2. april 2013

Erhvervsuddannelserne skal ikke løse kontanthjælpsknuden


Af Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens uddannelses- og forskningsudvalg (S)

Regeringen barsler med en kontanthjælpsreform, som skubber kontanthjælpsmodtagere ind på erhvervsskolerne. Gennemføres det forslag, er vi godt på vej til at ødelægge erhvervsskolernes ungdomsuddannelser i en tid, hvor vi har hårdt brug for dygtige faglærte. Det er en skam, og jeg håber som regionalpolitiker, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen straks vil sætte sig sammen og finde en løsning.
 
Når man som ung i 9.-10. klasse skal vælge en ungdomsuddannelse, kan man i grove træk vælge en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
I øjeblikket vælger kun 14% af folkeskoleeleverne i hovedstadsregionen en erhvervsuddannelse, og det er alt for få.
I hovedstadsregionen kommer vi om 10 år til at mangle faglærte. Det er et regulært problem i forhold til de meget store sygehusbyggerier og infrastrukturprojekter, vi skal ha’ gang i her i regionen – men det er også et problem i forhold til regeringens ambition om, at Danmark skal være et produktionsland. Det kræver nemlig dygtige håndværkere, hvis vi skal være et kvalificeret produktionsland, og det er jo tåbeligt, hvis vi ikke selv kan uddanne og levere arbejdskraften til de store byggerier og infrastrukturprojekter, der skal i gang.

For et ungt menneske handler det at gå i skole ikke kun om at få en uddannelse. Det handler også om venskaber, oplevelser, fester og kærester – kort sagt, det handler om at ha’ et godt ungdomsliv. Vores erhvervsskoler arbejder hver dag for at skabe uddannelser, som er trygge, sjove og motiverende for unge
mennesker. I Region Hovedstaden bruger vi vores udviklingsmidler til at støtte erhvervsskolerne i dette arbejde. Men nu er jeg oprigtig bekymret for, om det er skønne, spildte kræfter!

For hvad er det for et studiemiljø, vi tilbyder vores unge, når de skal dele klasselokaler med en gruppe granvoksne mennesker, der måske er umotiverede for at tage en uddannelse? Sjove fester og venskaber med ligesindede? Næppe. Erhvervsskolerne får svært at tiltrække ressourcestærke unge med glubende appetit på lærdom og karriere, hvis regeringens reformforslag realiseres. 

Og der er andre veje for voksne mennesker end som elev på en uddannelse, der er designet til unge piger og drenge.

I dag er en tredjedel af dem, der tager en erhvervsuddannelse, over 25 år. Men de fleste voksne med et par år på arbejdsmarkedet burde langt hellere tage en grundlæggende voksenerhvervsuddannelse – også kaldet GVU. Det kan de fx gøre gennem hurtige skoleforløb alene for voksne. Skønt GVU’en sparer tid og dermed penge, er der imidlertid ti gange så mange voksne som gennemfører en ordinær erhvervsuddannelse som en GVU.

Tilbage står de helt unge skoletrætte kontanthjælpsmodtagere. For deres skyld må vi skabe en helt tredje vej til eksamensbeviset. Region Hovedstaden afprøver i nogle forsøg, at de unge kan få papir på, hvad de lærer gennem et ufaglært arbejde. Det kan senere godskrives ind i en uddannelse. Det er sådanne initiativer, jeg gerne så vores beskæftigelsesminister drøfte med børne- og uddannelsesministeren. Det peger fremad og styrker både vækst og velfærd.

Ingen kommentarer: