer ifølge beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, til at danne grundlag for en reform og en helt ny retning.

- En arbejdsløshedsperiode skal vi bruge til at bygge mennesker op. Arbejdsløse skal vende styrkede tilbage på arbejdsmarkedet med flere kvalifikationer, når de har været igennem beskæftigelsesindsatsen, end den dag de mistede deres job, siger Mette Frederiksen.

Et af de steder, hvor det kan blive nødvendigt at dreje på håndtagene, er i den såkaldte aktive beskæftigelsesindsats. Hvert år bruger staten seks milliarder kroner på området. Men det er kun ni procent af de midler, der bliver brugt på rent faktisk at uddanne arbejdsløse, så de får de nye kompetencer og kvalifikationer, der kan give dem et job.

- Vi er nødt til at endevende hele indsatsen for at se på, hvad der reelt virker, og hvad der ikke gør. Men det står klart, at vi skal fokusere på opkvalificering og varig beskæftigelse, frem for kontrol og meningsløs aktivering, siger Mette Frederiksen.

Det nye udvalg med tidligere S-minister Carsten Koch i spidsen skal kulegrave hele beskæftigelsessystemet. Når det er sket, skal de med input fra arbejdsmarkedets parter finde ud af, hvordan systemet kan blive bedre, så flere arbejdsløse får en varig vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Alle, der har lyst til at vide mere om regeringens udspil til et fagligt løft af folkeskolen "Gør en god skole bedre" kan nu være med til at diskutere udviklingen af den sammenhængende skoledag.

I februar og marts afholder børne- og undervisningsminister Christine Antorini fem dialogmøder rundt om i landet.

Mere bevægelse, brug af omverdenen og it i skolen skal styrke fagligheden og elevernes trivsel. Lokale foreninger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal inddrages i højere grad i skolen, så eleverne får en mere virkelighedsnær og afvekslende skoledag. Det er blot nogle af de nye tiltag, som regeringen vil gøre til en del af fremtidens folkeskole.

På dialogmøderne vil der være oplæg af børne- og undervisningsminister Christine Antorini, og samtidig vil lokale folkeskoler fortælle om deres arbejde. Der vil desuden være mulighed for dialog med både minister og embedsmænd.

TID OG STED:

18. februar, kl. 18-20: UCC Campus Nordsjælland i Hillerød
19. februar, kl. 19-21: Musikhuset i Slagelse
4. marts, kl. 18-20: VIA University College i Skive
5. marts, kl. 17-19: Panorama Biograf i Fredericia
8. marts, kl. 15-17: Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev

Tilmelding på uvm.dk/bedreskole

De nuværende regler betyder, at syge mennesker i dag kan miste forsørgelsesgrundlaget. Det vil regeringen lave om på.

Selvom man i dag lider af en livstruende sygdom, risikerer man at stå helt uden indtægt. Det er en kæmpe belastning for den syge, der har nok at bekymre sig om i forvejen. Derfor lægger regeringen nu op til en ændring af sygedagpengeloven, så der ikke er nogen grænse for, hvor længe mennesker med livstruende sygdomme kan modtage sygedagpenge.

- Det rammer ikke kun den syge, når sygedagpengene slipper op midt i en livstruende sygdom. Det er også en stor belastning for familien og andre omkring den syge. Jeg er glad for, vi gør op med den uretfærdighed og usikkerhed, det har skabt, siger Jens Joel.

Har man andre helbredsproblemer skal man også sikres forsørgelse. Hvis man efter seks måneder ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengene, tilbydes man et personligt forløb, så man hurtigere kan komme tilbage på jobbet. Forsørgelsen svarer til kontanthjælpen, men afhænger ikke af ens formue eller ægtefælles indkomst.

- Vi foreslår slet og ret at fjerne det sorte hul uden forsørgelse, som alt for mange ender i, samtidig med at vi styrker indsatsen over for langtidssygemeldte, siger Jens Joel.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Martin Justesen

Bookmark and Share