18. april 2013

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Reformer for SU og kontanthjælp på plads

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Regeringen har i dag indgået aftale med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en reform på kontanthjælpsområdet og med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en SU-reform.

Læs her, hvad aftalerne indeholder:

 

Unge, der kan tage en uddannelse, skal i uddannelse.

Voksne, der kan arbejde, skal i arbejde. Og mennesker med større behov for hjælp, skal have bedre hjælp, end de får i dag. Det er hovedlinjerne i den aftale om en reform af kontanthjælpssystemet, der er faldet på plads i dag.

I dag modtager ca. 135.000 borgere kontanthjælp. Det er for mange, og konsekvensen af at være på kontanthjælp i årevis er en stor risiko for, at man enten aldrig kommer ind eller finder tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 50.000 af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år, og knap hver femte er enlig forsørger. Fremover vil kontanthjælpssystemet i højere grad tage højde for kontanthjælpsmodtagernes forskellighed og møde borgerne med klare krav og forventninger – unge om at tage en uddannelse og voksne om at komme i arbejde.

Læs mere om aftalen her

Regeringen vil uddanne den dygtigste generation i danmarkshistorien.

Med dagens SU-reform er det lykkedes at bevare og udvikle vores enestående SU-system, så vi forsat værner om en af de mest værdifulde rettigheder i vores velfærdssamfund - nemlig gratis uddannelse, uanset baggrund og pengepungens tykkelse.

Vi målretter nænsomt SU-systemet, så de unge kommer bedre og hurtigere gennem uddannelserne. Vi vil fortsat have verdens mest generøse SU-system. Samtidig investerer regeringen flere midler i uddannelse, end nogen anden regering har gjort. Regeringen har i 2012 og 2013 afsat 1,4 mia. kr. ekstra til at højne kvaliteten af uddannelserne.

Læs mere om aftalen her

 

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Martin Justesen

Bookmark and Share

 

Ingen kommentarer: