7. november 2013

Status fra kredsformanden

Kære Socialdemokrater!

De sidste to søndage har alle de socialdemokratiske kandidater være på dør-til-dør-kampagne i to boligområder. Først på Vapnagaard og senest i områderne Blicherparken, Søvænget, Damvænget m.m. For
de kandidater, der første gang skal ringe på folks dør og præsentere sig, er det uden tvivl en stor overvindelse. Men i langt de fleste tilfælde synes folk, at det er fint at snakke direkte med en kommende politiker. Vi tror, at kandidaterne og partiet får meget ud af denne form for valgkamp.

Nu er valgplakaterne også kommet op og ikke så snart det var sket, kom der en storm. Vi har været spændte på, hvordan vores plastplakater kunne klare storm og regn. En del er blæst ned og nogle er bare forsvundet. Om det er hærværk ved vi ikke, men væk er de. Vi tager en tørn mere og sætter lidt flere op.

Vibeke Schmidt
Kredsformand

Ingen kommentarer: