29. juni 2013

Bøssemagerhuset i Hellebæk skal bevares

Af John Christensen, Byrådsmedlem, Socialdemokraterne,

Jeg har for nyligt læst et indlæg i Helsingør Dagblad, skrevet af Erik Trolle fra Hellebæk, omhandlende Naturstyrelses ønske om at sælge det gamle forholdsvis velbevarede Helbergs hus, der ligger i Bøssemagergade  ved Bondedammen i Hellebæk.

Jeg  fik den tanke , som vi vist alle kan få, når vi læser noget ubehageligt, ” det kan da ikke være rigtigt”. Den sande perle af et bindingsværkshus, der ligger i Bøssemagergade i Hellebæk, nærmere betegnet i det skarpe  sving ved Bondedammen ønskes solgt af Naturstyrelsen. Huset er opført i 1735 og rummer en spændende historie, som en del af den omfattende våbenfabrikation, der dengang foregik i  Bøssemagergade. Huset har desværre stået tomt i nogle år, hvilket det også nu begynder at bære præg af. Da huset var beboet af skovens folk blev det løbende vedligeholdt. Når det stod der med nymalet bindingsværk, nykalkede mure og græsplænen foran var nyslået, var det en sand fryd for øjet. Jeg må sige, at jeg har fulgt huset på tæt hold, da jeg i mine barndoms dage boede tæt på huset i ”Figaro” i Bøssemagergade 25. Mine jævnlige  cykelture  nu om stunder går ofte ad Bøssemagergade. Kombinationen af skoven, den smukke udsigt over Bondedammen og så denne perle af et erhvervskulturminde, må ikke spoleres af et tilfældigt  salg. Hellebæk-Aalsgaarde Egnshistoriske  forening har kæmpet en brav kamp med Naturstyrelsen for at finde en løsning på, hvorledes huset kunde føres videre i en eller anden form til offentlighedens glæde. Forhandlingerne mellem Naturstyrelsen Nordsjælland gik da også fint, men den Centrale Styrelse vendte desværre tommelfingeren nedad og anbefaler,  at huset skal sælges i almindelig handel. Som såvel privat person som byrådspolitikker vil jeg kæmpe for, at dette hus ikke tages fra offentligheden. Hellebæk-Aalsgaarde Egnshistoriske  forening arbejder videre med sagen, men noget kunne tyde på, at kommunen bør spille en rolle for at hjælpe foreningen i disse bestræbelser. I hvilke form denne hjælp skal udmøntes, må der eventuelt arbejdes videre med. Kommunens politikker indenfor inden for såvel Erhverv, kultur og turisme understøtter, at vi skal forsøge at bevare Museums/kulturgaden Bøssemagergade så intakt som muligt for såvel nu-  som eftertiden. Det gamle ledhus fra 1735 er desværre ikke fredet, men heldigvis registreret med en save-værdi 3, der betyder, at det er stærkt bevaringsværdigt og ikke kan rives ned uden en offentlig høring. Jeg vil gøre mit, hvor jeg har indflydelse og står i øvrigt til rådighed, hvis det ønskes.

28. juni 2013

Socialdemokraternes nyhedsbrev: God sommer

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Kære socialdemokrat

I dag trykker vi på afstemningsknapperne i folketingssalen for sidste gang inden sommerferien. Vi socialdemokrater trykker på den grønne knap. Vi stemmer grønt til det dagpengeindgreb, der i år vil redde op i mod 25.000 danskere fra at falde ud af dagpengesystemet som følge af den halvering af dagpengeperioden, Venstre indførte midt i en krisetid.

Venstre trykker på den røde knap. Venstre siger nej til at hjælpe ofrene for partiets egen dagpengereform. Det taler vist for sig selv.

Når vi går på sommerferie, kan vi i det hele taget kigge tilbage på et år, hvor regeringen har opnået resultater, der vil gøre en positiv forskel i de fleste danskeres liv.

For eleverne, der får en mere varieret og aktiv skoledag.

For virksomhederne, der får reduceret deres udgifter.

For de arbejdsløse, der kan beholde huset og få mad på bordet.

For de studerende, der fortsat har fri og lige adgang til uddannelse.

For pendlerne, der kan glæde sig til hurtigere tog.

For håndværkerne, der igen har fået ordrer i bogen.

Og for de offentlige ansatte, der får flere kolleger i de kommende år.

Når man derimod spørger, hvad Venstre vil, rejser der sig flere spørgsmål end svar. Venstre siger, de vil have nulvækst i det offentlige. Men så stopper al konkret tale fra Venstre.

For når man spørger, hvor milliarderne til nulvækst skal findes, siger Venstre, at de blot vil gøre tingene smartere. Det kan ingen vel være uenig i. Men sandheden om nulvækst er, at det vil føre til velfærdsforringelser. Spørgsmålet er bare hvor og hvor hårdt. 9 ud af 10 eksperter slog det fast med syvtommersøm i Berlingske i denne uge. Efterfølgende gik Lars Løkkes borgerlige kollega Lars Barfoed ud og efterlyste, at Venstre ærligt fortæller danskerne, hvor det er der skal spares.

Men lige meget hjælper det. Der kommer intet konkret. Venstre vil også have flere reformer har Løkke sagt. Men når man så formaster sig til at spørge hvilke, kan Venstre ikke give et bud på en eneste konkret reform, partiet ønsker gennemført.

I det hele taget er planer ikke noget, Venstre bryder sig om at tale om. Slet ikke i god tid før et valg. Der vil de hellere drømme, udstikke pejlemærker eller angive retninger. Lars Løkke Rasmussen har klart tilkendegivet, at Venstre først når der kommer et valg i "alle detaljer vil lægge vores politik frem".

Venstre kom dog til at løfte sløret for nogle af de hemmelige liberale planer, partiet sysler med. En enig folketingsgruppe vedtog et forslag, der skulle bane vejen for brugerbetaling på landets uddannelser – et totalt brud med den danske velfærdsmodel. Men få timer efter, det havde ramt en avisforside, skyndte Venstre sig at trække i land. Debatten blev for fordomsfuld, lød begrundelsen fra partiets gruppeformand, Kristian Jensen. Senest har Venstre lanceret ideen om brugerbetaling på skadestuer og hospitaler.

Selvom vi ikke længere skal stemme lovforslag igennem i folketingssalen, fortsætter arbejdet med at kræve svar fra Venstre. Svar på hvem der skal betale for Venstres nulvækst. Svar på hvor og hvor meget danskerne skal til at betale for velfærden, hvis Venstre kommer til magten. Svar på hvad det er for nogle reformer, Venstre mener, der skal gennemføres. Venstre skylder danskerne svar.

Rigtig god sommer.

 

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Martin Justesen

Bookmark and Share

 

24. juni 2013

Helsingørborgere med til Folkemødet næste år

Af Jørgen E. Hansen, Socialdemokrat

Folkemødet på Bornholm blev igen i år en stor succes. En god tradition synes skabt – og ærgerligt, at det
ikke var Helsingør, som blev landets mødested og talerstol. Vi er jo efterhånden næsten blevet en slags ø på samme måde som Bornholm. Vores indbyggertal er næsten enslydende.
Lobbyister fra talrige firmaer, repræsentanter for alverdens danske (og EU) foreninger, organisationer, politiske partier, interesserede borgere fra Bornholm og resten af det danske landskab – ja og så et enormt stort antal politikere fra både Regeringen, Folketinget, regionerne, kommunerne og forskellige institutioner valfartede til Allinge. Redaktører og journalister og politiske kommentatorer sendte udtalelser fra dem selv og politikerne i en lind strøm.
Også Helsingør Kommune var repræsenteret. Borgmesteren var der. En lille håndfuld lokale byrådsmedlemmer var der. Kommunens direktion var repræsenteret. Prisen for deres deltagelse (små 50.000 kr.) er sikkert givet godt ud. Yderligere var Kommunernes Landsforening – som jo også taler Helsingør Kommunes sag – til stede. Hovedstadsregionen med regionsborgmesteren i spidsen var der. Nok ikke for at tale Helsingørs sag, men vi er jo trods alt en del af regionen. Om deltagertallet blev som forventet – ca. 60.000 i alt – får vi nok at vide en dag. Men noget tyder alligevel på, at det blev et stort tilløbsstykke.
Godt for det. Men – for der gnaver lige en enkelt orm: Var det borgernes folkemøde? Kom borgerne til orde med forslag og ideer – eller sad de blot og lyttede og kommenterede de mange gode indlæg? Fra Helsingør var det måske også borgere til stede. Enten de var taget af sted på egen regning, var der som turist i forvejen eller nogen var der på grund af deres job eller fordi de var sendt af en organisation.
For at bidrage til at gøre Folkemødet lidt mere folkeligt set med Helsingørs øjne vil jeg foreslå, at Helsingør Kommune beslutter sig for til næste år at gøre et forsøg: Træk lod mellem interesserede borgere om et antal deltagere i Folkemødet – betal deres ophold og fortæring. Prisen for deres deltagelse (små 50.000 kr.) er sikkert givet godt ud. Aftal med dem, at når de kommer hjem, så fortæller de om deres medvirken og oplevelse ved et offentligt møde eller med bidrag i Helsingør Dagblad. Måske er Helsingør Kommune med dette forsøg på øget folkelighed først – men under alle omstændigheder vil det betyde, at Helsingør kommer til Folkemødet og at Folkemødet kommer til Helsingør.

Gitte Kondrups båltale ved Sankt Hans festen på Langebro 2013

Først, tak til bestyrelsen, som har inviteret mig til at holde båltalen. Det er dejligt at se så mange glade mennesker her på denne lune/regnvåde sommeraften. Hvorfor mødes vi her, ja hvorfor mødes vi rundt i hele landet i aften, i større eller mindre forsamlinger? Historien bag ved at fejre Sct. Hans er der næppe mange der husker. Langt de fleste vil blot nyde en dejlig sommeraften, i selskab med andre…. Det er dansk, det er hyggeligt og vi har en god følelse af at være fælles om noget.
Foto: Julian Isherwood
Vi kan, som mennesker drømme om - og stræbe efter meget her i livet. Men når vi skærer helt ind til benet og ser på hvad der virkelig er vigtigt for os, udover de basale behov, så er det vel at være en del af et større fællesskab. Der er et godt gammelt begreb: Medborgerskab. Det stammer fra oldtidens Grækenland, men det er stadig lige aktuelt. Medborgerskab handler om følelsen af at høre til i et større fællesskab, at vise social ansvarlighed og om at have rettigheder og pligter - Og sidst, men ikke mindst, handler medborgerskab om at deltage i udviklingen af fællesskabet.
Vi hører somme tider der bliver sagt:
At du skal proforme
Du skal være en succes
Det handler om kompetencer
At du skal lære at kende dig selv
Men i virkeligheden er det måske meget bedre at lære de andre at kende – for uden fællesskab intet individ Desværre er det ikke sådan at alle oplever at være en del af fællesskabet. Ingen udtrykker ønske om at lære

Glimt fra lørdagens kampagne

Kampagnen for Danmarks bedste Sundhedscenter i lørdags blev en stor succes. Herunder har Julian Isherwood fanget Duygu Ngotho, Henrik Møller, John Christensen og Peter Sønderby i dialog om hvordan fremtiden skal se ud på sundhedsområdet.

22. juni 2013

Helsingør skal have Danmarks bedste Sundhedscenter

Socialdemokraterne i Helsingør ønsker at vi skal have Danmarks bedste Sundhedscenter. I dag kan du møde vores politikere overalt i kommunen. Hvis du ikke når at møde dem, så kan du læse om vores visioner her:




18. juni 2013

Sundhedscenter med ambitioner

Af Thomas Horn, Byrådskandidat (S)

Drøftelserne omkring et passende ambitiøst sundhedscenter i Helsingør er heldigvis skudt i gang. Der skal tages politisk ansvar og der skal ses fremad.
Sundhedscenteret skal have et troværdigt omdømme. Vi skal have tillid til at vi ikke går forgæves og vi skal føle os trygge ved at vi kan få kvalificeret vejledning, råd og behandling.

Det er lige præcis det, det lokale socialdemokratiske oplæg om et lokalt udvidet sundhedscenter lægger op til. Intet tilbageskuende men en realistisk vision om, at Helsingør selvfølgelig skal have et moderne og fremtidssikret sundhedscenter.
Et sundhedscenter der kan tilbyde os det bedst mulige udbud af råd og vejledning, akutbehandling, genoptræning samt en bred vifte af helbredsfremmende specialer. (hele oplægget kan ses på sochelsingor.dk)
Et sundhedscenter som ikke skal ligne et hospital - men som heller ikke ligner et regionalt plaster på såret. Nej, Helsingør skal selvfølgelig have et sundhedscenter med ambitioner.

Sådan var det også i '90'erne

Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon ønsker Poul Nyrup tillykke med fødselsdag

10. juni 2013

Fremtidens brug af værftshallerne

Af Morten Bådstorp, byrådskandidat

Vi skal passe på, at vi ikke lægger os alt for fast på enkelte funktioner i værftshallerne. Lige nu har vi mulighederne for at tænke bredt og sørge for at mange mennesker kommer til at bruge hallerne - så de blir et levende sted med mange besøgende.
Vi blir selvfølgelig nødt til at etablere et spisested i en eller anden udstrækning i stedet for skandalen i Kulturvæftet; men derudover er det vigtigt at vi ikke lægger os for fast.
Mulighederne er der nu, og vi skal se på, hvad vi mangler i Helsingør Kommune. F.x. er der på værftet store arealer, hvor vi kan placere kongres- og koncertsal(e); det har vi ikke andre steder i kommunen.
Jeg ønsker et fleksibelt sted, der levner muligheder for fremtidens brugere til at lade ideerne blomstre.
Kombineret med nemme adgange til området fra byen - i dag går vi hen over en to-vejs-trafikeret kørebane og en togbane. Togbanen bør vi nedlægge på den strækning, og hvis det ikke kan lade sig gøre, flytte den over på den anden side af vejen, så den kører i højre side, når vi kommer fra Hornbæk-siden. Så får vi mere havneplads fri til blød trafik. Vejen kan vi gøre ensrettet mod stationen.
Og i hvert fald ikke benytte arealerne til parkering! Parkeringen i byen må vi løse ved at stoppe DSBs, kirkens og slottets uvelkomne egenhændige indførsel af betalt parkering, der presser byen til at indføre samme. Lad os vende tilbage til GRASTIS tre-timers parkering overalt i byen, eller et system, hvor man vi slipper for angsten for p-bøder, der jo pålægges totalt tilfældigt og skræmmer forbrugerne ud af byen og over i centrene.
Generelt er jeg imod punktafgifter, der jo ALTID vender den tunge ende socialt nedad.

9. juni 2013

Alvorlige miner til Centrums åbent og inspirerende møde om politik den 4. juni i Toldkammeret. Der blev diskuteret bl.a. solidaritet, tillid, hospitalssagen og den socialdemokratiske byrådsgruppes arbejde i de forløbne år, og ikke mindst det røde budget som kom i hus på grund af stort arbejde hos borgmesterkandidaten Henrik Møller.

7. juni 2013

Socialdemokraternes nyhedsbrev: I dag gør vi en god skole bedre

Kan du ikke se hele nyhedsbrevet? Klik her

Kære socialdemokrat

Vi har i dag en skole, som kan rigtig meget. Og hvor de allerfleste børn trives godt. Men vi har også en skole, hvor mange børn ikke lærer nok, hvor vores børn ikke får nok bevægelse, og hvor der ikke er nok sammenhæng i dagen.

Det gør vi nu noget ved.

I dag har regeringen indgået en aftale, som vil give vores folkeskole et stort løft. Det er en aftale, som jeg er utrolig glad for. Den gør en god skole bedre.

Med den nye aftale sker der blandt andet følgende:

Vores børn får flere timer sammen med deres lærere. Det er uden tvivl vigtigt for, at de lærer mere. I fremtiden vil eleverne til og med 3. klasse have 30 timer om ugen. Eleverne fra 4. til 6. klasse vil have 33 timer. Og de ældste vil have 35 timer.

Vores børn får flere timer i dansk og matematik. Det er to vigtige fag for at få en uddannelse senere.

Vores børn får engelsk fra 1. klasse.

