22. juni 2014

Det gode ved inklusion

Folketingskandidat Pernille Schnoor (S)
Af Pernille Schnoor, Folketingskandidat for Socialdemokraterne og formand for Børne- og Skoleudvalget i
Hørsholm

Lisa har et handicap; hun er døv. I efteråret 2013 afsluttede hun sin uddannelse som ernæringsassistent til trods for, at hun intet kan høre. Hun afsluttede også sit praktikforløb hos Allehånde Café og Kantine. Allehånde er en socialøkonomisk virksomhed, der sørger for, at mennesker med døvhed får et arbejde, hvor tegnsprog er kernen i den daglige kommunikation. Historien om Lisa er en virkelig historie.

Debatten om inklusion raser, og har gjort det igennem det seneste halve år. Budskabet er entydigt: Inklusion er skadeligt både for dem, der inkluderes, og for dem, de inkluderes sammen med.
Jeg mener, at debatten er skæv –  at den har brug for flere nuancer.

Historien om Lisa er efter min mening et fremragende eksempel på god inklusion.

Lad mig give et andet eksempel.
Den 21-årige Andreas er autist, og han haft svært ved at passe sin skole. Han er ansat i Sydkystens Brolægning & Kloak. Ejeren har udtalt følgende: ”Da jeg begyndte at ansætte disse såkaldte særlige unge, var det fordi jeg som selvstændig erhvervsdrivende gerne ville være med til at tage samfundsansvar, men i dag kan jeg se at de unge bidrager til virksomhedens værdi på lige fod med mine andre ansatte.”

Der er i dag ca. 30.000 15-30-årige i hovedstadsregionen, som hverken er i uddannelse eller arbejde. De udgør 8 % af alle regionens unge i aldersgruppen. Det er slet ikke godt nok. Inklusion er en væsentlig del af løsningen på problemet. Alle unge vil gerne have et godt liv.

Virksomheden Allehånde har den grundholdning, at ”alle mennesker udgør en ressource for vores samfund, hvis de får en reel chance for at træde ud af rollen som social klient.”
Det er netop, hvad inklusion handler om - at vi skal udnytte alles potentiale, og at vi skal sørge for, at så mange som muligt bliver en del af vores fællesskab, hvad enten det gælder uddannelse eller arbejdsmarked.

Jeg synes, debatten mangler en vinkel: den historie der er gået forud for folkeskolens inklusionsprojekt. Historien om unge, der har været ekskluderet i hele deres skoleforløb, og som har mærket konsekvenserne i deres voksenliv: at de er blevet kørt ind på et parallelt samfundsmæssigt sidespor, som ikke har ledt til hverken uddannelse eller job. Disse børn og unge fortjener, at vi som samfund gør alt hvad vi kan for at inkludere dem i fællesskabet. Alt andet vil være uanstændigt.

Det er ikke nemt, det siger jeg ikke. Det kræver forandringer, og det kræver investeringer. Men det vil spare samfundet for mange milliarder, har en netop udgivet Cowi rapport vist.
Og det vil give vores unge et bedre liv, en bedre privatøkonomi og større trivsel og glæde.

Der er mange gode historier om inklusion. Det her var bare to af dem. De skal også fortælles.


Ingen kommentarer: