15. januar 2015

Nu må besparelserne på ældreområdet stoppe

Af Pernille Schnoor, Folketingskandidat for Socialdemokraterne

Som led i finanslovsforhandlingerne for 2014 vedtog regeringen, Venstre og  de Konservative at fordele 1 mia. kr. til landets kommuner, den såkaldte ”ældremilliard”. Penge, som skulle løfte serviceniveauet i kommunernes ældrepleje, og som ikke måtte indgå i budgetlægningen til at dække besparelser. Men hvordan er det egentlig gået med udgifterne til ældreplejen?  I Helsingør er udgifterne pr. ældre ikke steget men tvært imod faldet med 5 procent på to år; fra 43.357 kr. i 2012 og 39.600 kr. i 2014 (FOA 2014). Til sammenligning er udgifterne i Hørsholm faldet med 2 procent. På landsplan har kommunerne sparet 3 procent på de to år. 

Ældremilliarden har derfor ikke sikret et generelt løft af den danske ældrepleje. Ærgerligt når intentionerne med finansloven faktisk var gode. Det er derfor på tide, at kommunerne finder andre steder at spare end på ældreområdet. Der er skåret helt ind til benet, og det går ud over den personlige kontakt. Den personlige omsorg for den ældre forsvinder i takt med, at robotter og andre hjælpemidler på grund af nedskæringer erstatter den menneskelige kontakt fra en hjemmehjælper. Hvor langt vil vi gå? Jeg mener, vi allerede er gået for langt.



13. januar 2015

En fremtid uden en folkeskole?

Af Pernille Schnoor, folketingskandidat i Nordsjælland for Socialdemokraterne, og formand for Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm

Piet Hein skrev i et af sine Gruk: I skolen terper man de små tabeller. I livet lærer man, at de ikke gælder. Folkeskolen er noget særligt dansk. Og det har altid været særligt for den danske folkeskole, at vi ikke kun går i skole for at blive til noget, men også for at blive til nogen. Skolens højeste formål har været at sikre en værdifuld menneskelig udvikling for den enkelte. Venskaber på tværs af sociale skel styrker muligheden for at bryde den sociale arv.
Alt for mange børn trækkes i dag ud af folkeskolen og sættes på privatskole. Nye tal viser, at antallet af privatskoler og frie grundskoler er fordoblet på 45 år, så vi i dag har 500 private skoler.
Det er i høj grad op til kommunerne selv at lægge kvalitetsniveauet på folkeskolerne, og det giver rum for store forskelle. Det gennemsnitlige beløb, der investeres i hver enkelt elev er 61.464 kr., og den kommune, der bruger mindst pr. elev er Næstved Kommune

11. januar 2015

Ros til lærere, ledere, elever og forældre i Folkeskolen

Af Thomas Horn (S), Byrådsmedlem og medlem af Børne- og uddannelsesudvalget

Midt i en for Folkeskolen turbulent tid synes jeg, at det er på sin plads at rose alle folkeskolens parter. Lærerne for deres evige engagement og deres høje ambitioner på vores børn vegne. De har, måtte lægge øre til meget, men stædigt fastholdt deres faglighed, engagement og troskab til elever og forældre. 

Skolelederne som loyalt og på troværdigvis løser den svære opgave det er at binde alle ender sammen. Få en reform til at fungere med en ny arbejdstidsaftale. Få teori ført ud i praksis. 

Men også en stor tak til elever og forældre, som faktisk i stor stil fastholder deres tro og engagement omkring kommunens skoler. 
Det er godt gået af alle. 

Det er dog ikke noget vi som kommune bare kan tage for givet. Derfor er vi hos Socialdemokraterne glade for, at et enigt Børne- og Uddannelsesudvalg, har bakket socialdemokraterne op i, at det er nødvendigt at inddrage alle parter i en evalueringsproces for at se, om der er noget der skal gøres anderledes og bedre op til det nye skoleår. Har lærerne de rette arbejdstidsrammer? Er der tiltag ved reformen som ikke virker efter hensigten, og er der ting som vi som politikere kan gøre for at understøtte arbejdet og gøre rammerne bedre?

Måske bedre formuleret fra hestens egen mund. En af reformens store inspiratorer John Hattie, som i Politiken den 24. december udtaler: Effekten af ændringerne skal vise sig hurtigt, ellers kan det være lige meget. Reformen sætter så mange ting i gang, at skolerne hurtigt skal afgøre hvad de skal fokusere på. Ellers går der en masse energi til spilde.

Et arbejde vi som socialdemokraterne vil følge tæt og som vi glæder os til at tage del i. 

2. januar 2015


Vi er klar

Det har på alle måder været et nyt politisk år, halvdelen af byrådet er nyt og den socialdemokratiske
byrådsgruppe består også halvt af gamle og  halvt af nye.

Det gør, at der bliver sat spørgsmålstegn ved ”plejer” - der bliver set på arbejdet med nye øjne. Det har været en gevinst for os gamle at blive udfordret, og det lover  godt for det kommende politiske år i byrådet.

Der vil være store opgaver vi skal tage fat på.

Skolen i bymidten, Plejehjem i Hornbæk, det videre arbejde med at implementere skolereformen og et kommende sundhedshus.

Men mest af alt så bliver det også året, hvor vi skal bruge al vores energi på at få skabt et politisk modspil til de borgerlige i kommunen, og jeg mener, at med vedtagelsen af visions-papiret på seneste kredsgeneralforsamling, så har vi et godt fundament.

Byrådsgruppen har selvfølgelig det største ansvar for, at vi får budskabet om vores politik ud til borgerne, men det er også vigtig at understege, at alle i partiet har en forpligtigelse til at sælge budskabet. Så bland jer gerne i de lokale debatter, ikke kun inden for partiet, men også offentligt gennem medierne, både de sociale medier og de skrevne. Vi skal have alle med og det er alles opgave.


Du ønskes en glædelig jul og et godt nytår!

(Red.: bedre sent end aldrig.... Denne skulle have været på hjemmesiden før jul, men redaktionen var på ferie).