Vores børn får 2. fremmedsprog – tysk eller fransk – allerede fra 5. klasse.

Vores børn får mulighed for at få hjælp til lektierne på skolen eller til at fordybe sig fagligt.

Vores børn skal hver dag have motion og bevægelse. Det er sundt, og det er sjovt.

Alt i alt får vores børn markant flere timer, end de har i dag. Og det skal til for, at vores børn lærer mere. Men vi gør det også på en ny måde. For skoledagen skal ikke bare være mere af det samme. Derfor bliver der nye og mere varierede undervisningsformer.

Og lærerne får mulighed for at få et kompetenceløft. Det er der sat penge af til.

Aftalen er indgået mellem regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti. Tilsammen er der 146 mandater bag aftalen. Det er en bred aftale. Det er godt for folkeskolen, at så mange partier tager ansvar for den. Det giver ro til at gå i gang med det meget store arbejde, som venter.

De seneste måneder har der været sagt og skrevet meget om vores folkeskole. Vi har været gennem en lockout, hvor alle savnede deres skole. Forældrene og ikke mindst børnene og lærerne.

Ingen kan i dag være i tvivl om, hvor meget vi holder af vores skole i Danmark. Og derfor er jeg så glad for, at vi har besluttet at gøre en god skole bedre.

Mange hilsener

Helle Thorning-Schmidt

Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redaktør: Martin Justesen

Bookmark and Share

 

5. juni 2013

Grundlovstale i Egebæksvang 2013

Af borgmesterkandidat Henrik Møller,

I DAG FEJRER VI GRUNDLOVEN, SOM HAR VÆRET MED TIL AT GIVE OS DE GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER SOM VORES DEMOKRATISKE SAMFUND BYGGER PÅ. DET SKAL VI GLÆDE OS OVER OG VÆRNE OM.

Borgmesterkandidat Henrik Møller
MEN DERFOR ER DET OGSÅ LIDT MÆRKELIGT AT FOLKETINGET I GÅR VEDTOG EN OFFENTLIGHEDSLOV, SOM MAN HAR HAFT SVÆRT VED AT FORMIDLE OG HVOR VI SOM BORGERE HAR HAFT MEGET SVÆRT VED FORSTÅ BEHOVET FOR ÆNDRINGEN.

DET STÅR I HVETFALD STADIG IKKE LYSENDE KLART HVORFOR DENNE LOV HAR VÆRET SÅ VIGTIG AT GENNEMFØRE. MAN KAN VEL OGSÅ SIGE AT ALLE HAR STÅET BAG JUSTITSMINISTEREN – MEGET LANGT BAG HAM.
DET HAR VEL VÆRET HELT TYDELIGT AT DER IKKE HAR VÆRET DET STORE BEHOV FOR AT FREMTURE I MEDIERNE MED LIGE DENNE SAG. DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE I FREMTIDEN OGSÅ SELVOM DET VAR EN SAG DER BLEV ARVET FRA DEN TIDLIGERE REGERING.

JEG VIL IGEN I ÅR FREMHÆVE AT BÅDE DANMARK OG RESTEN AF VERDEN SER MEGET ANDERLEDES UD, END DA DEN SENESTE GRUNDLOVSÆNDRING KOM.
ENDNU ENGANG VIL JEG PEGE PÅ IT UDVIKLINGEN, HVOR VI BEGYNDER AT STILLE KRAV ISÆR TIL VORES ÆLDRE MEDBORGERE, MEN JEG FØLER AT VI GLEMMER AT DISKUTERE RETTIGHEDER.
JEG MENER AT GRUNDLOVEN I HØJERE GRAD SKAL AFSPEJLE DEN TID VI LEVER I, DERFOR ER DER BEHOV FOR EN DISKUSSION OM EN NY OG MERE MODERNE GRUNDLOV.

NÅR VI I DAG HAR BESØG AF SOCIALMINISTEREN, ER DET VEL PÅ SIN PLADS AT KOMME LIDT IND PÅ DEN SOCIALE ARV OG DE SOCIALT UDSATTE BØRN. VI MÅ SOM SAMFUND GÅ LANGT FOR AT SIKRE AT VORES BØRN IKKE BLIVER UDSAT FOR SVIGT OG VANRØGT, MEN JEG TROR OGSÅ DET ER VIGTIGT AT ERKENDE AT VI IKKE KAN LEVE ANDRES LIV.  MEN VI KAN VÆRE MED TIL AT SKABE DE BEDST MULIGE RAMMER FOR HVORDAN ET LIV SKAL UDFOLDES.
 VI ER OFTE I KOMMUNERNE GÅET LANGT MED INDSATSEN FOR DE FAMILIER VI HØRER OM I MEDIERNE OG DERFOR SKAL MAN VÆRE VARSOM MED AT FORDØMME – VI HAR NU VÆRET HOS GARAGEFAMILIEN IGEN, HVOR TIT KAN VI GØRE DET, FØR DER KOMMER EN DEBAT OM HVORVIDT VI CHIKANERER FAMILIEN OG KRÆNKER DEM. MEN VI I KOMMUNERNE TAGER GERNE IMOD BEDRE MULIGHEDER FOR AT GRIBE IND SÅ TIDLIGT SÅ MULIGT.

NOGEN GANGE SÅ BLIVER ENS TALE MERE AKTUEL ÅR EFTER, DER ER HOLDT. JEG VIL HER CITERE FRA MIN GRUNDLOVSTALE I 2010.

Citat FRA TALEN I 2010
10 ÅR ER LANG TID OG MEGET KAN SKE, MEN JEG MENER DET ER VIGTIGT AT VI NU STARTER EN DISKUSSION OM, HVAD VI SOM MINIMUM HAR AF ØNSKER TIL DET KOMMENDE LOKALE SUNDHEDSBEREDSKAB, TIL AFLØSNING FOR ET HOSPITAL.
VI SKAL DESUDEN DISKUTERE LOKALT, HVAD BYGNINGERNE I GIVET FALD KAN BRUGES TIL.
JEG VIL GODT STARTE DEN DEBAT MED AT FORESLÅ AT DER SELVFØLGELIG SKAL VÆRE EN FORM FOR SUNDHEDSTILBUD.
MEN EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTION KUNNE OGSÅ VÆRE EN MULIGHED, SAMMEN MED RASMUS KNUDSENSVEJ KAN DER SKABES ET NYT SPÆNDENDE UDDANNELSESMILJØ.
DET KUNNE JO OGSÅ BLIVE TIL KOMMUNENS NYE RÅDHUS!!.

10 ÅR VAR LANG TID, FOR LANG TID KAN MAN SIGE. MEN I DAG KAN JEG PRÆSENTERE VORES FOLDER SOM FORTÆLLER HVAD VI VIL MED ET KOMMENDE SUNDHEDSCENTER – BYGNINGERNE SKAL SÆLGES OG HVIS PRISEN ER RIGTIG, JA SÅ SKAL VI SELVFØLGELIG KØBE DET!!!

I HELSINGØR HAR BYRÅDET PÅ BAGGRUND AF ET FORSLAG FRA SOCIALDEMOKRATERNE, VEDTAGET AT DER SKAL INDFØRES KÆDEANSVAR.
SÅ DET FIRMA DER BYDER PÅ EN OPGAVE OGSÅ HAR ANSVARET FOR LØN OG ARBEJDSVILKÅR OVERHOLDES, OGSÅ SELVOM OPGAVERNE LØSES AF UNDERLEVERANDØRER.
EKSEMPLERNE FRA RENGØRINGSBRANCHEN HAR JO MED TYDELIGHED VIST HVORFOR DET ER NØDVENDIGT.

MEN VI VED AT DET IKKE ER NOK MED EN BESLUTNING, DEN SKAL OGSÅ FØLGES OP MED KONTROL, MEN DET VILLE DE BORGERLIGE IKKE, DA DET VAR UNØDVENDIG BUREAUKRATI.
DET ER EN SKAM FOR DET LOKALE ERHVERVSLIV, DER VILLE VÆRE VINDERNE VED AT VI SIKRE, AT DET IKKE UNDERBETALT ARBEJDSKRAFT DER LØBER MED OPGAVERNE.
ERHVERVSPOLITIK ER I HØJ GRAD OGSÅ ET SPØRGSMÅL OM OVENSTÅENDE OG IKKE KUN SKATTER OG AFGIFTER.

DE BORGERLIGE HAR SAGT AT DE IKKE VIL HAVE MERE ALMENT BYGGERI I KOMMUNEN.
JEG DELER IKKE DENNE AFVISNING. FOR MIG ER DET IKKE AFGØRENDE HVILKEN EJERFORM BOLIGEN HAR, DERFOR VIL JEG IKKE AFVISE NOGEN BOLIGTYPER PÅ FORHÅND.
DET MÅ VÆRE ET SPØRGSMÅL OM HVEM DER KAN OG VIL BYGGE DE BOLIGER SOM KOMMUNEN HAR BRUG FOR. IKKE HVILKEN EJERFORM BOLIGEN HAR.
DENNE KOMMUNE ER I HØJ GRAD BYGGET PÅ FOLK DER BOR I ALMENE BOLIGER, AT DET NU IKKE ER GODT NOK, MENER JEG ER EN NEDVURDERING AF BOLIGFORMEN OG DE MENNESKER DER BOR DER.

DET KAN VI SIMPELTHEN IKKE VÆRE BEKENDT. LAD OS DOG FÅ GANG I BYGGERIET OG BESKÆFTIGELSEN. LIGE NU ER DET DEN ALMENE SEKTOR, DER POSTER MILLIADER AF KRONER UD I SAMFUNDET.
HVIS VI SER PÅ HELSINGØR BOLIGSELSKAB, SÅ BRUGER DE OVER 1 MILLIARD I RENOVERING AF BOLIGMASSEN.

VI HAR LIGE NU TO KONKRETE PROJEKTER DER KUNNE SKABE NYE OG SPÆNDENDE BOLIGER I KOMMUNEN, VED BIRKEBO OG PÅ BADEVEJ – MEN MED DE BORGERLIGES HOLDNING, SÅ BLIVER DE PROJEKTER IKKE TIL NOGET. DET ER EN SKAM. DISSE BOLIGER VILLE HAVE VÆRET MED TIL AT GIVE KOMMUNEN ET LØFT.

VI HAR MED BESLUTNINGEN OM AT DER KUN SKAL INDSKRIVES 24 ELEVER I VORES FOLKESKOLEKLASSER FREMOVER. TRUFFET EN BESLUTNING DER ER MODIG OG SOM SENDER ET SIGNAL OM AT VI VIL SKABE DE BEDSTE RAMMER FOR VORES LOKALE FOLKESKOLE.
DERFOR ER DET EKSTRA ÆRGELIGT HVIS FORHANDLINGERNE OM EN NY FOLKESKOLEREFORM NU MUNDER UD I, AT VI SKAL HAVE MERE AF DET SAMME. VI HAR NETOP NU MULIGHEDEN FOR AT SKABE EN FOLKESKOLE, DER KAN RUMME ALLE OG VÆRE MED TIL AT SKABE HELHED I HVERDAGEN. VI VIL EN HELHEDSKOLE, IKKE FOR AT STRAFFE BØRNENE, MEN FOR AT BELØNNE BØRNENE MED EN BEDRE FOLKESKOLE, DER GIVER DEM EN BEDRE BALLAST TIL DERES FREMTIDIGE LIV.

DER ER ALTSÅ EN FORSKEL PÅ HVILKE VÆRDIER, DER SKAL GÆLDE FOR VORES SAMFUND, DET GÆLDER PÅ LANDSPLAN OG PÅ LOKALT PLAN. SÅ LAD VÆRE MED AT TRO PÅ AT DER IKKE ER EN FORSKEL. DET ER DER OG JEG MENER MED DENNE TALE AT KUNNE PÅVISE AT DEN ER MARKANT.


JEG VIL ØNSKE ALLE EN GOD GRUNDLOVSDAG.

2. juni 2013

For medlemmer: Diskutér aktuelle politiske emner

4/6 kl 19 i Toldkammeret indbyder Centrum til diskussion: Debat for medlemmer - kandidater og byrådsrepræsentanter om aktuelle emner. 

Kom og vær i dette det første af en række møder, hvor vi diskuterer POLITIK, som du synes er spændende!