Kontanthjælpsloftet rammer op mod 33.000 børn

Af Pernille Schnoor (S), MF, Nordsjælland

33.000 børn vil blive berørt af regeringens kontanthjælpsloft viser tal fra Finansministeriet. Børn, der i forvejen ikke har meget, får nu endnu mindre. Det har fået Red Barnet til at kalde regeringen og Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft for skammeligt. 

For selvom det først og fremmest er forældrene og deres pengepung, der bliver ramt, så vil konsekvenserne række langt videre end kroner og ører.

Vi ved, at hvis børn skal klare sig godt i deres skoletid, så er det afgørende med en tryg og god base. Med regeringens nye kontanthjælpsloft får en lang række børn nu det modsatte. De vil opleve, at deres hverdag bliver mere usikker. Det vil i sidste ende gå ud over deres skolegang. Ifølge en undersøgelse, som KORA har lavet, får kun 70 procent af de udsatte børn en 9. klasses afgangseksamen. Og de socialt sårbare børn, der får, får to karakterpoint lavere end andre børn.

Jeg mener, det er vigtigt, at regeringen og undervisningsminister Ellen Thrane Nørby tager ansvar for det store antal børn, 33.000, der risikerer at klare sig markant dårligere i grundskolen. 

Regeringen og Dansk Folkeparti må tage et ansvar, hvis det ender med at endnu flere børn og unge går ud af folkeskolen, uden de basale færdigheder til at klare sig fremover. Vi investerede massivt i uddannelse, blandt andet med det formål at bryde den negative sociale arv. Med kontanthjælpsloftet går vi i en helt forkert retning.

Vi kan ikke lade de mest udsatte børn i vores samfund i stikken. Vi skal tvært i mod tage hånd om dem og sikre, at de har de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt i skolen og i livet.

Desværre lader det til, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker det stik modsatte.

Dansk Folkeparti ramte bunden

Af Byrådsmedlem Thomas Horn,

At Dansk Folkepartis byrådsmedlem Marlene Harpsøe og undertegnede aldrig bliver enige på spørgsmålet om hvordan vi skal tage imod mennesker på flugt kommer nok ikke bag på nogen.

Men Dansk Folkeparti skylder stadig et svar på hvordan de mener, at vi skal sikre, at de flygtninge der kommer til landet kan opretholde og udvikle faglige og sociale kompetencer. Hvordan vi sikrer at disse mennesker ikke bliver stigmatiseret og isoleret i et dem og os samfund fyldt af mistro og frygt og ikke mindst hvordan vi giver børn, kvinder og mænd rum for at restituere sig efter de traumatiserende oplevelser mange af dem har været udsat for. 

Jeg formoder, at vi har et fælles mål om, at sikre at disse mennesker får et godt liv.
Dansk Folkepartis retorik om indsamlinger, vielsesringe og teltlejre kan tolkes som om, at man ikke deler overstående tilgang til medmennesker i nød.

I mit indlæg i HD den7. december spurgte jeg ind til Dansk Folkepartis grænse. Svaret Fra DFs Marlene Harpsøe var desværre, at DF sigtede direkte efter bunden.
Flygtningene er her og jeg håber derfor af hele mit (jule)-hjerte, at der er medlemmer i Dansk Folkeparti, som har andet end svinekød, julekort og diamantringe på hjernen.

Vi bliver nemlig nødt til at løfte denne opgave sammen.

DF støtter million-besparelser på velfærd i Helsingør

Af Pernille Schnoor, medlem af Folketinget (S), Helsingørkredsen

Hvad har DFs vælgere i Helsingør fået for deres stemme, som er gået til Lars Løkke som statsminister?

De har fået et omprioriteringsbidrag. Et omprioriteringsbidrag, som er et fint ord for at spare i kommunerne. I praksis vil det sige, at man sparer på en række områder for at flytte penge til andre formål. For eksempel skattelettelser.

Finansministeriet skønner, at der skal spares 2,4 milliarder kroner i 2017 og 7,5 mia. kroner i 2019 på det offentlige forbrug. Og det er store beløb for Helsingør Kommune. Ifølge KL betyder det: 5,5 mio. kr. i 2016, 31,9 mio. i 2017, 58,3 mio. i 2018 og 84,7 mio. kr. i 2019 (jf. notat fra Helsingør Kommune om indtægtsbudgettet).

Harpsøe stemte for minusvækst – men lover plusvækst?

Socialdemokraterne stillede et ændringsforslag i Folketingssalen fredag den 2. december til budgetloven, der kunne afværge minusvækst i kommunerne de kommende år. Vi skulle bruge bare én DF-stemme til at få flertal for forslaget! Jeg spurgte derfor DF’s Marlene Harpsøe, om det skulle være hende, der ville stemme imod minusvækst i kommunerne? Det ville Marlene Harpsøe desværre ikke. Dansk Folkeparti stemte ikke for den røde bloks forslag om at droppe minusvæksten i kommunerne frem mod 2019. Det betyder, at kommunerne de kommende år mister adskillige milliarder kroner.

I Marlene Harpsøes svar til mig lover hun faktisk plusvækst i kommunerne? Jeg er derfor spændt på, hvordan det bliver i Helsingør Kommune, når budget 2017, 2018 og 2019 skal vedtages. Støtter DF og Marlene Harpsøe så minusvækst? For det var jo præcist det modsatte partiet gik til valg på. Her lovede Thulesen Dahl og andre, at man ville kæmpe for flere milliarder til velfærd.

Støtter DF, at der så langt øjet rækker skal spares millioner på velfærd? Åbenbart.

Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening har opfordret DF til at sige nej til omprioriteringsbidraget: ”Hvis man vil løfte den nære velfærd, altså børnepasning, skole og ældre, så kan man jo ikke starte med at skære det væk. Så kommer der jo ikke noget løft ud af det…Vi holder øje med, om det, de sagde før valget, også er det, de gør efter valget. (BT 9/10-15)

245 færre lærere, pædagoger og sosu-medarbejdere

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan omprioriteringsbidraget betyde, at 245 lærere, pædagoger, sosu-medarbejdere m.fl. vil miste deres job i Helsingør i 2019.

Kære DF – med én stemme i Folketingssalen havde I kunnet undgå minusvækst i kommunerne! I valgte minusvækst og besparelser på op mod 84,7 mio. kr. i Helsingør.

Jeg er bekymret for, hvilke konsekvenser regeringen og DFs besparelser vil få for børnene og de ældre i Helsingør!

Følg folketingsvalget på vores facebook-side

Kredsens facebook-side


Følg folketingskandidat Pernille Schnoor her:

Pernille's facebook-side

For 130 milliarder kan vi få meget velfærd

Af Pernille Schnoor, folketingskandidat i Helsingør, Socialdemokraterne

Hvor skal pengene til anstændig ældrepleje og flere varme hænder i daginstitutionerne komme fra?


Budgetforhandlingerne går nu så småt i gang i kommunerne. Og samtidig med at kommunernes budgetter år efter år er under pres, sendes 130 milliarder kroner i skattely. Det er en femdobling på 10 år! Det danske bruttonationalprodukt er til sammenligning på 1500 milliarder kroner om året (DR 3.03.15). Den danske statskasse må altså undvære 130 milliarder skattekroner til ældrepleje, sygehuse, folkeskoler og daginstitutioner. Danske koncerner og kapitalfonde bruger aktivt skattely til skattetænkning - for at undlade at bringe overskuddet hjem til Danmark. Teleselskabet 3 har eksempelvis tjent 1,5 milliarder kroner de seneste 5 år - også gennem indtægter fra staten - men har ikke betalt en krone i skat.

I en tale i maj 2013 sagde Helle Thorning Schmidt, at vi er nødt til at sortliste skattelylandene. En anden mulighed er, at vi indfører en minimumsselskabsskat gældende for hele EU. Vi skal slå hårdt ned på skattesvindel. Det er uanstændigt, at store koncerner bevidst snyder og unddrager at bidrage til fællesskabet, som de iøvrigt nyder godt af - og det underminerer vores velfærdssamfund i Danmark. Mens vi de seneste år har oplevet en hetz i mod kontanthjælpsmodtagerne, ja, så møder de store koncerner ikke den samme fordømmelse.

Spørgsmålet er, efter min mening, ikke, hvem der er de største samfundsnassere. Systematisk snyd skal stoppes - og det er uanset om det drejer sig om en enkelt sigøjnerfamilie eller store koncerner!

Venstre vil ramme de svageste børnefamilier

Af Pernille Schnoor, folketingskandidat for Socialdemokraterne

Venstre er i den seneste tid gået i gang med en massiv kampagne i medierne, hvor de hænger familier på kontanthjælp ud. Venstre påstår, at et ægtepar på kontanthjælp med tre børn får 454.215 kr. i samlede offentlige ydelser.  Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er lykkedes Venstre at finde bare en enkelt familie, der modtager det høje beløb. Når beløbet er så højt skyldes det bl.a., at Venstre har valgt at tælle børnepengene med. Det er derfor vigtigt at spørge Venstre: Vil I reducere eller afskaffe børnechecken?

Det giver sig selv, at det vil have stor betydning for rigtigt mange familier, hvis de fremover skal undvære børnepengene. Der skal være penge til tøj, sko og mad, fødselsdagsgaver eller fodboldkontingent.

Dette vil ramme arbejdsløse familier hårdt. Hvis man bliver arbejdsløs og mister sin indtægt risikerer man derfor, at man også mister sine børnepenge. Og det er ikke det eneste, der er på spil. Venstre lægger op til at reducere på boligsikringen eller fripladser i daginstitutioner – ydelser man netop kun får, fordi man enten er lavtlønnet eller arbejdsløs – og så man kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Venstre ønsker med deres kampagne igen at ramme de mennesker med de laveste indkomster. Der kan næppe være nogen tvivl om, at det også vil gå udover børnene.

Fakta er, at det bedre kan betale sig at arbejde nu, end det kunne da Løkke var statsminister – blandt andet fordi den nuværende regering målrettet har lettet skatten for folk med lave indkomster.

Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde. Det kan vi ikke være uenige om. I modsætning til Venstre tror jeg på, at langt de fleste mennesker kan se værdien i at have et arbejde at stå op til, så man kan forsørge sig selv og være en del af et fællesskab. Hvis Venstre afskaffer børnechecken vil det gå ud over en masse børn i de familier, der tjener mindst i forvejen.

I 2012 meldte Lars Barfoed og de Konservative ud, at de ønsker at afskaffe børnechecken. Venstre har sat en klapjagt ind mod de svageste familier i vores samfund. Derfor spørger jeg Venstre: meld nu klart ud – vil I afskaffe børnechecken? Og hvad vil I mere afskaffe?

Nu må besparelserne på ældreområdet stoppe

Af Pernille Schnoor, Folketingskandidat for Socialdemokraterne

Som led i finanslovsforhandlingerne for 2014 vedtog regeringen, Venstre og  de Konservative at fordele 1 mia. kr. til landets kommuner, den såkaldte ”ældremilliard”. Penge, som skulle løfte serviceniveauet i kommunernes ældrepleje, og som ikke måtte indgå i budgetlægningen til at dække besparelser. Men hvordan er det egentlig gået med udgifterne til ældreplejen?  I Helsingør er udgifterne pr. ældre ikke steget men tvært imod faldet med 5 procent på to år; fra 43.357 kr. i 2012 og 39.600 kr. i 2014 (FOA 2014). Til sammenligning er udgifterne i Hørsholm faldet med 2 procent. På landsplan har kommunerne sparet 3 procent på de to år. 

Ældremilliarden har derfor ikke sikret et generelt løft af den danske ældrepleje. Ærgerligt når intentionerne med finansloven faktisk var gode. Det er derfor på tide, at kommunerne finder andre steder at spare end på ældreområdet. Der er skåret helt ind til benet, og det går ud over den personlige kontakt. Den personlige omsorg for den ældre forsvinder i takt med, at robotter og andre hjælpemidler på grund af nedskæringer erstatter den menneskelige kontakt fra en hjemmehjælper. Hvor langt vil vi gå? Jeg mener, vi allerede er gået for langt.

En fremtid uden en folkeskole?

Af Pernille Schnoor, folketingskandidat i Nordsjælland for Socialdemokraterne, og formand for Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm

Piet Hein skrev i et af sine Gruk: I skolen terper man de små tabeller. I livet lærer man, at de ikke gælder. Folkeskolen er noget særligt dansk. Og det har altid været særligt for den danske folkeskole, at vi ikke kun går i skole for at blive til noget, men også for at blive til nogen. Skolens højeste formål har været at sikre en værdifuld menneskelig udvikling for den enkelte. Venskaber på tværs af sociale skel styrker muligheden for at bryde den sociale arv.

Alt for mange børn trækkes i dag ud af folkeskolen og sættes på privatskole. Nye tal viser, at antallet af privatskoler og frie grundskoler er fordoblet på 45 år, så vi i dag har 500 private skoler.

Det er i høj grad op til kommunerne selv at lægge kvalitetsniveauet på folkeskolerne, og det giver rum for store forskelle. Det gennemsnitlige beløb, der investeres i hver enkelt elev er 61.464 kr., og den kommune, der bruger mindst pr. elev er Næstved Kommune

Ros til lærere, ledere, elever og forældre i Folkeskolen

Af Thomas Horn (S), Byrådsmedlem og medlem af Børne- og uddannelsesudvalget

Midt i en for Folkeskolen turbulent tid synes jeg, at det er på sin plads at rose alle folkeskolens parter. Lærerne for deres evige engagement og deres høje ambitioner på vores børn vegne. De har, måtte lægge øre til meget, men stædigt fastholdt deres faglighed, engagement og troskab til elever og forældre. 

Skolelederne som loyalt og på troværdigvis løser den svære opgave det er at binde alle ender sammen. Få en reform til at fungere med en ny arbejdstidsaftale. Få teori ført ud i praksis. 

Men også en stor tak til elever og forældre, som faktisk i stor stil fastholder deres tro og engagement omkring kommunens skoler. 
Det er godt gået af alle. 

Det er dog ikke noget vi som kommune bare kan tage for givet. Derfor er vi hos Socialdemokraterne glade for, at et enigt Børne- og Uddannelsesudvalg, har bakket socialdemokraterne op i, at det er nødvendigt at inddrage alle parter i en evalueringsproces for at se, om der er noget der skal gøres anderledes og bedre op til det nye skoleår. Har lærerne de rette arbejdstidsrammer? Er der tiltag ved reformen som ikke virker efter hensigten, og er der ting som vi som politikere kan gøre for at understøtte arbejdet og gøre rammerne bedre?

Måske bedre formuleret fra hestens egen mund. En af reformens store inspiratorer John Hattie, som i Politiken den 24. december udtaler: Effekten af ændringerne skal vise sig hurtigt, ellers kan det være lige meget. Reformen sætter så mange ting i gang, at skolerne hurtigt skal afgøre hvad de skal fokusere på. Ellers går der en masse energi til spilde.

Et arbejde vi som socialdemokraterne vil følge tæt og som vi glæder os til at tage del i. 

Vi er klar

Det har på alle måder været et nyt politisk år, halvdelen af byrådet er nyt og den socialdemokratiske

byrådsgruppe består også halvt af gamle og  halvt af nye.

Det gør, at der bliver sat spørgsmålstegn ved ”plejer” - der bliver set på arbejdet med nye øjne. Det har været en gevinst for os gamle at blive udfordret, og det lover  godt for det kommende politiske år i byrådet.

Der vil være store opgaver vi skal tage fat på.

Skolen i bymidten, Plejehjem i Hornbæk, det videre arbejde med at implementere skolereformen og et kommende sundhedshus.

Men mest af alt så bliver det også året, hvor vi skal bruge al vores energi på at få skabt et politisk modspil til de borgerlige i kommunen, og jeg mener, at med vedtagelsen af visions-papiret på seneste kredsgeneralforsamling, så har vi et godt fundament.

Byrådsgruppen har selvfølgelig det største ansvar for, at vi får budskabet om vores politik ud til borgerne, men det er også vigtig at understege, at alle i partiet har en forpligtigelse til at sælge budskabet. Så bland jer gerne i de lokale debatter, ikke kun inden for partiet, men også offentligt gennem medierne, både de sociale medier og de skrevne. Vi skal have alle med og det er alles opgave.

Du ønskes en glædelig jul og et godt nytår!

(Red.: bedre sent end aldrig.... Denne skulle have været på hjemmesiden før jul, men redaktionen var på ferie).