22. juni 2014

Det gode ved inklusion

Folketingskandidat Pernille Schnoor (S)
Af Pernille Schnoor, Folketingskandidat for Socialdemokraterne og formand for Børne- og Skoleudvalget i
Hørsholm

Lisa har et handicap; hun er døv. I efteråret 2013 afsluttede hun sin uddannelse som ernæringsassistent til trods for, at hun intet kan høre. Hun afsluttede også sit praktikforløb hos Allehånde Café og Kantine. Allehånde er en socialøkonomisk virksomhed, der sørger for, at mennesker med døvhed får et arbejde, hvor tegnsprog er kernen i den daglige kommunikation. Historien om Lisa er en virkelig historie.

Debatten om inklusion raser, og har gjort det igennem det seneste halve år. Budskabet er entydigt: Inklusion er skadeligt både for dem, der inkluderes, og for dem, de inkluderes sammen med.
Jeg mener, at debatten er skæv –  at den har brug for flere nuancer.

Historien om Lisa er efter min mening et fremragende eksempel på god inklusion.

Lad mig give et andet eksempel.
Den 21-årige Andreas er autist, og han haft svært ved at passe sin skole. Han er ansat i Sydkystens Brolægning & Kloak. Ejeren har udtalt følgende: ”Da jeg begyndte at ansætte disse såkaldte særlige unge, var det fordi jeg som selvstændig erhvervsdrivende gerne ville være med til at tage samfundsansvar, men i dag kan jeg se at de unge bidrager til virksomhedens værdi på lige fod med mine andre ansatte.”

Der er i dag ca. 30.000 15-30-årige i hovedstadsregionen, som hverken er i uddannelse eller arbejde. De udgør 8 % af alle regionens unge i aldersgruppen. Det er slet ikke godt nok. Inklusion er en væsentlig del af løsningen på problemet. Alle unge vil gerne have et godt liv.

Virksomheden Allehånde har den grundholdning, at ”alle mennesker udgør en ressource for vores samfund, hvis de får en reel chance for at træde ud af rollen som social klient.”
Det er netop, hvad inklusion handler om - at vi skal udnytte alles potentiale, og at vi skal sørge for, at så mange som muligt bliver en del af vores fællesskab, hvad enten det gælder uddannelse eller arbejdsmarked.

Jeg synes, debatten mangler en vinkel: den historie der er gået forud for folkeskolens inklusionsprojekt. Historien om unge, der har været ekskluderet i hele deres skoleforløb, og som har mærket konsekvenserne i deres voksenliv: at de er blevet kørt ind på et parallelt samfundsmæssigt sidespor, som ikke har ledt til hverken uddannelse eller job. Disse børn og unge fortjener, at vi som samfund gør alt hvad vi kan for at inkludere dem i fællesskabet. Alt andet vil være uanstændigt.

Det er ikke nemt, det siger jeg ikke. Det kræver forandringer, og det kræver investeringer. Men det vil spare samfundet for mange milliarder, har en netop udgivet Cowi rapport vist.
Og det vil give vores unge et bedre liv, en bedre privatøkonomi og større trivsel og glæde.

Der er mange gode historier om inklusion. Det her var bare to af dem. De skal også fortælles.


Og hvad med borgerne?

Jørgen E. Hansen
Med ikke mindre end fire fotos af lokale politikere i overskriften, fastslog repræsentanter fra de borgerlige

partier i byrådet – Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale – forleden, at det handler om at lytte til medarbejderne. Og minsandten om ikke de fire politikere proppede alle de fine og positive ord, de har kunnet skrabe sammen ind i artiklen.
Erik Stubtoft
Bare ord som ”tage ansvar”, ”ikke bruge grønthøsteren”, ”vore mange dygtige medarbejdere”, ”tænke i helheder”, ”nå fastsatte serviceniveau for færre midler”, ”rettidig omhu” fortæller, hvor langt nede i posen med bingobrikker de har måttet komme for at kunne præsentere det læserbrev. Måske skulle de have stukket næverne længere ned i posen og fundet de ord frem, som det jo i bund og grund handler om: ”Besparelser”, ”Nedskæringer”, ”Kvalitetsforringelser”, ”Privatiseringer”, ”Dårligere arbejdsforhold” osv. osv.

Tydeligvis har de fire fantaster fundet ud af, at deres argumenter ikke holdt til ret meget politisk modstand. Det ses klart af, at hvor de fire siger, at det handler om mennesker, så mener de ikke, at socialdemokraterne ser sådan på det - og hvor socialdemokrater vil se konkret på dagens problemer sag for sag, så vil de fire se
det hele i en eksperimenterende sammenhæng. Til gengæld tager de fire partier medarbejderne som gidsler ved at udlove en dusør hver gang de sparer en krone i deres institution.

Men når det handler om at lytte til medarbejderne, så er det fremtidens mantra for de fire partier. Det tror vi, at samtlige medarbejdere vil hilse med glæde, hvis det er sådan fat. Sikkert også deres fagforening. På det

6. juni 2014

Pernille Schnoor's grundlovstale 2014



Grundlovstale 2014: At være dansk handler om medmenneskelighed

Grundlovsdagen, som vi i dag fejrer, handler om det at være dansk.
Hvad vil det egentlig sige, at være dansk i dag?
Ahmed taler ikke særligt godt dansk. Han spiser ikke frikadeller og har aldrig set Matador. Til gengæld har han sin egen grønthandel, og han betaler skat i Danmark. Men er han en rigtig dansker, når han ikke deler sproget, kulturen og fødelandet med flertallet i det land, han bor i og er statsborger i?
Jeg synes, at vi på en dag som i dag godt må dvæle lidt ved, hvad det vil sige at være dansk?
Hvem skal vi inkludere, og hvem skal vi ekskludere i betegnelsen dansker?

USA's tidligere ambassadør i Danmark Laurie Fulton, stillede et kritisk spørgsmål, da hun fratrådte sin stilling: ”Hvornår er man rigtig dansk?”.  Hun bemærkede, at Danmarks Statistik betegner en gruppe af danskere som ”indvandrere og deres efterkommere” og spurgte: Hvornår kan en indvandrer egentlig blive dansk? Hvornår går en indvandrer fra at blive kaldt indvandrer eller nydansker til at blive kaldt dansk?
 I hendes hjemland USA skelner man nemlig ikke mellem amerikanere og ny-amerikanere. Det gør vi her.

Danmark er – heldigvis - stadig et af verdens mest privilegerede samfund. Men hvad er det så vi kæmper for, når vi kæmper for danskheden og den danske identitet?

Lad mig først nævne den såkaldte ”Frikadellekrig.”
Et medlem af DF’s folketingsgruppe, Mikkel Dencker, stillede i efteråret op til kommunalvalget i Hvidovre, - han satsede på at blive Hvidovres nye borgmester. Han var rasende over, at nogle af daginstitutionerne i Hvidovre havde fjernet frikadellerne fra menuen, og han krævede kvoter på svinekød, så minimum 20 procent af maden i daginstitutionerne skulle være svinekød.
”Frikadellekrigen” blev så stor en sag, at den røg på forsiden af den amerikanske avis New York Times. Til avisen sagde DF’eren, Dencker, at ”de forsvundne frikadeller er et eksempel på, at Danmark er ved at miste sin identitet.”
Mikkel Dencker blev som bekendt ikke borgmester i Hvidovre, det blev heldigvis en af vores gode socialdemokrater, men for at DF kunne pege på socialdemokraterne havde Dencker nogle ultimative krav: Tvangsfrikadeller i institutionerne og juletræet tilbage på bytorvet!
Lad mig nævne en anden sag om at være dansk. Sagen om julehjælpen.
Før jul var der en heftig diskussion om, hvem der egentlig må modtage julehjælp. Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg skrev i den forbindelse følgende på sin facebookside: ”Man kan jo ikke forbyde frivillige kirkelige organisationer som Frelsens Hær i at give julehjælp til f.eks. muslimer. Men jeg forstår ikke de mennesker, der søger hjælp til en højtid de ikke fejrer.”
Så mener Inger Støjberg, at det kun er fattige muslimer, der må klare sig uden hjælp? For når det drejer sig om ateister, jøder og buddhister, som jo ellers heller ikke går meget op i at fejre jul, ja, så vil hun gerne hjælpe? Synes Inger Støjberg mon, at det ville være godt med en lov, der foreskriver at velgørende organisationer kun må give julehjælp til mennesker med den rigtige tro – altså en jule-elskende tro? Eller er det kun muslimer vi ikke skal hjælpe?
Men nu skal man ikke tro, at danskhed kun handler om frikadeller og juletræer for DF – det handler om andet og mere!
Ikke mindst om dansktopmusik.
DFs hovedkrav i medieforhandlingerne i maj i år var: Mere Birthe Kjær! DFs Morten Martinus udtalte i forbindelse med forhandlingerne, at, citat: ”DR skal spille mere dansk musik, og derfor bliver et af vores hovedkrav til medieforhandlingerne, at der i gennemsnit skal spilles 50 procent dansk musik på tværs af DRs FM- og DAB-radiokanaler.”
En lov, der sikrer, at vi lytter til dansktop halvdelen af tiden!
Vores egen tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), udtalte til New York Times i forbindelse med DF og frikadellekrigen, at, citat: ”Det er en ny populisme, der bliver pakket ind i socialdemokratiske værdier.”

                        ----00----
                                   

Jeg tror på, at det at være dansk handler om andet og meget mere end frikadeller. Det handler endnu mere om medmenneskelighed og næstekærlighed. Om at modtage alle med åbne arme. For det er jo lige præcis det, som vores kristne baggrund fortæller os, at Jesus gjorde. Han befandt sig mindst lige så godt sammen med ludere og spedalske – alle blev modtaget med åbne arme.

Prøv også bare at tænke på H. C. Andersens eventyr, som må anses for noget at det mest kernedanske, vi har. Ja, mere dansk end Dansk Folkeparti, tør jeg godt sige.

Tænk på eventyret Den lille pige med Svovlstikkerne.  
”Det var så grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk aften; det var også den sidste aften i året, nytårsaften. I denne kulde og i dette mørke gik på gaden en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder,” skrev H. C. Andersen i 1845.

I dette hjerteskærende eventyr er den eneste happy ending for pigen, at hun dør. At hun kommer op i himlen op til sin mormor. Det er barske sager.

Temaet i mange af H. C. Andersens eventyr er social retfærdighed og ønsket om at bryde med den negative sociale arv. Jeg tænker på, at H. C. Andersens eventyr og budskaber ligger dybt i vores ryggrad - i vores DNA. Hans historier om lige muligheder og ønsket om social retfærdighed er vi blevet fortalt igennem generationer.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om nogle af vores danske politikere aldrig har fået læst H. C. Andersens eventyr op, da de var små?

Eller har de bare ikke fanget pointen i ”Den grimme ælling”? – den handler jo netop om, at det vigtigste ikke er, hvor vi er født eller hvilken andegård vi kommer fra.

Og hvor var de politikere nytårsaften i 1984, da Dronning Margrethe sagde de berømte ord om flygtninge og indvandrere:

”Så kommer vi med vores ’danske humor’ og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt.”

Når det gælder spørgsmålet om at være dansk, ja, så må jeg sige, at jeg tror mere på H. C. Andersen og Dronning Margrethe end på Pia Kjærsgård og Joackim B. Olsen.

Men jeg må sige, at jeg er er fortrøstningsfuld. For jeg læste et debatindlæg i Politiken forleden, som fortalte mig, at vi danskere stadig er et omsorgsfuldt, medmenneskeligt og næstekærligt folk. Overskriften lød: Den sommeraften vi passede på narkomanen Anders. Indlægget var skrevet af konsulenten Kim, som en sommeraften kom cyklende forbi en station, hvor han så narkomanen Anders tumle rundt i en rus af heroin med lukkede øjne på en trappe med en flænge i hovedet. Skribenten vælger at blive hos narkomanen sammen med en flok unge piger, som er på vej i byen, indtil ambulancen kommer.

”Jeg foreslog pigerne, at de tog videre. Nogle gjorde, men den hårde kerne skulle ingen steder, og én var endda villig til at give mund til mund om nødvendigt. Anders’ tænder var ikke pæne længere. Ingen af os andre kunne huske, hvordan man gør. ”Fedt at vi passer på hinanden” sagde streetfyren med pibullen Jasmin. I den næste halve time på trappen fik jeg øjenkontakt med hen ved hundrede mennesker varmet op af en lang dag med sol og for meget alkohol. Masser af High-fives og hilsner, men igen kække bemærkninger, tilråb eller blikke.”
En dejlig solstrålehistorie om hvordan vi danskere også er.


Inden jeg slutter vil jeg fortælle en lille historie mere.
Jeg kender en mand, som er aftenvagt i hjemmeplejen.
En dag kom han på besøg hos en af de ældre damer, Kamma på 94. Det var en dejlig sommerdag, og Kamma sad som sædvanlig inden for i sin kørestol. Hjemmeplejeren var på besøg for at lægge Kamma i seng.
Men den aften gav han hende en tår vand at drikke, og han sagde til hende: ”Kamma, nu får du dit sjal på, og så gør vi to en lille tur.” Han kørte hende rundt i haven, og de kiggede på træerne og blomsterne. Og så stoppede de i en lille lund på plejeboligernes område, hvor hun kunne sidde mellem birketræerne.
Det som hjemmeplejeren gjorde var meget forkert. For Kamma var kun visiteret til at blive lagt i seng. Men det er en dejlig historie om danske værdier.

Så til Dencker og DF kan jeg heldigvis sige: Danmark er ikke ved at miste sin identitet sammen med frikadellerne.
Der er grund til at glædes over at være dansk af helt andre grunde, end dem, som DF nævner. Over vores socialdemokratiske værdier om social retfærdighed og medmenneskelighed, som stadigt er de bærende værdier i vores samfund. De værdier lever størstedelen af vi danskere heldigvis stadig efter.

Vi kan glædes over det frivillige sociale arbejde som mere end 600.000 danskere udfører: Frivillige f.eks. i Røde Kors, som hjælper ensomme som besøgsvenner, der skaber ro og tryghed ved at våge over døende, og som ofte er de indsattes i fængslernes eneste kontakt. Og de frivillige som gør en stor forskel for børn og voksne på asylcentrene.

Det er næstekærlighed. Det er medmenneskelighed. Det er danskhed.

Jeg synes, at vi skal forbeholde os retten til selv at definere, hvad det vil sige at være dansk.
Som socialdemokrater ved vi godt, hvad det handler om.

Om at alle er velkomne.
At ingen er mere værd end andre.
Det skal vi fejre i dag.



God grundlovsdag.

5. juni 2014

Henrik Møller's Grundlovstale 2014


SÅ ER DET IGEN TID TIL DETTE SKØNNE OG TRADITIONELLE GRUNDLOVSARRANGEMENT.
OG SOM ALTID SÅ VIRKER DET BARE HELT RIGTIG AT STÅ HER VED GRUNDLOVS STENEN.
LAD MIG STARTE MED AT SLÅ FAST AT JEG MENER VI HAR EN GANSKE FORNUFTIGT GRUNDLOV DER HELDIGVIS IKKE KUN ER FOR DE RIGE – DEN HEDDER JO ”DANMARKS RIGES GRUNDLOV”.
MEN ER EN GRUNDLOV DER SIKRE OS BASALE OG UNIVERSELLE RETTIGHEDER. DERFOR MENER JEG HELER IKKE AT VI SKAL STARTE FORFRA MED EN NY GRUNDLOV.
 MEN JEG MENER AT VI SKAL SIKRE AT DER SKER EN REVISION AF DEN EKSISTERENDE GRUNDLOV – DET VAR I ØVRIGT ET ELEMENT I REGERINGSGRUNDLAGET.
DE EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDER SKAL SKRIVES IND I GRUNDLOVEN, KONGEHUSET SKAL HAVE EN LANGT MINDRE CENTRAL PLACERING, OG SPROGET SKAL VÆRE LANGT MERE TIDSSVARENDE.
DET ER NOGLE AF DE ELEMENTER DER SKAL MED I EN REVISION.
JEG MENER AT VI HAR EN EKSISTERENDE GRUNDLOV, SOM TAGER UDGANGSPUNKT I EN ANDEN TID OG ET ANDET SAMFUND OG EN ANDEN VERDEN END DEN VI OPLEVER I DAG.
RENT TEKNOLOGI MÆSSIGT ER DET JO IKKE BARE EN ANDEN TID, MEN

Ideologi og besparelser er de rette navne

Jørgen E. Hansen
Af Jørgen E. Hansen og Erik Stubtoft

Vi skal ellers love for, at det borgerlige flertal i Helsingør Byråd får vist deres sande jeg i denne tid. For ikke mange uger siden var det et af vore gode kommunale plejehjem, der som det første tænkes privatiseret. Nu er turen så kommet til et raid på medarbejdernes dagligdag. Det skal ske gennem en såkaldt effektiviseringsplan, som Økonomiudvalget vedtog på et 30 minutters møde en sen aftenstund.

Vi er enige i, at byrådet skal sikre borgerne mest mulig service for skattekronerne. Hvis ting kan gøres billigere og kvaliteten forbliver den samme, så er det fint. Det tror vi såmænd både socialdemokratiske og borgerlige vælgere vil synes er godt. Men det er jo lige netop her, at kæden hopper af.

Hverken med hensyn til privatiseringsplanen eller effektiviseringsplanen er der skabt skygge af bevis for, at det giver bedre forhold for hverken borgerne eller medarbejderne og at der kommer flere penge i kommunens kasse. Det er simpelthen fugle på taget!

Det ser derimod ud som om, at begge disse store planer er tænkt som ideologiske kvantespring. Især når borgmesteren så klart udtrykker sig i den lokale presse om, at det her handler om at spare – underforstået på de omkostninger, der handler om medarbejdernes dagligdag. Det kan jo netop ikke tolkes på anden måde, hvis det ikke er kvaliteten på ydelserne, der skal forringes.

 For os at se sætter borgmesteren og det borgerlige flertal – herunder i øvrigt de radikale i byrådet – sine ”vores mange dygtige” medarbejderne stolen for døren, når spareøvelsen laves på så smart en måde, at det meste tilfalder kommunekassen f.eks. til betaling af den 1 mio dyre nye direktør i kommunen – mens den enkelte institution kan få lov at beholde en mindre del af besparelsen.

Borgmesteren vil spørge medarbejderne om, hvordan der kan effektiviseres, siger hun. Hun vil sikkert ikke blive så glad, hvis medarbejderne kommer med forslag om at der skal skabes bedre planlægning til opgaverne, at de enkelte institutioner gerne vil kunne tilrettelægge deres arbejde så effektivt som muligt, men at det forudsætter flere penge f.eks. til ny teknologi end der er til rådighed i dag – og at de tidligere spareøvelser allerede har gjort det svært at yde samme indsats for færre penge.

3. juni 2014

Lukning af dagtilbud - styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet

Pressemeddelelse

Socialdemokraterne ønskede at indgå i politiske forhandlinger - men da vi skulle til at gå igang valgte det borgerlige flertal at stemme deres egne indstillinger igennem.
Vi bad gentagende gange om at få startet egentlige drøftelser og forhandlinger. Dette ønskede den radikale udvalgsformand ikke.

Socialdemokraterne stemte imod en lukning af Stauninggården. Stauninggården står over for nogle helt nødvendige renoveringer. Vi ønskede at man afdækkede muligheden for om Stauninggårdens ejere ville tage økonomisk part i disse helt nødvendige renoveringer samt huslejenedsættelse førend man traf den endelige beslutning om en lukning. Dette har ejerne "DUI leg og virke" åbnet op for i en mail til kommunen.
Stauninggården er en unik naturinstitution som bør bevares hvis det kan ske inden for økonomisk ansvarlige rammer.
Derudover blev vi på mødet i B&U informeret om at de nærmeste institutioner til Stauninggården ikke har tilstrækkelig med plads til Stauninggårdens børn.

Socialdemokraterne støttede en delvis lukning af børnehuset snekkersten. Det viser sig at de omkringliggende institutioner ikke har tilstrækkelig med plads til at kunne huse børnene fra børnehuset snekkersten.

Socialdemokraterne ønskede at drøfte alternative løsningerne til en decideret lukning af Globus. Dette blev der aldrig mulighed for.
Vi er grundlæggende bekymrede for om det forebyggende og socialpædagogiske arbejde der foregår på Globus forsvinder ... Og ikke mindst hvem som kan samle denne opgave op.

Socialdemokraterne støttede en udfasning af børnehuset Møllen således at Møllen lukkes endelig maj 2015

Socialdemokraterne ønskede en pædagogisk drøftelse af behovet for Dagplejen for særligt sårbare børn. Men flertallet ønskede, at man tog den principielle beslutning om en lukning før end at vi konkret ved hvad der faktisk kommer af tilbud til disse 6 særligt sårbare børn. Derfor kunne vi ikke støtte forslaget.
Vi ønskede en drøftelse om at man udskød beslutningen indtil der var udtænkt et troværdigt og holdbart tilbud - denne drøftelse blev der ikke åbnet mulig for.

Næste punkt på dagsordenen var desuden hvordan Helsingør kommunen skulle kunne tiltrække 800 børnefamilier til kommunen.

For yderligere kommentarer,

Henrik Møller
25312905

Thomas Horn
51946546