8. maj 2013

Socialdemokraternes nyhedsbrev: Kritikken af den nye offentlighedslov

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Hvad ændrer sig med den nye offentlighedslov, og hvorfor skal den moderniseres?
Der har været meget kritik i medierne af den kommende nye offentlighedslov, som regeringen sammen med et bredt flertal af Folketinget er blevet enige om.

Den nye lov vil betyde, at journalister og almindelige borgere vil kunne få aktindsigt i en lang række områder, der i dag er lukket land for offentligheden. Udover statsejede virksomheder vil den nye lov også gælde Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. De vil med forslaget langt om længe blive underlagt samme regler som andre offentlige myndigheder.

Men offentlighedsloven vil også betyde, at man i visse tilfælde vil kunne undtage ministerbetjening for aktindsigt. Det kan man allerede i dag, så længe ministerbetjeningen foregår indenfor departementet. Men i dag får en minister i mange tilfælde også rådgivning uden for de tykke mure på Slotsholmen.

Justitsminister Morten Bødskov, hvorfor er det nødvendigt at undtage rådgivning der kommer "udefra"?
En minister og hans eller hendes embedsmænd er nødt til i visse tilfælde at have mulighed for at kunne kommunikere i fortrolighed. Der er brug for mange forskellige personers faglige rådgivning for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Hvis de råd og kommentarer bliver tilgængelige for alle, så vil det betyde, at folk ikke altid på skrift giver udtryk for det samme, som de gør mundtligt over for ministeren, siger Morten Bødskov.

Da den gamle offentlighedslov blev vedtaget i 1985 arbejdede ministerierne ikke med rådgivning udefra på samme måde, som de gør i dag. I dag er det sådan, at den rådgivning man tidligere fik internt i ministeriet nu i mange tilfælde hentes eksternt. Uanset at det er de samme input, man som minister har brug for, mener justitsministeren.

Et eksempel kan være, når ministeren hvert tredje år forhandler ny aftale for Kriminalforsorgen. Til brug for de meget vigtige forhandlinger vil ministeren og hans folk have brug for råd og bistand fra bl.a. institutioner under Kriminalforsorgens område og politiet. Men hvis ansatte der frygter, at det de rådgiver om kan ende på forsiden af en avis, vil de måske holde igen med deres vigtige viden.

Men hvorfor er den her offentlighedslov så vigtig for regeringen?
Fordi den nuværende lov er fra en anden tid. Som det har været fremhævet i debatten, indretter myndighederne sig efter en forældet lovgivning. Og så er det også vigtigt for regeringen at lave en lov, der skaber åbenhed, hvor der i dag er lukkethed. Det er f.eks. blevet meget lettere for det offentlige at hente data ud til journalister, fordi så meget er digitaliseret. Den nye virkelighed skal borgere og journalister have glæde af. Det gør de ikke med den nuværende lov, siger Morten Bødskov.


Områder hvor den nye offentlighedslov skaber mere åbenhed:

1:
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner underlægges samme regler som andre offentlige myndigheder.

2: Åbenhed om ledelseskontrakter i det offentlige. Det kunne f.eks. være Rigspolitichefens direktørkontrakt.

3: Aktindsigt i temaer. Det gør det lettere for journalister at få alle dokumenter om et specielt emne. Det kan f.eks. være "sager om afslag på SU til udenlandske studerende".

4: Nemmere adgang til data. Journalister og andre skal kunne få udleveret udtræk fra interne databaser. Der vil med andre ord være tale om, at myndigheden skal udarbejde et dokument, der ikke allerede eksisterer. Det er en total nyskabelse.

5: Bødeforlæg og andre afgørelser. Det betyder, at virksomheder ikke længere bare kan vælge at betale en bøde, for dermed at slippe for at deres dårlige sager kommer frem i offentligheden. Det kan fx være et bødeforlæg for at overtræde arbejdsmiljøloven, fordi en byggeplads ikke er indrettet forsvarligt.

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Pressechef Martin Justesen

Bookmark and Share

 

Ingen kommentarer: