6. juni 2014

Pernille Schnoor's grundlovstale 2014



Grundlovstale 2014: At være dansk handler om medmenneskelighed

Grundlovsdagen, som vi i dag fejrer, handler om det at være dansk.
Hvad vil det egentlig sige, at være dansk i dag?
Ahmed taler ikke særligt godt dansk. Han spiser ikke frikadeller og har aldrig set Matador. Til gengæld har han sin egen grønthandel, og han betaler skat i Danmark. Men er han en rigtig dansker, når han ikke deler sproget, kulturen og fødelandet med flertallet i det land, han bor i og er statsborger i?
Jeg synes, at vi på en dag som i dag godt må dvæle lidt ved, hvad det vil sige at være dansk?
Hvem skal vi inkludere, og hvem skal vi ekskludere i betegnelsen dansker?

USA's tidligere ambassadør i Danmark Laurie Fulton, stillede et kritisk spørgsmål, da hun fratrådte sin stilling: ”Hvornår er man rigtig dansk?”.  Hun bemærkede, at Danmarks Statistik betegner en gruppe af danskere som ”indvandrere og deres efterkommere” og spurgte: Hvornår kan en indvandrer egentlig blive dansk? Hvornår går en indvandrer fra at blive kaldt indvandrer eller nydansker til at blive kaldt dansk?
 I hendes hjemland USA skelner man nemlig ikke mellem amerikanere og ny-amerikanere. Det gør vi her.

Danmark er – heldigvis - stadig et af verdens mest privilegerede samfund. Men hvad er det så vi kæmper for, når vi kæmper for danskheden og den danske identitet?

Lad mig først nævne den såkaldte ”Frikadellekrig.”
Et medlem af DF’s folketingsgruppe, Mikkel Dencker, stillede i efteråret op til kommunalvalget i Hvidovre, - han satsede på at blive Hvidovres nye borgmester. Han var rasende over, at nogle af daginstitutionerne i Hvidovre havde fjernet frikadellerne fra menuen, og han krævede kvoter på svinekød, så minimum 20 procent af maden i daginstitutionerne skulle være svinekød.
”Frikadellekrigen” blev så stor en sag, at den røg på forsiden af den amerikanske avis New York Times. Til avisen sagde DF’eren, Dencker, at ”de forsvundne frikadeller er et eksempel på, at Danmark er ved at miste sin identitet.”
Mikkel Dencker blev som bekendt ikke borgmester i Hvidovre, det blev heldigvis en af vores gode socialdemokrater, men for at DF kunne pege på socialdemokraterne havde Dencker nogle ultimative krav: Tvangsfrikadeller i institutionerne og juletræet tilbage på bytorvet!
Lad mig nævne en anden sag om at være dansk. Sagen om julehjælpen.
Før jul var der en heftig diskussion om, hvem der egentlig må modtage julehjælp. Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg skrev i den forbindelse følgende på sin facebookside: ”Man kan jo ikke forbyde frivillige kirkelige organisationer som Frelsens Hær i at give julehjælp til f.eks. muslimer. Men jeg forstår ikke de mennesker, der søger hjælp til en højtid de ikke fejrer.”
Så mener Inger Støjberg, at det kun er fattige muslimer, der må klare sig uden hjælp? For når det drejer sig om ateister, jøder og buddhister, som jo ellers heller ikke går meget op i at fejre jul, ja, så vil hun gerne hjælpe? Synes Inger Støjberg mon, at det ville være godt med en lov, der foreskriver at velgørende organisationer kun må give julehjælp til mennesker med den rigtige tro – altså en jule-elskende tro? Eller er det kun muslimer vi ikke skal hjælpe?
Men nu skal man ikke tro, at danskhed kun handler om frikadeller og juletræer for DF – det handler om andet og mere!
Ikke mindst om dansktopmusik.
DFs hovedkrav i medieforhandlingerne i maj i år var: Mere Birthe Kjær! DFs Morten Martinus udtalte i forbindelse med forhandlingerne, at, citat: ”DR skal spille mere dansk musik, og derfor bliver et af vores hovedkrav til medieforhandlingerne, at der i gennemsnit skal spilles 50 procent dansk musik på tværs af DRs FM- og DAB-radiokanaler.”
En lov, der sikrer, at vi lytter til dansktop halvdelen af tiden!
Vores egen tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), udtalte til New York Times i forbindelse med DF og frikadellekrigen, at, citat: ”Det er en ny populisme, der bliver pakket ind i socialdemokratiske værdier.”

                        ----00----
                                   

Jeg tror på, at det at være dansk handler om andet og meget mere end frikadeller. Det handler endnu mere om medmenneskelighed og næstekærlighed. Om at modtage alle med åbne arme. For det er jo lige præcis det, som vores kristne baggrund fortæller os, at Jesus gjorde. Han befandt sig mindst lige så godt sammen med ludere og spedalske – alle blev modtaget med åbne arme.

Prøv også bare at tænke på H. C. Andersens eventyr, som må anses for noget at det mest kernedanske, vi har. Ja, mere dansk end Dansk Folkeparti, tør jeg godt sige.

Tænk på eventyret Den lille pige med Svovlstikkerne.  
”Det var så grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk aften; det var også den sidste aften i året, nytårsaften. I denne kulde og i dette mørke gik på gaden en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder,” skrev H. C. Andersen i 1845.

I dette hjerteskærende eventyr er den eneste happy ending for pigen, at hun dør. At hun kommer op i himlen op til sin mormor. Det er barske sager.

Temaet i mange af H. C. Andersens eventyr er social retfærdighed og ønsket om at bryde med den negative sociale arv. Jeg tænker på, at H. C. Andersens eventyr og budskaber ligger dybt i vores ryggrad - i vores DNA. Hans historier om lige muligheder og ønsket om social retfærdighed er vi blevet fortalt igennem generationer.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om nogle af vores danske politikere aldrig har fået læst H. C. Andersens eventyr op, da de var små?

Eller har de bare ikke fanget pointen i ”Den grimme ælling”? – den handler jo netop om, at det vigtigste ikke er, hvor vi er født eller hvilken andegård vi kommer fra.

Og hvor var de politikere nytårsaften i 1984, da Dronning Margrethe sagde de berømte ord om flygtninge og indvandrere:

”Så kommer vi med vores ’danske humor’ og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt.”

Når det gælder spørgsmålet om at være dansk, ja, så må jeg sige, at jeg tror mere på H. C. Andersen og Dronning Margrethe end på Pia Kjærsgård og Joackim B. Olsen.

Men jeg må sige, at jeg er er fortrøstningsfuld. For jeg læste et debatindlæg i Politiken forleden, som fortalte mig, at vi danskere stadig er et omsorgsfuldt, medmenneskeligt og næstekærligt folk. Overskriften lød: Den sommeraften vi passede på narkomanen Anders. Indlægget var skrevet af konsulenten Kim, som en sommeraften kom cyklende forbi en station, hvor han så narkomanen Anders tumle rundt i en rus af heroin med lukkede øjne på en trappe med en flænge i hovedet. Skribenten vælger at blive hos narkomanen sammen med en flok unge piger, som er på vej i byen, indtil ambulancen kommer.

”Jeg foreslog pigerne, at de tog videre. Nogle gjorde, men den hårde kerne skulle ingen steder, og én var endda villig til at give mund til mund om nødvendigt. Anders’ tænder var ikke pæne længere. Ingen af os andre kunne huske, hvordan man gør. ”Fedt at vi passer på hinanden” sagde streetfyren med pibullen Jasmin. I den næste halve time på trappen fik jeg øjenkontakt med hen ved hundrede mennesker varmet op af en lang dag med sol og for meget alkohol. Masser af High-fives og hilsner, men igen kække bemærkninger, tilråb eller blikke.”
En dejlig solstrålehistorie om hvordan vi danskere også er.


Inden jeg slutter vil jeg fortælle en lille historie mere.
Jeg kender en mand, som er aftenvagt i hjemmeplejen.
En dag kom han på besøg hos en af de ældre damer, Kamma på 94. Det var en dejlig sommerdag, og Kamma sad som sædvanlig inden for i sin kørestol. Hjemmeplejeren var på besøg for at lægge Kamma i seng.
Men den aften gav han hende en tår vand at drikke, og han sagde til hende: ”Kamma, nu får du dit sjal på, og så gør vi to en lille tur.” Han kørte hende rundt i haven, og de kiggede på træerne og blomsterne. Og så stoppede de i en lille lund på plejeboligernes område, hvor hun kunne sidde mellem birketræerne.
Det som hjemmeplejeren gjorde var meget forkert. For Kamma var kun visiteret til at blive lagt i seng. Men det er en dejlig historie om danske værdier.

Så til Dencker og DF kan jeg heldigvis sige: Danmark er ikke ved at miste sin identitet sammen med frikadellerne.
Der er grund til at glædes over at være dansk af helt andre grunde, end dem, som DF nævner. Over vores socialdemokratiske værdier om social retfærdighed og medmenneskelighed, som stadigt er de bærende værdier i vores samfund. De værdier lever størstedelen af vi danskere heldigvis stadig efter.

Vi kan glædes over det frivillige sociale arbejde som mere end 600.000 danskere udfører: Frivillige f.eks. i Røde Kors, som hjælper ensomme som besøgsvenner, der skaber ro og tryghed ved at våge over døende, og som ofte er de indsattes i fængslernes eneste kontakt. Og de frivillige som gør en stor forskel for børn og voksne på asylcentrene.

Det er næstekærlighed. Det er medmenneskelighed. Det er danskhed.

Jeg synes, at vi skal forbeholde os retten til selv at definere, hvad det vil sige at være dansk.
Som socialdemokrater ved vi godt, hvad det handler om.

Om at alle er velkomne.
At ingen er mere værd end andre.
Det skal vi fejre i dag.



God grundlovsdag.

Ingen kommentarer: