24. juni 2013

Gitte Kondrups båltale ved Sankt Hans festen på Langebro 2013

Først, tak til bestyrelsen, som har inviteret mig til at holde båltalen. Det er dejligt at se så mange glade mennesker her på denne lune/regnvåde sommeraften. Hvorfor mødes vi her, ja hvorfor mødes vi rundt i hele landet i aften, i større eller mindre forsamlinger? Historien bag ved at fejre Sct. Hans er der næppe mange der husker. Langt de fleste vil blot nyde en dejlig sommeraften, i selskab med andre…. Det er dansk, det er hyggeligt og vi har en god følelse af at være fælles om noget.
Foto: Julian Isherwood
Vi kan, som mennesker drømme om - og stræbe efter meget her i livet. Men når vi skærer helt ind til benet og ser på hvad der virkelig er vigtigt for os, udover de basale behov, så er det vel at være en del af et større fællesskab. Der er et godt gammelt begreb: Medborgerskab. Det stammer fra oldtidens Grækenland, men det er stadig lige aktuelt. Medborgerskab handler om følelsen af at høre til i et større fællesskab, at vise social ansvarlighed og om at have rettigheder og pligter - Og sidst, men ikke mindst, handler medborgerskab om at deltage i udviklingen af fællesskabet.
Vi hører somme tider der bliver sagt:
At du skal proforme
Du skal være en succes
Det handler om kompetencer
At du skal lære at kende dig selv
Men i virkeligheden er det måske meget bedre at lære de andre at kende – for uden fællesskab intet individ Desværre er det ikke sådan at alle oplever at være en del af fællesskabet. Ingen udtrykker ønske om at lære
dem at kende. De oplever at stå ved siden af, at være tilskuer og ikke deltager. Og at være alene, ensom og udstødt bryder ingen sig om. Som det så rigtig er sagt: Ensomhed er et godt sted at besøge, men et trist sted at slå sig ned.
At føle sig velkommen med de styrker og svagheder vi har og den mangfoldighed vi repræsenterer. At blive inkluderet - rummet og accepteret - det har vi alle brug for. Ligesom vi trives og vokser når vi deltager i udviklingen fra den platform og med de ressourcer vi nu har. Vi bidrager på forskellig vis og vil gerne mødes og accepteres som vi er.
Foto: Julian Isherwood
Om lidt brændes bålet og heksen af. Traditionen for at brænde hekse på bålet går tilbage til 1600-tallet, hvor heksebrændinger ikke var usædvanlige i Danmark. Hekse var selvsagt ikke en del af fællesskabet
Hekse var ikke helt almindelige mennesker og ofte kvinder. Det var personer, som man mente havde overnaturlige eller onde kræfter, og som derfor kunne være skyld i alverdens ulykker. For eksempel at køerne ikke kunne give mælk eller endnu værre: at øllet blev dårligt.
Øllet er der intet galt med, så ingen hekse her i aften. Når vi taler om hekse, må vi også tale om trolde. Trolde er ofte mænd. De er store, stærke og lidt primitive. De er meget sejlivede og kan blive mange hundrede år, uden at se gamle ud. Om der er trolde i aften ved jeg ikke. Måske der er mænd der mener de er som beskrevet. Men alle børn og barnlige sjæle ved, at trolde har en hale, og halen er meget vigtig, for i den sidder troldens styrke, forstand og følelser.
Og selv om man gør sig umage, er det meget svært at få øje på én eneste troldehale her i aften. …



Ingen kommentarer: