26. oktober 2014

Børnevelfærd er vel lige så vigtigt som dyrevelfærd. Er det ikke?

Af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm og folketingskandidat for Socialdemokraterne

Hvorfor må staten blande sig og lave lovgivning, når det handler om dyrevelfærd, men ikke når det handler om vores børn i daginstitutionerne?
Mink skal have adgang til både halm, hylde og rør. Og der er regler for, hvor meget plads burhøns skal have. Men hvad med børnene i daginstitutionerne? Hvilke regler er de underlagt?
Ingen.
Når det drejer sig om børn, så taler man om, at der ikke må indføres minimumsnormeringer, fordi kommunerne selv skal have lov til at bestemme. Kommunernes Landsforenings formand Martin Damm har netop afvist minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet.
Jeg er dybt uenig med KLs formand. Problemet opstår nemlig, når budgetforhandlingerne går i gang i kommunerne, og der skal spares for at skabe råderum til skattelettelser. For ja, sorteper ender ofte hos vuggestue- og børnehavebørnene. Jeg taler af erfaring.
Det er naturligvis ikke, fordi kommunalpolitikere bevidst ønsker at skade børn. Uanset partifarve.
Der er to praktiske grunde til det. 1) De to velfærdsområder, social-/ældreområdet og børneområdet, udgør de største driftsbudgetter i kommunerne. 2) Der er ingen lovgivning på området i modsætning til for eksempel beskæftigelsesområdet, som er meget lovbundet. Der er derfor ingen regler for, hvor langt ned kommunerne må gå i servicen til vores unger.
Jeg mener, vi skal have minimumsstandarder på daginstitutionsområdet. Standarder for, hvor mange voksne der skal være på en legeplads, når børnene er ude at lege. Standarder for, hvor meget plads der skal være for hvert barn på stuen. Og standarder for, hvor mange børn der må være pr. voksen på stuen, og når børnene er på tur.
Jeg er fuldt ud klar over, at minimumsstandarder koster penge. Men jeg mener ikke, det er ansvarligt, at børns vilkår skal afhænge af forhandlingsteknikker under budgetforhandlinger i kommunerne.
Som folketingskandidat vil jeg arbejde for at sikre, at alle vores mindste får en god start på livet. Det er vores bedste kort i kampen mod den negative sociale arv. Derfor er det på tide, at vi går til kamp for børnevelfærden.







25. oktober 2014

Flygtningedebatten er fyldt med negative myter




Af Pernille Schnoor, Folketingskandidat, Socialdemokraterne

Tonen i den danske udlændingedebat er hård. Dansk Folkeparti har for nyligt foreslået at sende flygtninge fra verdens krige og konfliktområder videre tilbage til et af verdens ulande, hvis de kommer til Danmark og opnår asyl. Liberal Alliance har meldt sig på banen med et lignende forslag, hvor flygtninge skal mødes i ”lufthavnen og sendes hjem igen.” Og Venstre er også med på galajen om at overbyde hinanden i ” flygtninge – nej tak.” Senest har Venstres folketingskandidat i Nordsjælland, Jacob Levin Svendsen, et indlæg i Frederiksborg Amts Avis om alt det negative ved flygtninge. Han påstår eksempelvis, at det er ”særdeles attraktivt at komme til Danmark som asylansøger”. Derudover nævner han en masse tal, f.eks. at vi i 2013 modtog 7557 flygtninge i Danmark – det dobbelte af hvor mange der kom i 2011. Han påstår, at området er ”eksploderet”, og at det er ”fuldstændig ude af kontrol.” Og så mener han at kunne sige, at man i politiet ”joker” med at ”Danmark kun er andet valg i forhold til Sverige.” På baggrund af en enkelt kilde han har talt med i politiet.

Jeg må sige, at jeg er ved at være træt af mediernes ensidige fokusering på de partier, der formidler det negative ved at hjælpe flygtninge.  Og jeg synes egentlig, at det er temmelig trist for mennesker, der alle står i en - for os - uforståelig ulykkelig situation, at der skal ”jokes” med deres forhold. Derfor synes jeg, det er på sin plads at få nogle nuancer og nogle fakta ind i debatten, som er båret af så mange myter, fordomme og skræmmescenarier.

·        Der er – desværre - mere end 51,2 millioner flygtninge i verden (ved udgangen af 2013). I Danmark modtog vi en forsvindende lille andel i 2013, nemlig 7557 af disse. Tallet skønnes at stige – men det er stadig en forsvindende lille del af ansvaret, som vi påtager os her.

  • Omkring 33,3 millioner flygtninge er flygtninge i deres eget hjemland
  •  Mindst 80 procent af verdens flygtninge opholder sig allerede nu i ulande - relativt få flygtninge får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien. Så Europa modtager altså ikke hovedparten af verdens flygtninge.
  • Danmark er ikke sammen med Sverige blandt de to foretrukne lande. Ifølge UNHCR Global      Trends søger de største grupper af flygtninge mod Pakistan, Iran, Syrien, Tyskland, Kenya og Jordan.
  • Pakistan, Iran og Libanon er de lande i verden, der huser flest flygtninge.
  • Et stigende antal flygtninge og indvandrere har i de seneste par år valgt at vende tilbage til deres eget hjemland. Alene i 2011-2013 er knap 1.500 flygtninge og indvandrere med ophold i Danmark rejst tilbage til deres hjemland.
Jeg ønsker naturligvis ikke at give dig, Jacob Levin Svendsen, skylden for udbredelsen af alle disse myter, der florerer om flygtninge. Det er i høj grad medierne, der bringer historierne, der får os til at tro på, at flygtninge er her af bekvemmelighedsårsager. Men Jacob Levin Svendsen – jeg forstår ganske enkelt ikke, at du og dine kolleger går i byen med disse mytebaserede historier. Der findes, som du kan se, andre tal, end dem du nævner. Og de tal er mindst lige så vigtige.

Til slut vil jeg sige. Det her handler jo i sidste ende slet ikke om tal. Det handler om anstændighed, medmenneskelighed og næstekærlighed. Jeg undrer mig: Er der slet ikke plads til disse dyder i Venstre mere – handler det hele efterhånden kun om økonomi?

Find fakta her; sameksistens.dk og flygtning.dk

20. oktober 2014

Læserbrev - svar til DF

Ja - det koster at hjælpe mennesker i nød
Lad os kalde ham Deniz og sige at han er 10 år. Lad os forestille os, at han er flygtet fra Raqa i det Nordlige Syrien. Oplevet at nogle af hans nærmeste er blevet dræbt. Måske efterladt en bror eller en mor tilbage under Isis skæbne. Man forestiller sig, at han en sen aftentime er blevet revet ud af sit værelse. Nødtvunget til at forlade hele sin barndom for med sin far eller mor at bevæge sig ud i mørket til råb, skrig og skudsalver.

Man tør næsten ikke tænke på hvad knægten har oplevet på flugten fra Raqa til Helsingør. Jeg tænker at han har fået ar på sjælen. Måske for livet.
Jeg er klar over at DFs Katrine Dencker i fredagens Dagblad taler lige ind i hjertet på sine kernevælgere når hun ønsker, at vi skal have undersøgt hvad ”Deniz” koster vores kommune. Og jeg er klar over at formanden for børne- og uddannelsesudvalget Christian Donatsky gør sig umage for at give Katrine Dencker et diplomatisk svar.

Jeg må blot sige; For mig er der noget meget større på spil. Det er liv og skæbner. Det er kampen mod undertrykkelse og religiøs fanatisme samt kampen for demokrati.
Nu kommer der så en redegørelse til januar med den lidet flatterende arbejdstitel: Hvad har det kostet Helsingør kommune at hjælpe mennesker i nød?
Jeg vil bare sige: Om det så har kostet kommunekassen 10 millioner, så gjorde jeg det gerne igen.

Thomas Horn
Socialdemokraterne
Medlem af Børne- og uddannelsesudvalget

7. oktober 2014

Vores ældre skal ikke spises af med ugegamle madpakker!



Billede: #PolitikMedHjerte 

Folketingskandidat Pernille Schnoor mener, at udnyttelse af ny teknologi til besparelser på ældreområdet er trist og uanstændigt! 

Læs Pernille's debatindlæg på www.sochelsingor.dk  #dkpol
Af Pernille Schnoor, folketingskandidat for Socialdemokraterne i Helsingør og medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm

De seneste par dage har desværre budt på historier i medierne om kommuner, der leverer vakuumpakket smørrebrød til vores ældre borgere - mad der er op til 9 dage gammel.

Folketingspolitikere står nu i kø for at tage afstand fra den vakuumpakkede ældremad. ”Ynkelig ministerreaktion på vakuumpakket ældremad”, skrev Pia Kjærsgaard på sin blog på Berlingske. Pia Kjærsgaard og andre DF’ere var de første til at gå i medierne for at give regeringen skylden.

Tre kommuner har indtil nu indført maden, der kan høste en besparelse på to millioner årligt, nemlig Esbjerg, Nyborg og Fåborg-Midtfyn. I Nyborg Kommune, som Pia Kjærsgaard sjovt nok ikke nævnte i sit indlæg, repræsenter både formanden for Ældreudvalget, Carsten Kudsk og 1. viceborgmester, Anne Møllegaard Dansk Folkeparti. Anne Møllegaard har endda efterfølgende været i medierne for at forsvare beslutningen. 9 dage gammel vakuumpakket mad er ”den bedste løsning” for de ældre, har Anne Møllegaard udtalt til Berlingske. Pia Kjærsgaards og DFs politik klinger i mine ører altså endnu engang hult: Partiet siger et, men gør noget helt andet i den virkelige verden!

Samtidig er det værd at bemærke, at både Fåborg-Midtfyn og Esbjerg har venstre-formænd på social og ældreområdet; Herdis Hanghøi i Fåborg-Midtfyn og Henning Ravn i Esbjerg. Hanghøi skriver om sig selv på sin hjemmeside at hun er en politiker, der ”ser mulighederne, frem for begrænsningerne.” Man kan spørge sig selv, om denne mulighed er opstået som kommunal konsekvens af blå bloks iver efter besparelser og nulvækst i det offentlige?

Jeg er gIad for, at Hørsholm Kommune, hvor jeg er i kommunalbestyrelsen, dagligt leverer frisksmurt smørrebrød til de ældre. Det skal vi blive ved med.

Vores ældre medborgere, der sidder alene i eget hjem, skal ikke spises af med ugegammel ældremad – det er hjerteløst – og det er ikke iorden! Og jeg vil opfordre alle mine Socialdemokratiske kolleger i byråd i hele landet om at bedrive ældrepolitik ud fra parolen: ”Gør mod andre, som du vil have de skal gøre mod dig.”