20. februar 2014

Thomas Horn: S klar til at investere i lærernes arbejdspladser

Vi er klar til at bruge de fornødne 6-7 millioner på området. Penge som oprindeligt blev opsparet under forårets lockout og som allerede er besluttet skal gå tilbage til skolerne.

Byrådsmedlem Thomas Horn
Onsdag den 19. februar var Børne- og uddannelsesudvalget på besøg på samtlige af kommunens skoler.
Målet var bl.a. at danne sig et overblik over status for skolerne s arbejde med at etablere  lærerarbejdspladser op til skolestart 1. august.

Vi oplever at skolerne er meget opmærksomme på området og har gjort sig rigtig mange gode tanker. Enkelte skoler er faktisk allerede kampklare til reform-start. Men overordnet set må vi sige, at skolerne venter på at det politiske niveau kommer med nogle klare signaler om hvilke forventninger og hvilken økonomi der er til at etablere arbejdspladserne.

Efter rundturen er vi som socialdemokrater ikke i tvivl. Vi er klar til at bruge de fornødne 6-7 millioner på området. Penge som oprindeligt blev opsparet under forårets lockout og som allerede er besluttet skal gå tilbage til skolerne.

Fremtidens lærere vil måske skulle bruge helt op til 15-18 timer på møder og kontortid om ugen på deres skole. Tid de indtil videre primært har brugt på deres hjemmekontor. Det sætter altså helt nye krav til vores skoler.  Som kommune har vi det personalemæssige ansvar for at understøtte lærernes professionelle virke og skolerne bare venter på at vi løfter det ansvar.
For yderligere kommentarer

Thomas Horn (S)
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
Mobil: 51946546

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Thomas det er super det her, hvis politikere, ledere forældre og elever sammen vil den ny skolereform og med lærerne klart også :) dem glemte jeg... nej jeg håber blot de vil vise et positivt sind og gå på med krum hals, det har folkeskolen fortjent og lærerne kan godt,men klart resurser og goodwill fra kommunen skal med også. God vind.