5. november 2013

Mere fokus på sundheden i Helsingør

Af Jørgen E. Hansen, Socialdemokrat. Formand for udvalget for Sundhed, idræt og medborgerskab

Jørgen E. Hansen
Jeg har nu som byrådsmedlem været formand for sundhedsudvalget (som er en del af et samlet udvalg for Sundhed, Idræt og Medborgerskab) i de seneste fire år – altså siden 2010. Det har været en utrolig spændende periode, fordi sundheden er blevet meget aktuelt emne – både blandt borgere og politikere. For nu at sige det ganske klart: Jeg har fået et fantastisk kendskab til, hvordan Helsingør Kommunes borgeres sundhedstilstand er – og det ser desværre lidt alvorligt ud.
Lad mig nævne, at i 2010 udarbejdede Region Hovedstaden en sundhedsprofil for kommunerne i regionen, herunder Helsingør Kommune. De data, der kom ud af det, var foruroligende, især på det vi bredt kalder ”kroniske sygdomme”.
Kroniske sygdomme har store menneskelige omkostninger og koster det kommunale sundhedsvæsen dyrt. Antallet af ældre er stigende og med en aldrende befolkning får vi flere borgere med kronisk sygdom og dermed et større pres på det samlede sundhedsbudget. De offentlige udgifter for hele landet til borgere med kroniske lidelser udgjorde i årene op til 2010 godt 145 mia. kr. årligt, svarende til ca. 80 % af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet.
Størstedelen af ressourcerne i sundhedssystemet går til ”kronikerområdet”. Der er betydelige kommunale merudgifter forbundet med denne patientgruppe. En sundhedsøkonomisk analyse, der blev gennemført i Helsingør Kommune med tal fra 2005, estimerede, at Helsingør Kommune havde merudgifter på ca. kr. 433 mio. kr. til de tre kroniske sygdomme: hjerte-/kar, diabetes og KOL. Dette beløb skønnes at være stadigt stigende.
Desværre har vi ikke mere aktuelle tal. Det er derfor ikke mit budskab, at fra 2010, hvor jeg blev sundudvalgsformand er det bare gået bedre. Det har jeg ikke belæg for at sige, men vi må jo tro på, at det vi som kommune gør for sundheden vil sætte sine spor i fremtiden.
Tager vi derfor 2010-tallene for Helsingør kommune som udgangspunkt for en vurdering af, hvordan det stod til (og så håber vi, at tallene er bedre i dag) så det sådan ud:
Der var 10.600 borgere, som blev noteret som rygere. Det er ikke så godt, fordi rygere i gennemsnit dør 5-20 år tidligere end ikke-rygere. Der var 12.700 borgere, som har et for stort alkoholproblem, som øger risikoen for en række alvorlige sygdomme. Der er 16.200 borgere, som er fysisk inaktive og der er 21.900 borgere, som er moderat eller svær over vægtig.
Der bliver altså ikke mindre brug for en aktiv sundhedspolitik for Helsingør kommune i de kommende år. For mig som socialdemokrat er det helt afgørende, at både kommunen, regionen og ikke mindst borgerne selv har stor fokus på denne vigtige opgave i de kommende år.




Ingen kommentarer: